Costa Rica
Costa Rica er en fantastisk, tropisk perle i Centralamerika, måske det bedste backpacker-land overhovedet i denne del af verden. Her kan man få den perfekte kombination af strandliv, surfing, dykning, snorkling, dyreliv samt trekking på vulkaner og i jungle. Køb din rejse til Costa Rica hos KILROY!
Costa Rica har et ekstremt varieret landskab, og det selv om landet med sine kun 51.000 km2, kun er en anelse større end Schweiz. Dette smukke land rummer ikke mindre end 35 nationalparker, som tilsammen fylder 11% af landet - og intet andet sted i verden finder man så mange forskellige dyrearter på så lidt plads! Eksempelvis finder man mere end 850 forskellige fuglearter i dette lille naturparadis af et land. Costa Rica har desuden gode muligheder for at lære spansk på en sprogskole. Ja, en rejse til Costa Rica er virkelig noget, der kan opfylde den natur-interesseredes vildeste drømme.
La Fortuna er et smukt område, der først og fremmest er kendt for den aktive vulkan Arenal. Denne vulkan er blandt de ti mest aktive vulkaner i verden og sender dagligt store røgskyer og glødende lava op i luften - harmløst, men fascinerende. Man bør helt klart tage på en af de spændende aften- eller natture, der arrangeres på stedet. En anden spændende aktivitet her er vandfaldsrapelling (!) - ja, her kan man rapelle ned gennem vandfald. Og vandfald er der i øvrigt massevis af i denne del af Costa Rica. Flere andre steder i landet er der rigtig gode betingelser for bl.a. white water rafting, og Costa Rica er i det hele taget et perfekt sted for dem der søger lidt action og eventyr på rejsen. Costa Rica er også et rigtig godt sted at lære spansk. Hvis du ikke kan spansk anbefaler vi at du tager mindst en, men helst to uger på sprogskole. Det vil gøre din rejse meget nemmere.
En rejse i Costa Rica bør tage dig til bjergene i dette naturområde, der er perfekte til trekking - og udsigterne er fantastiske. Spis frokost på en af de mange 'ranches' som ligger i området og tag på udkig efter den meget smukke og unikke Quetsal-fugl. Dette sted er meget specielt, især takket være den ofte tåge-indhyllede regnskov.
I Manuel Antonio ved Stillehavskysten finder man landets mest populære nationalpark. Her findes masser af eksotiske dyr, eksempelvis slanger, aber, kæmpestore firben, dovendyr - og selvfølgelig fugle i alverdens farver. Det kan varmt anbefales at hyre en guide, da man med dennes hjælp vil komme til at se mange flere dyr, end man kan på egen hånd. Disse lokalkendte eksperter ved præcis, hvor de skal finde dyrene. Dette spændende område har mange flere trækplastre, bl.a. en række smukke og næsten øde, hvide sandstrande, så sørg for, at rejsen i Costa Rica går her forbi. Den lille by Quepos oser af hygge og latinsk charme og afslapning, tæt på både regnskoven og strandene. Her er både surfere, backpackere, ferierende familier, ekstravagante jet settere - alle sammen lige så farverige, som den fascinerende flora og fauna, der omgiver byen.
Den imponerende nationalpark Tortuguero er det vigtigste æglægnings-sted for havskildpadder i hele Centralamerika og Caribien. Er man her mellem april og oktober, som er sæson for æglægning, må man ikke snyde sig selv for at opleve disse fantastiske dyrs første spæde skridt, når de umiddelbart efter udklækning i sandet automatisk søger mod havet. Vejen til Tortuguero går via en tre timers sejltur fra Puerto Limon. Undervejs er det muligt at se krokodiller, oddere, flodskildpadder, aber, flagermus og masser af fugle.
Det perfekte surfspot hvor verdenseliten mødes for at træne og konkurrere - også for begyndere kan det være en sjov oplevelse, da der er masser af muligheder for surfundervisning. Her er altid masser af backpackere og beach parties, altid god stemning og muligheder for at møde nye rejsefæller i smukke omgivelser.
Rejsen i Costa Rica begynder for mange i hovedstaden San Jose, der takket være Costa Ricas status som surferparadis, et godt sted at fylde rygsækken med godt og billigt surfertøj. Bl.a. mærkerne Volcom, DC og O'Neill er billige her - og du ser dem overalt. San Jose har dog også andre fordele - fx den, at der blot er to timers kørsel til både Stillehavskysten og Den Caribiske Kyst. Den Caribiske Kyst er bedst for dem der vil slænge sig på stranden og bade i stillestående vand, mens Stillehavskysten generelt har flere bølger og tiltrækker surferfolket. San Jose er delt op i forskellige zoner, og det kan anbefales at bo i de sikreste zoner, nemlig zone 1-9. Plaza de la Cultura og byens katedral hører til de steder, man absolut bør se i San Jose. Dette var blot et lille udpluk af Costa Ricas mange højdepunkter - der er derfor kun ét at gøre: På med rygsækken og af sted for at opdage resten selv - hellere i dag end i morgen!
Inden afrejse kan vi anbefale at du henter oplysninger om vaccinationer ved rejser til Costa Rica på www.rejsedoktor.dk. Det kan også være en god idé at tjekke Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk, for andre sikkerhedsmæssige oplysninger ved rejser til Costa Rica.
Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.
Contact