Californien

Road trip i Californien

Road trip in California - Pacific Highway

Ikoniske kyststrækninger, smukke nationalparker, storbyer, frodige skovområder, øde ørkenlandskaber og kilometervis af åben landevej. Californien er den perfekte destination til et road trip i USA! Book din bil hos os og få 24-timers gratis billeje med Alamo - mere info nedenfor!

Hvis du nogensinde har drømt om et klassisk amerikansk road trip, så anbefaler vi at du starter det i solrige Californien. På et road trip i Californien får du den ultimative frihed til at vælge hvor og hvornår. Med denne side håber vi på at gøre planlægningen af det perfekte road trip en smule lettere:

  1. Hvor skal rejsen gå hen?
  2. I hvilken bil?
  3. Hvad skal jeg huske?

1. Ideer til et road trip i Californien

Road trip i Californien

Det kan være svært at bestemme hvor rejsen skal gå hen i Californien. Derfor har vi samlet en liste over de mest populære road trip ruter i Californien. Se ruteforslagene for mere information og forslag til stops undervejs.

Når du har besluttet dig for en rute, skal du beslutte dig for hvad du vil køre i! Vil du køre i en klassisk convertible, en air-conditioned SUV eller måske din egen unikke campervan?

2. Billeje i Californien

Vi tilbyder 24-timers gratis billeje i Californien med vores partner Alamo, hvis du booker din bil igennem os. For at få rabatten skal du tage fat i en af vores rejsekonsulenter. NB: Denne rabat er kun ledig når du booker i vores butikker.

Du kan også booke din egen bil online her. KILROY og Alamo tilbyder gode priser for alle - og der er specielt gode fordele for unge og studerende. Vælg imellem forskellige biltyper og størrelser, din foretrukne lejeperiode og bestem dig for de mest praktiske afhentnings- og afleveringslokationer. Det er ret simpelt! Hvis du har problemer med at finde den bil du leder efter, kan vores rejsekonsulenter hjælpe dig. Hvis du hellere vil køre en campervan - så læs den næste sektion.

Billeje

Når du ankommer til Californien, smutter du blot forbi afhentningsstedet og rammer landevejen. Se videoen ovenfor for detaljer!

Campervan i Californien

Campervan BBQ til aftensmad

En campervan er dit hjem på vejen. Dette giver dig endnu mere frihed til at ændre planer undervejs, hvis du fx er træt kan du altid snuppe en lur bag i jeres campervan. I en campervan har I desuden simple køkkenfaciliteter med en vask, et komfur og et køleskab til afkøling af mad og drikkevarer til rejsen.

For lidt mere luksus tilbyder vi også motorhomes i forskellige størrelser. I tillæg til faciliteterne i en campervan har disse et "rigtig" køkken, toilet, bad og senge samt ekstra plads til bagagen.

3. Tips til det perfekte road trip i Californien

California Highway

Et road trip i Californien er en fed oplevelse, men det kan også være overvældende hvis det er første gang du bevæger dig ud på vejene i USA. Derfor har vi her samlet et par tips for at hjælpe dig med at undgå et par af de primære stress-faktorer:

  • Highways og 'toll roads' i Californien

At køre på en 7-baners "landevej" er ikke helt det samme som du formentligt er vant til i Danmark. Mængden af skilte kan være nok til at give selv en hærdet billist sved på panden. Men, du finder hurtigt ud af at trafikken flyder som alle andre steder - her er bare flere biler. Følg reglerne og livet på vejen og så klarer du det helt fint!

Bemærk at nogle af landevejene er de såkaldte "toll roads", hvor du skal betale et lille gebyr for at benytte dem. Du betaler for toll roads online og vær opmærksom på at du skal  betale indenfor 5 dage. Hos nogle udlejlningsselskaber sendes regningen personligt til dig, så spørg gerne vores rejsekonsulent om disse detaljer. 

  • Carpool baner i Californien

Mange motorveje tilbyder carpool eller HOV (high occupancy vehicle) baner for at give ekstra plads til dem der rejser flere i én bil (og dermed gør lidt godt for miljøet). Normalt betyder dette at du kan benytte banerne (typiske helt til venstre), hvis I er to eller flere i én bil. På den måde kan du komme hurtigere frem, specielt i tung trafik. 

  • Medbring en GPS

En GPS bliver hurtigt din bedste ven på et road trip i Californien. Det er din nøgle til ikke at stresse på vejen og til at finde de små stops undervejs. Du får desuden status på trafik, estimeret ankomsttidspunkt og den fortæller dig hvor den nærmeste Starbucks ligger. Du kan efterspørge leje af en GPS sammen med din billeje eller din campervan når du booker. Du kan også typisk leje din GPS ved ankomst.

Nu bør du være helt klar til dit road trip i Californien. Hvad venter du på? Kontakt os i dag og få hjælp til at planlægge dit livs road trip.

Interesseret i et road trip i Californien?
Kontakt os
Contact