{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Tonga i Stillehavet | KILROY
Rejser til Tonga i Stillehavet | KILROY

Rejser til Tonga - Hvor tiden står stille

Tongas 170 øer byder på vandaktiviteter i verdensklasse: unikke snorkel- og dykkeroplevelser, springende pukkelhvaler, sejlads, kajakture, surfing, fiskeri og fine hvide sandstrande. Tonga er også Stillehavets sidste kongerige, og det første land på den vestlige side af datolinjen; "where time begins". Så når du befinder dig her, hvor tiden både starter og står stille, så bliv hængende, udforsk alle øgrupperne og forkæl dig selv med oplevelser i tongagraven.

Skriv til os og hør mere!

Tongas tempo

Selvom infrastrukturen bliver stadig bedre, og der kommer flere og finere resorts til øriget, så er Tonga stadig uspoleret, og dagligdagens hastighed er i laveste gear. Her er altid tid til sladder og daglige møder i kava-klubberne, og de tonganske forretningsmænd slentrer overskudsagtigt rundt i komfortable saronger, som matcher habitjakker og slips. Hvis du har tid til at hænge ud og blive venner med de lokale i Nuku'alofa, lærer du en masse om tongansk kultur – og om rugby, som er vanvittigt populært her.

Tongatapu

Tongas hovedstad Nuku'alofa ligger på ørigets største ø; Tongatapu. Her er ikke mange badestrande på øen, men Tongatapu er blevet et populært surfspot. Bølgerne brækker over lave koralrev 100 meter ude fra kysten, så surfing på Tongatapu er ikke for nybegyndere. Når du er på Tongatapu, så tag ud til de kraftfulde "blowholes", som strækker sig smukke 5 km langs den sydvestlige kyst. De eventyrlystne må under ingen omstændigheder gå glip af at udforske Anahulu Caves tæt ved Mapu'a a'Vaca blowholes. Ingen ved hvor hulerne ender, og du kan snorkle inde i hulerne, hvis du medbringer en kraftig undervandslygte

Ha'apai øgruppen: off the beaten track

Drømmer du om at slentre langs øde strande med fint sand mellem tæerne og salt brise i håret? Så tag "off the beaten track" og ud på en af Ha'apais 62 øer, hvoraf 45 af er ubeboede. For at udforske de mest afsides af øerne skal du enten have god tid eller mange penge, for turen kræver, at du tager med den sporadiske lokaltransport eller selv hyrer en båd. Men det er både tiden og pengene værd, for her kommer stort set ingen turister forbi disse uspolerede øer. 

Dykningen er i top i Ha'apai øgruppen og du kan næsten ikke undgå at se hvaler fra land eller på færgeture fra ø til ø. .

Vava'u øgruppen: snorkling med hvaler

De fleste turister finder du på Vava'u øerne i det nordlige Tonga – især på øen Neiafu. Her er masser af dykning og vandaktiviteter, men mest kendt er Vava'u for 'whale watching'. Fra juli til november yngler pukkelhvaler i området mellem øerne.

Niuas: Verdens ende

Nord for Vava'u langt væk fra alting dukker tre små vulkanøer pludseligt op af havet. Det er Niuas øerne! De fleste tonganere har aldrig været der, og de 1400 beboere på øerne klarer da også sig selv, og kunne aldrig drømme om at forlade stedet. Derfor er Niuas anderledes end resten af Tonga: Folk taler en anden dialekt og meget lidt engelsk og de er generelt mere konservative. De tre vulkanøer byder alle på smukke vandreture langs vulkankratere og henover golde lavamarker. Det er en stærk oplevelse at vandre uforstyrret på de tidligere kraftfulde vulkaner og i det hele taget at befinde sig på dette helt specielle sted langt fra alting.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.