Madagascar

Den specielle Lemur, som primært findes på Madagascar
 

Rejser til Madagascar - en ægte Noahs Ark

En rejse til Madagascar er en rejse til et sandt naturparadis. Dette afsides land, langt ude i Det Indiske Ocean, rummer en mangfoldighed af plante- og dyreliv du ikke finder andre steder. Opdag det anderledes Afrika med KILROY.

Kom hurtigt videre:

Det er afsondretheden og den helt unikke natur, der driver folk til Afrikas største ø, Madagascar. Her, langt ude i Det Indiske Ocean, lever dyr og planter, man ikke finder andre steder på jorden. På en rejse til Madagascar vil man opleve øens mangfoldighed og storslåede natur med frodige regnskove, vandfald, koralrev og smukke, bakkede terræner og Baobab-træer.

Baobab-træer i Madagascar

Madagascars kultur

Madagascar er verdens fjerdestørste ø og hjemsted for godt 21 millioner mennesker. Mange finder menneskene og kulturen særligt interessant fordi der er tale om et mix af mange forskellige kulturer, mange med tættere relationer til den asiatiske livsstil end til den afrikanske. På Madagascar tror mange stadig på fortidens magi og ånder, og store dele af befolkningen, især den del der bor i landområderne, har bevaret den traditionelle livsstil med forskellige danse osv. Madagascar er desuden kendt for at dyrke både ris, kaffe og vanilje.

Dyrelivet på Madagascar

Madagascars dyreliv er helt unikt og mange af øens dyrearter er endemiske, hvilket betyder at de ikke findes andre steder i verden. Øens mest berømte og et af de mest specielle dyr er lemurerne, der ligner en mellemting mellem en kat, en egern og en hund! De findes i forskellige størrelser og arter, den ene mere underlig og fascinerende end den anden - nogle synger som en hval, andre tripper underligt rundt i sandet. Faktisk findes der over 100 forskellige artstyper af lemuren!

Lemurer i Madagascar

Også antallet af plantearter på Madagascar er overvældende, og på en rejse hertil vil man støde på en række af de mere end 10.000 forskellige slags, der findes her. På øens sydlige del finder man nogle smukke og ret specielle tørre regnskove, mens den østlige del er hvor man finder mere almindelige tropiske regnskove. Oplev Madagascars dyre- og planteliv på en rejse rundt på Madagascar.

Hvaler og dykning ved Madagascar

Omkring Ifaty i den sydlige del af Madagascar finder man vidunderlige sandstrande (især det nordlige Ifaty har gode strande) med perfekte muligheder for at snorkle og dykke.

Ifaty Beach Madagascar

I juli og august kan man også se hvaler, når de bevæger sig gennem Mozambique kanalen. Anakao er også et godt sted at dykke, med muligheder for at se hajer.

Hvaler i Madagascar

Trekking og nationalparker på Madagascar

Der er flere gode steder, der egner sig til trekking på Madagascar. I Isalo National Park kan man vandre i meget smukke landskaber, forbi imponerende vandfald og kløfter, der er som taget ud af paradis.

Vandfald i MadagascarMan starter trekket i landsbyen Ranohira, og det kan anbefales at prøve kræfter med nogle af de mindre befærdede stier for at få det bedste ud af denne flotte nationalpark. Også nationalparkerne d'Andohahela og Ankarafantsika er ekstremt smukke og anbefalelsesværdige for alle naturelskere. 

Billige rejser til Madagascar

Man kan fortsætte rejsen rundt i Madagascar til Locaro Peninsula, hvor man finder både dejlige strande og spændende regnskov, og dette område egner sig perfekt til lidt primitiv camping.

Rejsen rundt på Madagascar

Store dele af Madagascar er vanskelige at rejse rundt i på egen hånd, så for at få det bedste ud af landet, anbefaler vi en oplevelsestur på Madagascar. Vælger man alligevel at udforske landet på egen hånd, er der mulighed for at rejse rundt med tog i visse dele af landet, og på ruter som f.eks. Toliara til Ifaty kan man også rejse med bus. Det er bedst at rejse mellem april og oktober, som er den tørre sæson.

Har du spørgsmål om Madagascar?
Kontakt os!

Book din rejse til Madagascar

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact