{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rismarkerne på Bali set fra oven, Indonesien
Backpacker med en tempelblomst i håret på Bali, Indonesien

Rejser til Bali - B for Bali, B for bounty

Bali er og bliver en fantastisk ø, også på trods af øens efterhånden meget store popularitet - hvis man leder bare en lille smule, kan man stadig finde sin egen hemmelige strand og masser af andre skjulte perler. Når du rejser til Bali, rejser du til en ø med tropisk klima, så her er du næsten garanteret skønt vejr, og du kan opleve vulkaner, eksotiske grønne rismarker, fede dykkerspots, skønne strande, surfing og dyrke yoga, hyggelige landsbyer, spændende kultur og ikke mindst den meget gæstfri og smilende befolkning. For virkelig at nå ind under huden på Bali og balineserne, bør du bruge i hvert fald et par uger her – til gengæld er her minder nok til et helt liv. En rejse til Bali, er én rejse, du vil tænke tilbage på resten af livet.

SKRIV TIL OS OG HØR MERE!

REJS TIL DEN STØRSTE Ø PÅ BALI - KUTA

Rejser til Bali er lig med et besøg i Balis største by, Kuta, der først og fremmest er ankomststedet på øen, da det er her lufthavnen ligger. Her lander der internationale fly nærmest døgnet rundt, derfor er Bali også et nemt og populært rejsemål for danske statsborgere. Kuta er et sted med mange muligheder, men med mindre du virkelig elsker turistede hoteller, cafeer og restauranter, souvenirbutikker, stranden Kuta Beach og ivrige gadesælgere, så skynd dig hellere videre til øens mange andre fantastiske oplevelser og natur. Ikke langt Kuta Beach ligger bl.a. byen Canggu, her finder du nok Balis bedste surfer hotspot med masser af lækre caféer, lokale butikker, smuk natur og små hyggelige kroge. Husk også at Bali rummer en fantastisk hindukultur med enestående ceremonier og smukke templer, hvilket gør øen kulturelt meget anderledes end resten af Indonesien, som er overvejende muslimsk.

STRANDENE PÅ BALI - NOK TIL ET HELT LIV

Mere end noget andet, trods denne fascinerende kultur, rejser de fleste dog nok til Bali for de mange vidunderlige strande. Her er så mange forskellige dejlige strande, at man kan have svært ved at vælge. At nedkoge øens smukkeste strande til en liste over Balis bedste, er nærmest en umulig opgave, da der er SÅ mange at vælge i mellem. Vi har alligevel forsøgt at udvælge nogle af vores yndlingsstrande på Bali. Vi foreslår Kuta-Legian-Seminyak, der er et stræk med flere lange hvide sandstrande med svajende palmer og heftige bølger, som er et perfekt sted at surfe! Nusa Dua har gyldent sand, færre mennesker og en roligere atmosfære – dog med mange eksklusive hoteller. Lovina Beach ligger på nordkysten og har sort, vulkansk sand og kun få turister. Perfekt til afslapning, dykning, snorkling - og samtidig et super godt sted at spotte delfiner på din rejse til Bali. Sanur er omgivet af smukke koralrev beboet af farverige fisk, og har mange hyggelige strandhoteller, restauranter og butikker. Det er kun muligt at svømme her ved højvande pga. de massive klipper, der findes i området. Jimbaran Beach er en rolig, men fremragende strand, perfekt til at sejle og svømme.

Uanset hvor du vælger at rejse hen, kan vi anbefale dig en aften at tage på stranden og nyde en lækker seafood-middag, mens du sidder med tæerne direkte i vandet og ser solen gå ned i horisonten bag havet.

GODE AKTIVITETER NÅR DU REJSER TIL BALI

En rejse til Bali er en fantastisk oplevelse i sig selv, og Bali byder især på fascinerende dykkeroplevelser under havets overflade. Du kan også blive over havoverfladen på et surfboard og styre Balis bølger med stil. Men øen tilbyder heldigvis også mange andre aktiviteter og udflugter, hvis du godt kan lide at være aktiv på landjorden. Der er rig mulighed for et komme i tip-top form, både mentalt og fysisk enten med et lækkert velværende yogaophold eller ved at tage på fitness bootcamp. Eller måske vil du hellere udforske nogle af øens mange smukke risterrasser eller en god restaurant? Der er heldigvis mange måder at opleve Bali på.

Hvis du er klar på at udforske øen og opleve Bali til fods, kan du overveje en trekking tur til toppen af vulkanen Mount Batur ved solopgang, som ligger tæt ved byen Ubud på Bali. Fra toppen får du smukke udsigter ud over hele øen. Du bliver hentet tidligt om morgenen på dit hotel/hostel/villa og bliver kørt til trekkets start. Turen er ikke mega krævende fysisk, så de fleste kan nemt klare turen til toppen af Mount Batur. I Ubud kan du også opleve Balis grønne rismarker og risterrasser, og her kan du også besøge Balis kaffeplantager og smage på den lokalbryggede kaffe, mens du nyder udsigten ud over smukke Bali.

MADEN PÅ BALI - GASTRONOMISKE GLÆDER

Maden er et univers i sig selv, og der er lang en række balinesiske specialiteter - du må ikke snyde dig selv for et par af vores yndlingsretter: Saté, Babi guling, Nasi Goreng og Mie Goreng. Det smager himmelsk - og husk at drikke den lokale øl Bintang til. Mange steder på Bali finder du også lækre versioner af vestlig mad og internationale retter, og hvis du er afsted i lang tid og begynder at savne Danmark, kan du endda være heldig at finde ægte rugbrød på nogle af de små smarte caféer! Du kan nærmest ikke gå galt i byen, når du skal finde et lækkert måltid på Bali.

SHOPPING PÅ BALI

Shoppingmulighederne på Bali har ingen ende. De mange markeder taler for sig selv - her kan du finde tekstiler, guld og sølv, elektronikdimser, balinesisk kunst og alt muligt andet i alle prisklasser. Hver landsby på Bali har sine helt egne specialiteter, men især gadeshoppingen i Ubud er noget specielt. Byen er verdensberømt for sin samling af lokale butikker med træskulpturer og lokalt produceret kunst, hvis du gerne vil have en souvenir eller to med hjem fra din rejse til Bali. Beslutter du dig for at rejse til Bali, så husk lidt ekstra plads i bagagen på hjemrejsen!

BACKPACKING PÅ BALI

Det er nemt at backpacke, når du rejser til Bali. Uanset hvor du vælger at starte, og hvor du gerne vil rejse hen, så er backpacking på Bali en klassisk rejseform og en sikker vinder. Der er masser af hostels, masser af barer, masser af adventuremuligheder og så er det nemt at komme rundt på øen. Hvis du gerne vil opleve Bali og øens kulturelle side, anbefaler vi, at du besøger nogle af øens mange smukke templer. De lokales mange traditioner, farverige markeder og små landsbyer byder desuden på autentiske oplevelser, som du aldrig vil glemme.

Når du skal rundt på Bali, er det ofte rigtig populært at transportere sig selv rundt på scooter. Du kan også vælge at hyre en privat chauffør til at køre dig rundt en hel dag. Derudover foretrækker mange backpackere også at leje en cykel, når de skal transportere sig selv rundt blandt de forskellige strande på Bali og på de omkringliggende øer, såsom Gili Trawangan, Gili Air og Gili Meno.

Ø-hop i Indonesien

Er en rejse til Bali allerede en del af dine planer, og vil du gerne kombinere rejsen med flere rejsemål? Så er det godt, at dit Indonesien eventyr ikke behøver at slutte, når du har afrejse fra Bali! Når du besøger Bali, er det nemlig oplagt at kombinere rejsen med flere af de omkringliggende øer. Tæt på Bali ligger Gili Trawangan. Den kendte ø byder på smukke hvide sandstrande, krystalklare vand og pulserende natteliv. Gili Air er også et besøg værd, hvis du er til en mere afslappet ferie og gerne vil på smukke udflugter i løbet af dagen. På denne ø finder du også mange gode strande, små butikker med finurlige souvenirs, gode muligheder for snorkling og selvfølgelig lækre restauranter, hoteller og spændende oplevelser til attraktive priser. Især på den lille ø Gili Meno får du fantastiske strande, krystalklart vand og en afslappet atmosfære.

Hvad venter du på? Hvis du allerede nu drømmer om at opleve øens risterrasser, fin sandstrand, bo på de bedste hoteller, holde ferie omgivet af svajende palmer, surfe ved Nusa Dua, snorkling og dykning på Gili Trawangan, udflugter til Ubud og oplevelser i massevis, er det bare med at komme i gang med planlægningen. Du får det hele, når du rejser til Bali.

Brug for mere inspiration?

Se alle rejseblogs
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.