Spanien

Malaga i Andalucien - en af danskernes mest populære feriedestinationer. Her får du både sol, strand, natur og kultur for pengene.
 

Rejser til Spanien - Favoritten i syd

Hvilke oplevelser vil du gerne have på din ferie? Solbadning, bjergbestigning, fest, fiskeri, dykning? - Eller vil du spise lækker mad, besøge gamle kirker eller hænge ud i stille og charmerende landsbyer eller funklende, kulturelle metropoler? Spanien har det hele. Køb din rejse til Spanien hos KILROY.

Kom hurtigt videre:

Spanien har været en favoritdestination blandt europæere i meget lang tid. Den største grund til dette er Spaniens dejlige klima med milde vintre og varme somre. En rejse til Spanien har naturmæssigt meget at tilbyde, med høje bjerge mod nord, nationalparker i det sydlige Spanien og smukke strande på kysten og alle de omkringliggende øer. Hvis du er til kultur eller storbyer, bliver du ikke skuffet over en rejse til Madrid eller Barcelona, og glem heller ikke charmen og de kulturelle muligheder i smukke byer som Sevilla, Bilbao og Valencia. I Andalusien i det sydlige Spanien bør man ikke gå glip af den smukke historiske by Ronda.

Spanien og dets befolkning

Der bor omkring 45 millioner mennesker i Spanien. Madrid er hovedstaden og har omkring 3 millioner indbyggere, Barcelona er landets næststørste by med omkring 1,5 millioner mennesker. Størstedelen af befolkningen er katolikker som i store dele af det øvrige Sydeuropa. Og ja, spansk er det officielle sprog, men visse regioner har sit eget sprog, f.eks. catalansk i Catalonien og baskisk i Baskerlandet i den nordligste del af landet. Lige meget hvilken del af Spanien, du rejser til, kan du dog være sikker på en ting: her er folk gode til at leve livet.

Det spanske køkken

Hvis du vil spise virkeligt lækker mad på din rejse, er Spanien landet at besøge! Friske ingredienser og smagfulde retter giver selv de kræsne meget at vælge imellem. Beliggenheden imellem Middelhavet og Atlanterhavet betyder, at mange retter består af fisk og skaldyr - er man til den slags, kan man virkelig forvente store sager på rejsen til Spanien.

Den spanske nationalret er tapas. I de sidste par år er tapas blevet spredt til andre dele af verden, som en trendy måde at gå ud med venner over en bid mad. Tapas er små portioner af forskellige delikatesser, som kan være alt fra varme pandekager med seafood til små tarteletter med alverdens fyld. Eller de mere gængse, der består af en skive brød med lækkert pålæg, ofte en af spaniernes store favoritter: pølse i mange afskygninger. Der er tradition for, at man deler sine tapasretter med resten af bordet, og imens går de hyggelige samtaler - ofte om mad!

Det spanske køkken er generelt meget smagfuldt og ikke særligt stærkt. Spanierne har en meget stor interesse for mad og kan bruge timer på at spise sammen. Normalt spiser spanierne ikke aftensmad før kl. 22.00.

Spanien er et hav af muligheder

Afhængigt af hvor i Spanien du vil rejse hen og hvor lang tid du vil blive, er der et hav af muligheder. Hvis du kun har et par dage eller en forlænget weekend, skal du gå efter en af storbyerne. Hvis du har mere tid, hvorfor så ikke leje en bil og køre rundt imellem vingårdene i Rioja regionen? Eller hvad med at trekke i Doñana-nationalparken i Andalusien i det sydlige Spanien?

Der er også mulighed for at tage på ø-hop mellem øerne Mallorca, Menorca, Ibiza, Formentera og Cabrera. To anbefalelsesværdige favoritter, alt afhængig af hvad man er til, er Formentera og Ibiza. Ibiza er den vilde fest-ø med klubber i verdensklasse, mens Formentera er rolig og afslappet.

Strandene på Formentera er med kridhvidt sand og er uden tvivl nogle af de bedste i Middelhavet. Øen er meget afslappet og giver dig en fornemmelse af det autentiske Spanien. Eftersom øen er flad og ikke særlig stor, er det meget let at komme rundt på cykel eller motorcykel.

Ibiza er berømt for sine vilde fester. Her spiller nogle af verdens mest populære DJ's. Det er ikke usædvanligt at se berømtheder feste her. Men Ibiza er mere end bare fest. I den nordlige del af øen er der en fantastisk smuk kystlinje med en meget dramatisk natur. Her kan du finde strande du har helt for dig selv, også i de mest travle sommermåneder.

At rejse rundt i Spanien

Lokal transport i Spanien som tog og busser er let at rejse med. Du kan komme rundt nærmest alle steder på fastlandet, og hvis du gerne vil besøge øerne kan det foregå med enten færge eller fly. Vi kan varmt anbefale at man lejer en bil og oplever landet på egen hånd. Du vil blive overrasket over, hvor let det er at finde rundt og hvor meget der egentlig er at opleve her. KILROY kan selvfølgelig hjælpe dig med at booke billige flybilletter til lavpris mellem fastlandet og øerne.

Kontakt