Det østlige Thailand
Nyd Thailands fantastiske østlige øer Koh Samui, Kho Phangan, Koh Tao, Koh Chang og Koh Samet. Dykning, snorkling, fester og flot natur - dét er dagsordenen for backpackere her! Book din rejse til denne del af Thailand med KILROY og du får de bedste priser og oplevelser.
Den næststørste ø i denne øgruppe. Øens største strande er Chaweng og Lamai. Det er dyrest ved Chaweng, men hvis det er fester du leder efter, er dette stedet for dig. Der findes også mindre og fredeligere strande på øen, for eksempel Big Buddha Beach og Bo Phut Beach. Ankomst med fly: 45 minutter fra Bangkok - tjek priser hos KILROY. Ankomst med båd: 2 timer fra Surat Thani, pris cirka 30 danske kroner. Husk: at dykke (eller snorkle), at tjekke ride på elefanter og forsøge dig med dybhavsfiskeri.
Her er der en lang række vidunderlige strande at vælge imellem, alle med det fineste hvide sand. På Hat Rin er der Full Moon Party hver måned, et yderst populært tilløbsstykke blandt yngre backpackere. Ankomst med tog: 12 timer fra Bangkok, pris cirka 110 kroner. Ankomst med båd: 6 timer fra Surat Thani, 45 minutter fra Koh Samui.
Dette er øen for dig, der vil snorkle eller dykke på din backpacker tur. Guddommelige strande, lækre bungalows helt ud til vandet, fiskerbåde der vugger i det rolige vand og venter på fangst. 'Tao' betyder skildpadde på thai, og øen har fået dette navn fordi den ligner en skildpadde set fra oven. Ankomst med båd: 2 timer fra Koh Samui, pris cirka 60 kroner.
Koh Chang er Thailands tredjestørste ø. Øen er nationalpark, hele 75 procent af den er dækket af jungle, der rummer en rig mangfoldighed af dyreliv. Den mest populære strand er White Sand Beach - her er det største udvalg af underholdning, restauranter og shopping. Er du mere til fred og ro, skal du vælge stranden med det passende navn Lonely Beach på sydvestsiden af øen. Den nemmeste måde at komme dertil er på knallert, der kan lejes for cirka 30 kroner per dag. 'Jungle Trekking' kan anbefales, en tur der har udgangspunkt i en af de tre 'Elephant Camps'. Ankomst med fly: 1 time fra Bangkok, pris cirka 500 kroner. Ankomst med bus og båd: 5 timer fra Bangkok til Trat, herefter 30 minutter med båd fra Trat til Koh Chang, pris cirka 60 kroner.
En lille ø, og ligesom Koh Chang en nationalpark. Man kan vandre på kryds og tværs af øen på en dag. Strandene lader ikke noget tilbage at ønske: de har kridhvidt sand og er fortryllende smukke. Koh Samet er stedet for dem der vil have fred og ro i idylliske omgivelser. Her er kun en smule natteliv, og det finder man ved den største strand, Hat Sai Kaew (Diamond Beach). Jo længere sydpå man begiver sig, jo færre turister. Ankomst med fly: 1 time fra Bangkok til Rayong, pris cirka 500 kroner. Ankomst med bus og båd: 5 timer fra Bangkok til Ban Phe, pris cirka 80 kroner, herefter båd fra Ban Phe til Koh Samet, pris cirka 60 kroner.
Hvis du vil læse om andres backpacker ture i Thailand, så kan du klikke dig ind på blogs.kilroy.dk. Her kan du også oprette din egen gratis KILROY blog og skrive beretninger, uploade billeder og videoer fra dine rejseeventyr. Din blog kan integreres med Facebook, så du kan skal opdatere ét sted.
Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.
Contact