{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Sofies rejse med personlig udvikling på Bali & Gili Trawangan

Kvindelig rejsende foran en Candi Bentar port i Bedugul på Bali

En enestående cocktail af surfing, yoga, dykning & fitness

Indonesien er en af vores allermest populære destinationer, specielt når det kommer til afslapning og strandliv. Men, hvad hvis du godt kan lide, at dine rejser er fyldt med energi, aktivitet og sport? Jeg fandt ud af at Bali byder på det bedste fra begge verdener, og da jeg forlod øen ville jeg ønske jeg havde haft mere tid...

Sofie Selfie 2
Mød Sofie
Født og opvokset i Danmark, men farvet af sin tid på landet i Iowa, ser hun altid frem til sit næste besøg i USA. Sofies støvler har dog også rørt jorden i mange andre dele af verden, men hun havde aldrig været på Bali før. Det ændrer sig nu, med en rejseplan, der spænder over flere øer, en masse surfing, dykning, yoga og endda en fitness-bootcamp. En rejse på ægte KILROY manér!

En balanceret rejse fuld af nye eventyr

Lad mig gøre det helt klart fra starten: mit eventyr rundt på Bali var ikke nogen almindelig rejse. Jeg oplevede en perfekt kombination af eventyr, afslapning og kompetenceudvikling med en række aktiviteter, herunder surfing, yoga, dykning, fitness og cykling. De tidlige morgener var fyldt med spændende surflessons efterfulgt af yogatimer, der gav masser af energi til kroppen. Jeg fik også chancen for at udforske det enestående liv under overfladen i forbindelse med min første dykkeroplevelse i det blå vand omkring Bali og Gili Trawangan. Senere deltog jeg i en flerdages boot camp og tog mig tid til at udforske de billedskønne balinesiske landsbyer på cykel. Rejsen tilgodeså både min spændingssøgende side og mit ønske om afslapning og ro, hvilket gjorde det til en fantastisk cocktail af spænding og reflektering. Så lad mig fortæller jer om min Bali oplevelse!

Bright green rice field terraces on Bali, Indonesia
bali-indonesia-ulundanu-temple
Det bedste af Bali
Bali har været en topdestination for backpackere i mange år, og det er let at se hvorfor. Med sit varme tropiske klima, afslappede atmosfære og budgetvenlige muligheder har Bali alt, hvad en backpacker kan ønske sig i et eventyr. Uanset om du er en erfaren rejsende eller lige er startet, kan du være sikker på at Bali leverer en oplevelse, du sent vil glemme. For at få mest muligt ud af din tid på øen har vi lavet et episk eventyr, der inkluderer alt det bedste fra Bali. Fra spændingen ved at surfe på nogle af verdens bedste bølger til at udforske de grønne jungler og dykke ned i krystalklart vand, Bali har det hele. Du har også mulighed for at besøge gamle templer, der er gennemsyret af historie, slentre langs uberørte strande og fordybe dig i den lokale kultur. Tjek det ud!
Det bedste af Bali

Scuba diving for første gang

Hele min rejse føltes som et stort eventyr, tiden fløj afsted og der var aldrig et kedeligt øjeblik. Men, hvis jeg skulle vælge én ting som jeg vil huske for evigt, er det den første gang, jeg prøvede at dykke. Under min tur havde jeg flere gange mulighed for at komme ud at dykke, men min første gang var i Ahmed - og jeg er så glad for, at det var her, jeg havde min første dykkeroplevelse. Fra dykkercenteret går du bogstavligt talt lige ud på stranden. Det gør det meget nemmere, når du skal ud og dykke, da du kan gå direkte ud i vandet fremfor at hoppe i med alt dit dykkerudstyr fra en båd. Inden jeg kom så langt, skulle jeg først på et prøvedyk i dykkercenterets pool. Prøvedykket startede med et intro-hold som hed "Discover Scuba Diving". Her blev jeg introduceret til Padi dykkercertifikatet, fik hjælp til at finde den helt rigtige våddragt og prøvet resten af dykkerudstyret - og så var det ellers tid til at hoppe i poolen og få mit første prøvedyk! Jeg var den eneste nybegynder på mit hold og den eneste som ikke havde dykket i havet før. Heldigivs var dykkerinstruktørerne super hjælpsomme og tålmodige - både under prøvedykket i poolen og ude i det store hav. De var professionelle og sørgede for, jeg var tryg fra start til slut.

"På mit allerførste dyk så jeg endda en kæmpe havskildpadde som ingen af de andre så. Made my day! "

Jeg var helt blæst bagover, af alt det jeg så på mit første dyk. Der er SÅ mange tropiske fisk under havets overflade. Jeg så ovenikøbet en kæmpe havskildpadde som resten af min gruppe totalt missede. Jeg følte mig vildt heldig, at jeg fik set en på mit allerførste dyk. Sidst på dagen gav min dykkerinstruktør mig et certifikat for at have gennemført mit første fun-dive, hvor der både stod hvor længe jeg var under vandet og hvor dybt jeg dykkede. Det er en fed souvenir at have med hjem og et endnu bedre rejseminde. 

Men mit dykkereventyr sluttede ikke der! Et par dage senere tog vi til Manta Dive på Gili Trawangan, hvor jeg igen skulle dykke - denne gang med Harriet og hendes team. Hos Manta Dive er der dykkerinstruktører fra hele verden og man mærker tydeligt Gili-øernes internationale atmosfære og vibe i deres selskab. Jeg havde en privat dykkerinstruktør fra Italien og siden jeg stadig var nybegynder, fik jeg igen lov til at starte i poolen og vise mine nyfundne dykker-skills frem. Min italienske dykkerinstruktør viste mig nogle nye teknikker, jeg med fordel kunne bruge, så jeg ville få endnu mere ud af oplevelsen under vandet. Derefter tog vi en båd ud på havet til dagens første dykkerspot. Vandet var krystalklart og under overfladen var der de smukkeste koraller og endnu flere farverige fisk end på mit første dyk. Jeg så dragefisk, aftrækkerfisk og mindst 18 skildpadder. Jeg fandt et spot hvor en hel skildpaddefamilie hang ud, alt fra babyskildpadder til kæmpe havskildpadder. Vi så også små revhajer, søheste og meget, meget mere! Efter dykket tog vi tilbage til dykkercenteret, hvor vi fik frokost, inden vi igen tog ud med båden. Det var et par rigtig fede dyk og efter den her dag er der ingen tvivl - jeg skal meget snart have mit Padi certifikat!

Divers on a boat in the ocean near Gili Trawangan, Indonesia

Det perfekte surfing spot til nybegyndere

Det var en tur med mange førstegangsoplevelser. Det var nemlig også første gang jeg havde en god surf oplevlse. Jeg har prøvet det før på Hawaii og i Mexico, begge steder havde jeg gode instruktører, men omstændighederne var bare ikke optimale med store bølger og stærk strøm. Bali følte jeg, havde de helt perfekte surf forhold til nybegyndere som mig selv. 

Det var en kæmpe succesfølelse endelig at komme op og stå på boardet og jeg kunne tydeligt se, hvordan jeg hurtigt forbedrede mig. Atmosfæren var velkommen og instruktørerne var tålmodige og opmuntrede mig til at blive ved med at give alt hvad jeg havde. Selvom vi var en ret stor gruppe, følte jeg aldrig, at jeg var overladt til mig selv og instruktørerne var meget opmærksomme på alle i gruppen. Det allerbedste ved lige netop den surf camp jeg var på, var at vi havde en fotograf med ude i vandet. Han var vildt god til at multitaske, han tog både billeder og gav tips undervejs! Når du trænger til en pause fra alle bølgerne, kan du bare sidde på stranden og slappe af, mens du kigger på de andre surfe.

Jeg kan virkelig anbefale Bali som surf destination, især hvis du er ny og skal lære at stå op for første gang. Jeg var vildt imponeret over hvor mange af førstegangs surferene i min gruppe som stod op med det samme. Der var også masser sjov og gode bølger til de mere erfarne surfere i gruppen. Så ja, Bali er helt sikkert egnet for nybegyndere. Før vi kom ud i bølgerne, gav instruktørerne os en grundig gennemgang af det grundlæggende ved at surfe og hvad man skulle være ekstra opmærksom på: tidevand, forholdsregler og de universelle surftegn. Alt gear er klart og tilgængeligt, du skal bare dukke op med god energi og lysten til at surfe! 

Group of travellers learning to surf on Bali

Meditation og mental wellness på Bali

Al den action kan være lidt overvældende, så for at balancere min tid og mit overskud besøgte jeg et yogastudie. Scenen var sat fra start med en hellig ko ved siden af studiet, som skulle sikre god energi. Selve studiet var helt perfekt: en åben bygning lavet af bambus omringet af frodige grønne planter. Yogatimen foregik på første etage og havde alt det nødvendige udstyr: både støtteblokke, måtter, håndklæder og meget mere. Jeg må indrømme, at jeg ikke er den mest erfarne yogaudøver - heldigvis var instruktøreren meget fokuseret på afslapning og hvordan man kan fjerne al spænding fra kroppen. Jeg blev ret overrasket, da nogle af de andre ligefrem begyndte at ryste fra spændingsudløsningen. Hvis jeg skal være helt ærlig, faldt jeg næsten i søvn i den sidste del af timen, så det siger vist, hvor afslappet jeg var. Selvom yoga normalt ikke er min ting, havde jeg en rigtig god oplevelse og jeg er glad for, at jeg fik det prøvet igen på Bali.

Hvis du er bidt af yoga, kan du følge et længere program, du kan også bare prøve en enkelt time, hvis du gerne vil se, om det er noget for dig. Jeg kan anbefale alle der nysgerrige på yoga at prøve det - også hvis du bare trænger til at gå lidt off the grid i deres telefonfrie zen-zone. Vi kan alle sammen godt bruge en digital detox ind i mellem, ikke?

Bambo yoga studio in green surroundings on Bali, Indonesia

Op i gear med fitness bootcamp

Endnu en fed oplevelse jeg kan tilføje til listen af ting, du kan gøre på Bali, er en fitness camp. Set-uppet var lige i øjet, faktisk var det næsten lidt for godt. Der var alle de maskiner, du overhovedet kunne drømme om og et skønt poolområde hvor jeg kunne tage et dyp efter en intens CrossFit time. Hele præmisset var bygget op omkring en sund livsstil, med en protein shake bar på en af sovesalene og en tilknyttet restaurant fokuseret på veganske og vegetariske retter - så du kan være sikker på at få alle de vigtige protein gains. Under mit besøg prøvede jeg det forskellige udstyr og jeg må sige, at faciliteterne var spot on. Campen ligger lige ud til stranden, så du hurtigt kan tage et dyp i havet. Jeg nåede også at prøve  yogatimer som foregik på taget, hvor jeg havde den smukkeste havudsigt, det giver virkelig lidt ekstra til oplevelsen.

Min tur til Bali og alle mine nye oplevelser har inspireret mig til at se anderledes på mine egne vaner og hvordan jeg normalt rejser. Jeg har haft det så sjovt med at prøve alt det Bali tilbyder og jeg kan kun anbefale andre at lede efter flere unikke eventyr på deres rejser og i deres hverdag. Det er virkelig nemt at mixe dykning, fitness og surfing med lidt yoga, mediation og afslapning - så du er sikker på, du ikke brænder al din energi af eller føler dig stresset. På Bali synes jeg virkelig, du finder balancen mellem at udfordre dig selv ved at prøve noget nyt og god gammeldags sightseeing.

A 4x4 car parked in the jungle near a temple on Bali

Vil du følge i Sofies fodspor?

Vi kan hjælpe dig. Uanset om du vil prøve nogle af de aktiviteter, som er highlighted her eller hvis du vil have skræddersyet din egen drømmerejse,  vores rejseeksperter ved alt om Bali og Indonesien. Del dine drømme med os, vi står klar til at rykke på dem!

Skriv til os

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.