Rejser du rundt i Mellemamerika, skal du helt sikkert stoppe i Panama City. Her finder du spændende historie, natur, natklubber og shopping – og selvfølgelig Panamakanalen. Panama City er et unikt stop i Mellemamerika og er en af de mest interessante byer på disse kanter, da den med sine enorme skyskrabere er super moderne. Byen er utrolig international, og du vil højst sandsynligt møde folk fra både Asien, Europa, Nordamerika, Latinamerika og Caribien når du går rundt i gaderne.
Skriv til os og hør mere!
Mad og arkitektur
Den internationale atmosfære i byen afspejles særligt i byens mange restauranter. Du kan finde alt fra japansk til mexicansk – og selvfølgelig lokal panamesisk mad. Derudover er salsafester et stort hit, og det kan anbefales at besøge en af de trendy klubber for at svinge hofterne. Så er du i hvert fald garanteret at mærke latinokulturen fra top til tå!
Foruden de fede barer og natklubber, som du primært finder i Calle Uruguay, skal du også besøge det historiske område Casco Viejo, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Her finder du smukke bygninger fra kolonitiden og små hyggelige pladser, og du vil opleve en blanding af nyt og gammelt i denne del af byen.
Attraktioner i Panama City
Husk at besøge katedralen på Plaza de la Cathedral, Teatro Nacional, Presidential Palace, National Institute of Culture Building og selvfølgelig alle de gode restauranter i dette område.
Naturen uden for Panama City
Panama City ligger mellem Stillehavet og regnskovene, så du skal kun gå i cirka 20 minutter fra downtown Panama City, før du er i Parque Natural Metropolitano ved Panamakanalen. Du kan endda se wildlife på din vej såsom pumaer, tapirer og alligatorer. Hvis du er interesseret i livet under havet, så er Centro de Exhibicion Marinas ved Panamakanalen det ideelle sted for dig. Her er der et research center for ecology og tropisk marineliv.
De bedste rejseråd til Panama City
Selvom Panama City har et ry for at være en sikker by, anbefales det stadig, at du tager en taxa efter solnedgang, og passer på dine ejendele når du er på sightseeing. Der er et stort fattigt område tæt på Casco Viejo, og steder som disse, er det bedst ikke at ligne en turist alt for meget.
Fra Panama City er det nemt at rejse op til Costa Rica og andre destinationer i Mellemamerika. Panama City er derfor den perfekte destination på din rundrejse i Mellemamerika!