Venedig

Nyd den afslappede stemning omkring kanalerne i Venedi
 

Rejser til Venedig - romantikernes by

Venedig i det nordlige Italien er med rette verdensberømt. Her er præcis så specielt og romantisk, som man forestiller sig. Byen er det perfekte sted for en romantisk miniferie og som en del af en længere rejse rundt i Italien eller Europa. Køb din rejse til Venedig hos KILROY.

Der er både og gondoler i alle afskygninger. Særprægede gamle huse og smalle gader, der giver genlyd af bølgeskvulp, når man begiver sig gennem byen, der er verdenskendt for sine veje af vand. Venedig blev grundlagt allerede i det 5. århundrede og ligger i en lagune i Adriaterhavet, fordelt over 118 øer. Den er bygget på træpæle, og flere steder befinder husene sig kun en meter over vandet, hvilket gør den gamle by yderst følsom over for måneskin og tidevand. 

Det er flere gange blevet spået, at Venedig var på vej i havet, men indtil videre er byen overlevet. Og måske er det netop denne skrøbelighed, der er med til at gøre den ekstra mytisk og dragende.    

Venedig - kendt fra film

Venedig er en by for drømmere og romantikere, omspundet af mystik og historie. I 1987 blev den optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Alene det at vandre rundt i de labyrintiske gader og se byen - der er blevet gengivet på film utallige gange, og uden tvivl er en af Italiens mest berømte - er en stor oplevelse i sig selv. Og heldigvis koster den del af turen ikke en krone. 

Med gondol i Canal Grande 

Bliver du træt af at vandre rundt i Venedig, kan du hoppe på en gondol eller en vandbus og hvile benene, mens de gamle huse glider forbi. I den S-formede Canal Grande, byens mest befærdede vandvej, vrimler det med vandtætte transportmuligheder. Begynder man turen her og sejler i retning mod Markuspladsen, kommer man samtidig forbi både Scalzibroen, Akademibroen og ikke mindst Rialtobroen: En smuk hvid bygningskonstruktion fra slutningen 1500-tallet, der ligger centralt, og er en af byens kendte hovedbroer. Står du samtidig og mangler en souvenir, så overvej et stop, for Rialtobroen er udstyret med en masse små butikker, og der er flere andre at komme efter i området. 

På marked ved solopgang

Ikke langt herfra ligger byens største fødevaremarked, hvor man kan købe frugt, grøntsager og frisk fisk. Flere af byens restauratører handler også her. Men stå tidligt op. Det begynder allerede ved solopgang og hen mod klokken otte er der godt gang boderne, som for de flestes vedkommende pakker sammen og lukker omkring middagstid. 

Espresso med havudsigt

Venedig har også mange gode spisesteder. Der er cafeer og barer med terrasser ud til vandet, hvor man kan sidde og drikke espresso i solen. Små hyggelige restauranter, der serverer hjemmelavet pasta og tiramisu. Snyd ikke dig selv for et måltid friskfanget fisk eller skaldyr. Men brug din kritiske sans, for her er også mange turistfælder. Og mange af stederne lukker tidligt, når endagsturisterne tager hjem igen. 

Venedigs bedste shopping: San Marco

Der findes et hav af butikker i Venedig: fra de billige, der sælger karnevalsmasker, glaskunst og souvenirs, til de eksklusive af slagsen med store italienske designere. 

Skal der shoppes dyrt, dagdrømmes eller bare kigges på vinduesudstillinger, så besøg San Marco området, hvor de eksklusive butikker holder til, som Bulgari, Prada og Gucci. Her er også et par gode boghandlere, med guidebøger og kort på engelsk. Men pas på: Venedig er i det hele taget fuld af fristelser.

Book din rejse til Venedig

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact