Barbados

Klar til afslapning på Barbados
 

Rejser til Barbados - sand og vand

Barbados er en fantastisk tropeø i Det Caribiske Hav omgivet af kridhvide sandstrande og krystalklart vand. Her får man ikke svært ved at falde ind i rytmen - en lur i hængekøjen, bare tæer i sandet, en snorkletur før aftenens grillede fisk. Køb din rejse til Barbados hos KILROY!

Du skal rejse til Barbados, hvis du drømmer om at have valget mellem bløde, hvide sandstrande, sportsaktiviteter på vandet, hyggelige afslapning og en våd fest med masser af rom og calypsomusik. Barbados er en ægte, tropisk drømmedestination med alle de kvaliteter, man forbinder med sådan et sted. 

Barbados' tropiske klima giver øen det helt perfekte frodige touch med masser af smukke blomster, der eksploderer i alle regnbuens farver. 

Det bedste af Barbados

Barbados er den mest østlige af de caribiske øer og vender både ud til Det Caribiske Hav og til Atlanterhavet. De to mødes på øens sydkyst, hvor en masse hyggelige mindre hoteller og stribevis af surfere velkommer dig. Ja, øen er populær blandt surfere, men i høj grad også blandt almindelige strandløver og -løvinder. Barbados tilhører ø-gruppen de små Antiller og er oprindeligt opstået som en vulkanø. 

Sørg for at rejsen går til Barbados' vestkyst, hvor man finder masser af lækre sandstrande og koralrev, mens østkysten har flere skær og lidt voldsommere bølger. Ingen tvivl om, at de indbydende sandstrande er øens absolutte hovedattraktion, ikke mindst dem med gode rev og snorkelmuligheder tæt på kysten: prøv f.eks. Carlisle Bay, et af de bedste steder. Her finder man massevis af smukke fisk og koraller.

Blandt seværdigheder på landjorden kan nævnes Sam Lord Castle, Barbados Museum og Sunburry Plantation House. 

Vejr og overnatning på Barbados

Lige meget hvornår på året du rejser til Barbados, er du nogenlunde sikker på masser af sol og varme. Den bedste tid på året er dog mellem december og maj, hvor vejret er en lille smule køligere og mere behageligt - og med mindre risiko for tropiske regnbyger af den slags, der nu ellers kan være ganske charmerende og forfriskende i små doser.

Barbados har som så mange andre øer i Caribien masser af internationale top-hoteller i den dyre ende. Men heldigvis finder man også en række billigere løsninger i form af familiedrevne pensionater, guesthouses og lejligheder - samt mellemklassehoteller, som især findes i stort tal på sydkysten. Det er også her, man finder de fleste restauranter og den mest livlige stemning, mens vestkysten er mere rolig. Østkysten har færre hoteller, men til gengæld mere dramatiske landskaber - og et vildere hav.

Rejsen rundt på Barbados

Den mest oplagte måde at udforske Barbados på er med bus. Det koster næsten ingenting, og er både sjovt og anderledes - måske oplever du, at buschaufføren lige skal en lille omvej for at aflevere noget til en ven, eller at han stopper ved en vejside-kiosk for at købe noget at drikke. Busserne er ikke sjældent både fyldte og varme, men det gør det ikke mindre anbefalelsesværdigt og oplevelsesrigt.  

Book din rejse til Barbados

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact