De fascinerende tempelruiner Angkor Wat er uden tvivl den største seværdighed i Cambodia. Dette UNESCO World Heritage-sted, der kan dateres tilbage til Khmer-æraen, er simpelthen et must for alle backpackere - det er både ekstremt smukt og hamrende interessant. Har man allerede "set det hele" og føler man ikke længere rigtigt, at man kan blive overrasket over noget ude i den store verden, så har man ikke set Angkor Wat. Dette store og imponerende tempelområde i eksotiske Cambodia er fredet af UNESCO og man ser hurtigt hvorfor: stedet er simpelthen magisk og meget, meget smukt.
Skriv til os og hør mere!
Fortidens magi ved Angkor Wat
Både hinduismen og buddhismen har efterladt synlige spor ved Angkor Wat, der udstråler de arkitektoniske færdigheder og finesser som Khmer-æraen var berømt for. Og man mærker fortidens magi når man går rundt her mellem de mange templer, der blev bygget i det 12. århundrede for at blive landets hovedstad.
Få det bedste ud af Angkor Wat
Man kan og bør bruge et par dage ved Angkor Wat. Så stort er området, og på denne måde får man chancen for at komme rundt i de forskellige afkroge. Det kan anbefales at leje en tuk-tuk for en dag - disse chauffører er nemlig eksperter og ved præcis, hvilke områder man bør se.
Transport fra Siam Reap til Angkor Wat
Angkor Wat ligger cirka fem kilometer fra byen Siam Reap og kan nås herfra med tuk-tuk. Sørg for at komme af sted tidligt, gerne ved 04.30-tiden om morgene når solen langsomt begynder at stå op og give farver til stedet. I dette morgenlys er stedet virkelig fantastisk, ja komplet magisk, og fornemmelsen, er noget helt og aldeles anderledes og unikt.