Gå på opdagelse i Lissabons charmerende Alfama-kvarter inden næste stop hedder farvestrålende Rio og Buenos Aires. Peru byder dernæst på et væld af uforglemmelige trekkingture i højderne og et visit i den gamle Inka-hovedstad Cuzco. Spring bungy jump fra broen over Colorado Floden i Costa Rica, før du vender snuden mod nord og finder vej til San Salvador ad den betagende kystlinje. Fra San Francisco går rejsen mod Los Angeles. Udlev den amerikanske drøm i de berømte byer, og få vind i håret langs de kystnære veje i Guds eget land. Efter du har fået gribende undervandsoplevelser ved de smukke Fiji-øer, er tiden kommet til at stifte nærmere bekendtskab med New Zealand og Australiens betagende natur og charmerende folkefærd. Nyd en drink og den imponerende udsigt fra toppen af Singapores mange sky-barer som en start på dit eventyr i Østen. Du føres gennem Malaysia og Thailand for til sidst at ende i den fascinerende hovedstad Bangkok. Efter et besøg i Doha hedder sidste stop på ruten Sydafrika, hvor safariparkernes vilde dyr venter.
Portugal er ét af Europas bedste surfersteder. Når du er i landet, ville det derfor være oplagt at tage forbi stranden Ericeira, hvor vi samarbejder med den lokale Surf Camp. Her kan du tage timer på brættet om dagen og blive forkælet med nyfanget fisk fra grillen om aftenen.
Inkatrekket er ét af verdens mest kendte trek. Her går man i inkaernes fodspor på en 4-dags-tur igennem de peruanske Andesbjerge og belønnes til slut med solopgang over Machu Picchu. Der findes dog andre ruter til dette vidunder, afhængigt af om du ønsker et trek gennem områdets landsbyer, en ekstrem tur over bjergene eller en kombination af trek og mountainbiking. Vi kan tilbyde dette gennem vores samarbejdspartner Bamba Experience.
I USA kan du eksempelvis tage en tur med Trek America eller Gadventures. Dette er et fantastisk alternativ, hvis du ikke har mod på eller mulighed for at køre i bil i USA.
Denne tur kan gøres på ca. 5 måneder, men vi anbefaler en måned mere, hvis du vil have fuldt udbytte af destinationerne.
Du skal påregne DKK 12 - 15.000 pr. måned, når du har betalt flybilletter, forsikringer og vaccinationer.
Inkariget, jungle, vulkantrekking, strande, ekstremsport, asiatisk skyline, karneval, dyreliv.
Du behøver ikke at vælge, om du helst vil forbi Bolivia, Peru eller Ecuador, når du rejser fra Buenos Aires. Du kan tage alle tre lande og bare tage turen fra La Paz til Quito ad landjorden.
I USA kan du desuden vælge at starte i New York i stedet for San Francisco. Du vil stadig flyve hjem fra Los Angeles, så du skal kun gøre op med dig selv, om du vil krydse landet igennem Nord- eller Sydstaterne.
OBS! Bemærk at denne pris kun er gældende for unge under 25 år eller studerende med gyldigt Wunder Card.
Contact