![]() |
![]() |
![]() |
||||||||
|
||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
![]() |
Nyheder » Vis Nyhed |
![]() |
![]()
« Se andre nyheder Er det usikkert at du kommer ind på drømmestudiet?![]() Så tilbyder MS ActionAid Danmark en fantastisk plan B, for til efteråret slår vi på ny dørene op for vores nye globale uddannelse Global Change. Uddannelsen er også en unik mulighed for dig der er indskrevet på et studie men kunne bruge nye udfordringer. Du får global indsigt, inspiration, værktøjer og handlemuligheder, der sætter dig i stand til ikke blot at følge strømmen – men være med til at vende den.
Der er stadig pladser på Global Change-uddannelser verden over
En ny runde af MS’ globale uddannelse starter til efteråret i Nepal, Tanzania, og Danmark. Global Change er en ny uddannelse fra MS ActionAid Denmark, der skal være med til at uddanne unge ildsjæle, som har lyst til at gøre en konkret forskel herhjemme eller ude i verden. Global Change starter den 15. august og er et fire måneder intenst og lærerigt uddannelsesforløb. Deltagerne opnår viden og færdigheder til at lave indflydelsesrige kampagner, der kan være med til at skabe reel social forandring for verdens fattigste. Fra teori til konkrete kampagner I løbet af Global Change-uddannelsen får deltagerne værktøjer til at lede, organisere og kommunikere, der gør dem i stand til at omsætte kompleks viden til konkrete handlinger, der griber ind i verdens skæve gang. Uddannelsen har tidligere kørt i Danmark i to omgange, men nu er tiden kommet til at udbrede Global Change til andre dele verden, så flere mennesker kan få forandringsværktøjer i hånden. Fra efteråret 2010 vil det være muligt at deltage i Global Change på MS’ globale platforme i både Nepal, Tanzania og Danmark. En tidligere studerende fra Global Change udtaler: ”Det har været en fantastisk oplevelse, jeg har lært meget mere end jeg forventede da jeg startede. Der har været en perfekt balance mellem teori og praktisk metode.” Global Change og merit Uddannelsen er centreret omkring en stor international kampagne, som de studerende på Global Change planlægger og udfører. Studieforløbet varer fra den 15. august til den 12. december 2010. Det er muligt at modtage SU og få overført merit for Global Change, hvis man allerede er indskrevet på en videregående uddannelse i Danmark. Du kan læse mere om Global Change og de forskellige platforme på www.actionaid.dk/training Billedet: Forårets Global Change hold kører netop nu kampagnen "Stop Jordtypen" sammen med det øvrige MS. Kampagnen var et led i deres uddannelsesforløb. Foto: Global Change |
||
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|





























