Honduras

Pink strandhus i Honduras - man må ikke håbe at det bliver højvande her!
 

Rejser til Honduras - tropisk paradis

Har du lyst til at rejse et sted hen med fantastisk natur og næsten ingen turister? Så er Honduras stedet. Denne lille 'bananrepublik' er nem og billig at rejse i og tilbyder en masse gode oplevelser. En ægte backpacker-perle. Køb din rejse til Honduras hos KILROY!

Kom hurtigt videre:

Andre destinationer i Honduras: Utila & Roatan

På en rejse til Honduras vil vi varmt anbefale, at man besøger det stadig uspolerede Rio Cangrejal. Hvor end i landet du måtte befinde dig, skal du tage en bus til La Ceiba og tage herfra videre med en lokal bus, der vil tage dig ud til de vidunderlige omgivelser i Rio Cangrejal. Når du stiger af bussen her, træd da inden for hos Jungle River Lodge - et helt specielt sted i naturen hvor flodens naturkræfter har formet og poleret klippestenene og hvor flodens smukke turkise vand er omgivet af tropisk skov. Du kan smide dig på de blødt formede sten og nyde solen eller hoppe i det indbydende flodvand. Her er ikke mange andre turister, og når du er her, skal du opleve en af de heftige white water rafting-ture og en udflugt gennem den smukke grønne skov til et nærliggende vandfald.

Honduras' øperler: The Bay Islands

Rejsen i Honduras kan passende fortsætte til de såkaldte Bay Islands, Roatan og Utila, der byder på ægte caribisk stemning, præcis som nogle af de indbydende kystbyer på fastlandet. For at komme til Roatan og Utila skal man hoppe på en færge fra La Ceiba. Disse øer vil hurtigt vise sig at rumme størstedelen af landets turisme, især Roatan, der har sin egen lufthavn. Utila er den mindste af de to med en dejlig landsbyagtig stemning. Hvad begge øer har til overflod, er vidunderlige sandstrande med gode snorkelmuligheder og selvfølgelig perfekte steder at slænge sig i sandet og nyde det gode strandliv.

Honduras er et dykkerparadis: Utila og Roatan

solnedgang på roatan - ferie på roatan

Og så er der jo dykningen, som er absolut fremragende her. Det skal prøves. Her er bunkevis af dykkerudbydere, der tilbyder kurser og udstyr tilvirkelig overkommelige priser. På Utila kan man booke sig ind på et hostel, der samtidig fungerer som dykkercenter og er placeret lige ved havet. Utila er kendt for sine hvalhajer - enhver dykkers drøm! Og så er det nu heller ikke så skidt, at øerne er omgivet af verdens næststørste koralrev, The Belize Barrier Reef. Hvis du gerne vil dykke i Honduras kan du se vores udvalg af dykkerture og kurser i Honduras.

På Roatan kan man foretage et specielt haj-dyk for cirka 75 USD (omkring 375 kr., afhængig af den aktuelle valutakurs), og det er helt bestemt alle pengene værd. Denne slags dyk er for dykkere med lidt rutine, da man kommer ned på cirka 17 meters dybe, og virkelig et eventyr: Store grupper af hvalhajer vil cirkle rundt om dig, mens dit hjerte går amok. Men frygt ikke, du er i sikkerhed og denne enestående oplevelse vil du aldrig glemme.

Roatan og Utila har hver deres fordele. Utila er den lille og tilbagelænede, mens Roatan er lidt dyrere og samtidig har det mest livlige natteliv og et større udbud af restauranter og barer. En tredje ø, Guanaja, er lidt vanskeligere at komme ud til og selvsagt langt mindre turistet, men i høj grad et eventyr af de sjældne.

Latinobyer og mayaruiner i Honduras

Tæt ved grænsen til Guatemala finder man Copan, et område med fantastiske ruiner fra den omfangsrige og spændende mayakultur, der dominerede Mellemamerika flere århundreder før vor tidsregning. Disse ruiner er imponerende og giver et interessant indblik i den mystiske mayakultur. Desuden er flere af dem omgivet af jungle og et tropisk dyreliv, i form af bl.a. farverige papegøjer.

Når man længes efter storbyens fornøjelser så som shopping og markeder, er hovedstaden Tegucigalpa og landets næststørste by San Pedro Sula de bedste bud. Disse byer er typiske 'latinobyer' med en særlig sydlandsk stemning og et til tider kaotisk præg. Meget charmerende, men husk samtidig at passe på eventuelle overfald - undgå at gå alene ud efter mørkets frembrud, så er du kommet langt. Desuden er det generelt en rigtig god idé at kunne lidt spansk - kan man ikke lidt i forvejen, findes her udmærkede sprogskoler. Et sådant sprogskoleophold er en rigtig god start på en rejse i Honduras.

Har du spørgsmål om rejsen til Honduras?
Kontakt KILROY

Contact