KILROY travels sikrer dig markedets bedste flypriser! Vi har specialaftaler med mere end 50 flyselskaber og kan altid tilbyde dig billige flybilletter til stort set alle destinationer i hele verden.
Du kan enten søge efter billige flybilletter direkte her på hjemmesiden via søgeboksen til højre, ringe til os på tlf. 70 15 40 15 eller besøge os i en af vores butikker i København, Odense, Århus eller Aalborg.
AKTUELT: "KILROY live" 6. september i København
KILROY live er en gratis rejse- og uddannelsesmesse for alle som skal på eventyr >> MERE INFO |
AKTUELT: Bor du i Jylland og skal
du rejse med rygsæk?
Bestil tid til et møde i vores mobile
rejsekontor! Vi kigger forbi 13
jyske byer i september. >> MERE INFO |
Hos KILROY tilbyder vi to forskellige typer flybilletter:
- Standard flybilletter
- KILROY tickets (for unge og studerende)
Herunder kan du læse om vores typer af flybilletter.

Denne type flybillet gælder for alle der har brug for en simpel tur/retur flybillet. Der er ingen aldersbegrænsning eller restriktioner og der kræves hverken Wunder Card, IYTC ungdomskort eller det internationale studiekort ISIC. En standard flybillet kan som udgangspunkt hverken ændres eller refunderes efter køb. Standard flybilletter kan købes online her på hjemmesiden og via vores telefon og butikssalg.

Denne type flybillet gælder for unge op til 26 år og fuldtidsstuderende op til 33 år. Man skal være i besiddelse af et Wunder Card for at kunne købe denne type flybillet. KILROY tickets er ofte fleksible og egner sig til dig som vil have frihed og fleksibilitet undervejs og fx. ændre rejsedatoer. Ofte vil det også være muligt at ændre rejserute - både før og under rejsen. KILROY tickets er velegnede til længerevarende rygsækrejser, jorden rundt flybilletter og studieophold i udlandet. Bemærk venligst at alle dato- og ruteændringer er afhængige af ledige pladser på de pågældende ruter. KILROY tickets kan være billigere end standard flybilletter. KILROY tickets kan købes online her på hjemmesiden og via vores telefon og butikssalg.

Husk altid en afbestillingsforsikring når du køber din flybillet (skal købes senest samme dag). Afbestillingsforsikringen dækker hvis du bliver akut syg inden afrejse. En afbestillingsforsikring koster typisk 5-6% af flybillettens pris.
Skal du rejse i længere tid og til flere destinationer, så skal du altid vælge en KILROY ticket. Det betyder, at du typisk kan ændre billetten undervejs uden at du skal købe en ny og dyr flybillet. En fleksibel KILROY flybillet er relevant, fordi man ofte støder ind i andre mennesker, kulturer eller steder der er så dejlige eller interessante, at man bare bliver nød til at ændre sin rejseplan, for at få mere tid det pågældende sted. Omvendt hænder det også at man vil videre før tid og så er det rart at kunne komme med flyet et par uger før den planlagte rejsedato.
Ændrer du dine rejseplaner undervejs med en KILROY ticket, fx. beslutter at rejse fra Australien til New Zealand tre uger senere end du havde planlagt hjemmefra, så er det helt fint med os. Du går blot ind på KILROY's hjemmeside eller henvender til et af de over 170 servicekontorer i hele verden og får ændret din afrejsedato mod et mindre gebyr. Det kan ikke gentages nok: vælg altid en KILROY ticket der kan ændres undervejs – også hvis den eventuelt skulle koste en lille smule mere. Fleksibilitet er guld værd for dig der er ude på en længerevarende rejse.
Er du ung under 26 eller studerende op til 33 år, så koster en KILROY ticket typisk det samme som en almindelig flybillet - og den kan også hænde at være billigere. Du skal dog huske, at det kræver et Wunder Card for at flyve på KILROY tickets. Kortet koster 185 kr og kan købes hos KILROY travels, på Arrivas togstationer samt online på wundercard.dk. Gyldigheden er typisk et år, alt afhængig af hvornår du køber kortet.

Som udgangspunkt finder vi altid det billigste alternativ til vores kunder, men ønsker du at flyve med et bestemt flyselskab eller har du særlige behov, så hjælper dig på telefon 70 15 40 15. Er du blot ude efter en billig flybillet, så kan du benytte hjemmesiden her til at søge og bestille de billigste flybilletter.
 |
| Kun ganske få flyselskaber flyver direkte fra Danmark til andre kontinenter. Typisk skal man via London, Frankfurt, Amsterdam, Paris, Madrid etc. |
KILROY travels samarbejder naturligvis med alle de store og internationale flyselskaber, blandt andet:
- SAS (stort rutenetværk fra Danmark til hele Europa samt USA og Asien)
- British Airways (stort rutenetværk til hele verden via London)
- Virgin Atlantic (stort rutenetværk til det meste af verden via London)
- Finnair (stort rutenetværk til Asien via Helsinki)
- Air France (stort rutenetværk til det meste af verden via Paris)
- KLM (stort rutenetværk til det meste af verden via Amsterdam)
- Thai Airways (stort rutenetværk til hele Asien og Oceanien via Bangkok)
- Lufthansa (stort rutenetværk til det meste af verden via Frankfurt/München)
- Icelandair (rutenetværk til Nordamerika via Reykjavik)
- Air New Zealand (stort rutenetværk i Oceanien)
- Cathay Pacific (stort rutenetværk i Asien og Ocenien via Hong Kong)
- Austrian Airlines (stort rutenetværk i Østeuropa)
- Qantas (stort rutenetværk i Australien og Oceanien)
- Singapore Airlines (stort rutenetværk i Asien)
- Swiss International Airlines (rutenetværk til det meste af verden)
- TAP Air Portugal (Stort netværk til Sydamerika via Lissabon)
...og mange andre internationale flyselskaber

Når du har bestilt en flybillet hos KILROY travels, så modtager du en bookingkode/reference kode til det pågældende flyselskab, som du skal flyve med. Med denne kode kan du som regel checke ind på flyselskabets egen hjemmeside ca. 24 timer før planlagt afgang og selv vælge dit sæde. På www.seatguru.com kan du se de bedste og de værste sæder på de enkelte flytyper.
 |
| Hos de fleste flyselskaber kan man checke ind online og selv vælge sæde |
|