Irland

Oplev den rå og smukke natur - Irland
 

Rejser til Irland - Den grønne glade ظ

Irland er kendt som Den Grønne Ø, og det er der en rigtig god grund til. Øen er meget grøn - og meget smuk. Samtidig rummer landet så mange andre attraktioner: festlige, hyggelige Dublin med den traditionsrige pubkultur, en medrivende musikkultur, hyggelige kystbyer og ikke mindst et gæstfrit, uimodståeligt folkefærd. Køb din rejse til Irland hos KILROY.

Der er på én og samme tid noget barskt og blødt over Irland. Denne smukke, indbydende og grønne ø i det voldsomme Atlanterhav byder nemlig på en natur, der både er dramatisk og dejlig - og samtidig et smilende og imødekommende folkefærd, der står lidt i kontrast til den blodige og mørke fortid, der også er en del af landets historie. På en rejse i Irland er man næsten hele tiden omgivet af gamle myter og historier, en særlig tidsånd fra gamle dage og såmænd også fysiske eksempler på fortiden i kraft af landets mange gamle borge. Samtidig er irerne gode til at leve i nuet og få det bedste ud af hvert øjeblik. Som man hurtigt vil opdage, er hyggen og fællesskabet på de mange pubber en stor del af den særlige irske livsstil - man får indtryk af, at disse pubber er irernes andet hjem og et sted, hvor man både mødes med familie og venner for at hygge sig. Du vil hurtigt føle dig velkommen og hjemme her - irerne er gæstfri og helt nede på jorden.

Dejlige Dublin

Irlands hovedstad, Dublin, på landets vestkyst er med rette yderst populær og må ikke udelades på en rejse til Irland. Byen er som folket: let tilgængelig og venlig - og samtidig overskuelig. Her kan man tage på fisketur eller på sightseeing, besøge spændende museer eller kunstgallerier. Eller man kan få pubkulturen ind under huden mens man eksempelvis lytter til noget af den gode livemusik, byen også tilbyder til overflod. Tjek området Temple Bar ud, som er Dublins mest livlige. Her er masser af pubber, hostels, spillesteder m.m. Restauranterne er dog lidt dyre her og findes bedre andre steder i byen. Til gengæld er her masser af gode shoppingmuligheder - små, trendy butikker, antikvitetsforretninger, designerbutikker m.m. Man kan næsten heller ikke rejse fra Irland uden at have besøgt det verdensberømte Guinness-bryggeri- se de historiske omgivelser og smag på den kendte, sorte øl hvor den bliver lavet.

Irlands bedste byer

En række irske byer står frem som særligt charmerende og attraktive - bl.a. Cork, Galway, Kilkenny og Knock. I Kilkenny vil man føle sig som plantet midt i middelalderen, mens Cork tiltrækker mange rejsende bl.a. takket være sin smukke placering ved to kanaler. Knock er hyggelig i sig selv, men samtidig porten til den spændende vestlige del af landet, der fortjener at blive udforsket.

Kør selv ferie i Irland

Irland har så meget at byde på uden for byerne, at landet fortjener at man lejer en bil og kører det tyndt - kombineret med nogle gode vandreture. På denne måde oplever man bedst de bølgende bakker, stejle klippekyster, hyggelige kystbyer og gamle stenbroer og borge, der er så typiske for Irland.  Ikke at forglemme de tusindvis af græssende får og blidt strømmende floder med billedskønne husbåde. Man bør besøge The Dingle Peninsula i landets sydvestlige hjørne. Her finder man masser af dejlige små byer, spændende og velholdte borge med mere end 500 år 'på bagen', barsk og betagende klippekyst og selvfølgelig den farverige by Dingle. Er man frisk, kan man komme på delfin-snorkelture ud for byen - vandet er koldt! Også halvøerne (peninsulas) Tralee og Kerry kan anbefales, disse byder nemlig også på storslået natur. Er man til trekking, cykelture og flere smukke landskaber, er det Kilkenny National Park man skal opsøge. Læg også vejen forbi det flotte Kilkenny Castle fra 1192. Også i County of Cork finder man et imponerende slot, nemlig Blarney Castle fra 1446. Det omkringliggende grønne areal indbyder i den grad til en god picnic. Landets højeste bjerg er Carrauntoohill, der er 1041 meter, men ihærdige trekkere vil muligvis finde Mount Brandon i County of Cork mere interessant - her kan man komme helt op på toppen. Den krævende tur bliver belønnet med fantastiske udsigter over dale og søer.

B&B's og festivaler

Snyd ikke dig selv for at opleve de hyggelige og traditionelle Bed & Breakfast's, når du rejser rundt i Irland. En af de bedste måder at komme tæt på irerne og deres livsstil. Også festivalerne i Irland kan varmt anbefales. De findes både inden for film, musik og kunst og byder som regel på masser af gode oplevelser.

Studietur til Irland

KILROY har også stor ekspertise at sammensætte studieture til Irland for skoleklasser og grupperejser med spændende fagligt indhold.

Har du spørgsmål om rejsen til Irland?
Kontakt KILROY

Book din rejse til Irland

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact