Ungarn

Nyd udsigten over smukke Budapest - Ungarn
 

Rejser til Ungarn - Det anderledes Europa

Ungarn tilbyder en bred vifte for den rejsende: spændende historie og kultur i hovedstaden Budapest, fremragende vinsmagning, skønne spabade, hyggelige landsbyer og smuk natur. Og så ligger landet centralt i forhold til resten af Europa.

Kom hurtigt videre:

Andre destinationer i Ungarn: Budapest

En historisk perle i moderne form

Ungarn er Europas historiske perle, et sted hvor traditionerne fra Østeuropa møder det moderne Vesten. Selv om det er et lille land, er det meget populært blandt backpackere i Europa og hjemsted for flere historiske perler der kan prale af at være UNESCO World Heritage-steder. Der er mange grunde til, at rejsende og backpackere elsker Ungarn. En af dem er, at prisniveauet stadig er fordelagtigt - også selv om den økonomiske vækst og de sidste 10-15 års modernisering ses tydeligt i gadebilledet især i hovedstaden Budapest. Landområderne tilbyder også masser af steder der bør udforskes: små rustikke landsbyer, indbydende vingårde og spabade og ikke mindst fremragende trekking-muligheder i eksempelvis Gerecse-området.

Det ungarske køkken

Inden du begiver dig på eventyr rundt i Ungarn, vil du som noget af det første ved ankomsten i Budapest (eller i andre dele af landet hvis du rejser ind i Ungarn over land) sikkert opleve et spændende møde med det ungarske køkken. Maden her er generelt stærk og temmelig anderledes. Nationalretten er gullasch, som langt fra er så kedelig, som mange sikkert tror - her i dens hjemland fås den nemlig i flere spændende og lækre varianter. Prøv også fiskesuppe og pandekage-varianterne palacsinta og samlói galuska. Hvad drikkevarer angår, skal man prøve de lokale likører Unicum eller Pálinka samt den på disse kanter berømte vin Tokaji Aszú, der produceres i Tokaji-regionen.

Budapest og dens omgivelser

Ungarns smukke hovedstad, Budapest, ligger ved bredden af floden Danube. Byen er fuld af et spændende kulturliv, dejlige restauranter, en levende pubkultur og indbydende spabade som fx Gellert og Szecsenyi. Den generelle atmosfære er mere afslappet end i de fleste andre europæiske storbyer, og Budapest er en by, man hurtigt bliver forelsket i. Det er en god idé at leje en bil og køre en tur ud på landet - her møder man en helt anderledes side af den ungarske kultur og livsstil. Besøg fx den berømte sø Balaton, der byder på klart badevand og dejlige strande. På vejen hertil kommer man forbi vindistriktet Badasoony og universitetsbyen Debrecen med masser af unge, festglade mennesker.

Eger

Hvis man har smag for en dosis rolig Middelhavs-stemning, skal man tage til Eger - stedet er så absolut den lange tur fra Budapest værd. Her er meget at se i denne brostensbelagte by i barok stil, fx det astronomiske museum, historiske kirker og basilikaer, og ikke mindst Eger-slottet, der ligger i byens centrum. Herfra er der en glimrende udsigt over byen. Man kan komme til Eger med bus fra Budapest, regn med 2 ½ times kørsel.

Pécs

Denne meget interessante by ligger i det sydlige Transdanubia. Byens museer er fantastiske og her er desuden masser af historiske kirker og et velholdt fort fra det 15. århundrede, der er et besøg værd. Her er også et godt udvalg af pubber og natklubber, så man behøver ikke at kede sig efter en lang dag i det kulturelle og historiske hjørne. Man bør også besøge byerne Szeged, Gyor, Sopron, Veszprém og Kostzed, der alle har hver deres kendetegn og attraktioner og er et besøg værd.

Andre attraktioner

Tjek også det arkitektonisk interessante Esterházy Palads, der ligger i den lille by Fertód nær den østrigske grænse, ud. Også Visetrád Citadel er imponerende, er fort på den såkaldte Castle Hill bygget i 1259 og engang landets kongelige centrum. Udsigten herfra er fænomenal. Prøv også Kiskunsaq National Park og den tilstødende landsby Bugac - her er smuk natur, men hovedattraktionen her er nu de berømte cowboy- og hesteshows, der kan ses her.

Transport i Ungarn

Ungarn har et billigt og effektivt transportsystem med gode busser og toge, og i en række af de større byer er der velfungerende sporvogne - og sågar et metrosystem i Budapest.

Har du spørgsmål om rejsen til Ungarn?
Kontakt KILROY

Book din rejse til Ungarn

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact