{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Vores yndlings økoturisme spots i Filippinerne

bohol-chocolate-hills-sun-cover

Rejs lidt mere bæredygtigt og slip for alle turisterne!

I løbet af de seneste par år, er der kommet stigende fokus på økoturisme, og nogle destinationer tager det lidt mere seriøst end andre. Filippinerne er et godt eksempel på et land, som virkelig har omfavnet økoturismen, og selvom der allerede er massevis af grunde til at rejse til den smukke ø-nation, bliver din rejse kun endnu bedre af disse unikke oplevelser!

siargao-island-philippines-cloud-nine
På Filippinerne får du ægte ø-paradis
Filippinerne er et tropisk paradis med enestående natur og spændende kultur. Når du ankommer til Filippinerne, er det ligesom at træde ind i en ny verden, hvor det krystalklare turkisblå vand møder de hvideste sandstrande, og hvor de grønne frodige jungler huserer et mangfoldigt og unkit dyreliv. Men Filippinerne er også meget mere end smukke landskaber og vilde dyr. Det, der virkelig gør Filippinerne til noget helt særligt, er landets imødekommende befolkning og rige historie. Her får du alt fra travle markeder fyldt med farverige saroner til livlige festivaler, der fejrer de ældgamle traditioner. Fillipinerne er i sandhed en smuk kombination af gammel kulturarv og moderne dynamik. Uanset om du udforsker ældgamle risterrasser udhugget i bjergsider eller svømmer med hajer, får du nogle af de mest fantastiske rejseoplevelser i Filippinerne.

Frivilligt arbejde & marinekonservering

Har du altid drømt om at arbejde som frivillig, og har du lyst til at lære nye færdigheder? Så er det her frivillig projekt lige noget for dig. På kysten mellem Dumaguete og Tambobo er Marine Conservation Philippines team'et ansvarlige for at monitorere og passe på de lokale koralrev. Det er ikke hvilket som helst frivillig projekt, for her dykker du stort set hele tiden. De første 2-4 uger byder på træning og oplæring, og herefter deltager du i projektets research. Mens du er her, har du omkring 10-12 dyk om ugen, så du får virkelig finpudset dine dykker skills. Det er en enestående mulighed for at lære mere om havbiologi og specialiseret dykning, alt i mens du får afprøvet dine dykkerfærdigheder blandt nogle af verdens mest farverige koralreve.

Divers walking with air tanks on their backs back from the ocean to the camp location
dumaguete-philippines-lake-balinsasayao-jungle-canoe-cover
Hvad er økoturisme?
Økoturisme handler om at udforske og opleve naturen på en måde, der er respektfuld, ansvarlig og gavnlig for både miljøet og de lokalsamfund, du besøger. Det er et eventyr, hvor du ikke bare oplever de smukke landskaber og dyreliv, men hvor du også er med til at gøre en positiv forskel. Som økoturist minimerer du dit fodaftryk ved at følge retningslinjer, der beskytter planter, dyr og økosystemer. Det handler om at være en opmærksom rejsende – fra at holde sig til de udpegede stier til at undgå at forestyrre dyrelivet og deres levesteder. Økoturisme betyder også at du støtter lokale kulturer og hjælper dem med at generere en indkomst ved at vælge virksomheder, der passer på deres lokalsamfund. Når du omfavner disse principper, oplever du ikke bare verden – du er med til at bevare den for fremtidige generationer af opdagelsesrejsende.

Masungi Georeserve

I dette beskyttede naturområde kommer du på en udfordrende vandretur i det smukke landskab. Du kommer til at klatre og kravle over kalkstensformationer mens du nyder den fantastiske udsigt ud over bjergene og den tætte skov.

Dette georeservat, som er karakteriseret ved dets fantastiske karstlandskab og frodige skove, er udviklet for at fremme bæredygtig turisme og samtidig beskytte områdets økosystem. De velpassede stier og infrastruktur sikrer, at rejsende kan udforske reservatet uden at gøre skade på økosystemet. På georeservatet er de engageret i at uddanne og bevare området, som er med til at fuldende oplevelsen. Det betyder, at du som besøgende får rig mulighed for at lære om lokal flora og fauna og hvorfor det er så vigtigt ​​at beskytte og bevare miljøet. For yderligere at passe på georeservatet, er der blevet indført en begrænsning på antal besøgende om dagen. Det forhindrer overturisme, og endnu vigtigere bliver det muligt for økosystemet at regenerere og trives.

På Masungi Georeserve gør de en stor indsats for genbeplantning af skove, beskytte områdets hjemmehørende planter og fremme biodiversiteten. Lokale partnerskaber og initiativer hjælper lokalsamfundet og er med til at kombinere økoturisme og bæredygtig udvikling.

Sunset over Masungi Georeserve near Manila in the Philippines

Ø-hop paradis ved Siargao

Ø-hop er altid dejligt, men at hoppe fra ø til ø på Filippinerne er bare lidt federe end mange andre steder! Beliggende i hjertet af Filippinerne er Siargao, et tropisk paradis kendt for sine fantastiske koralrev, frodige grønne jungler og fantastiske strande. Det er et fantastisk sted at surfe (selv som nybegynder!), men der er også masser af øko-eventyr mens du er på ø-hop her.

1. Del Carmen Mangrove Tour: Start dit øko-eventyr med et besøg i Del Carmen Mangrove-skoven, et beskyttet reservat og UNESCO Biosfærereservat. Bevæg dig lydløst gennem labyrinten af ​​høje mangrovetræer på en traditionel paddlebåd, styret af kyndige lokale guider. Oplev det symbiotiske forhold mellem det mangfoldige marine liv og mangroverne, alt imens du bidrager til bevaringsindsatsen, der beskytter dette unikke økosystem.

2. Sohoton Cave Exploration: Et andet højdepunkt er Sohoton Cove, et mystisk sted skjult mellem klipperne på Bucas Grande Island. Her kan du beundre de høje kalkstensformationer, navigere gennem smalle hulepassager og endda svømme inde i den fascinerende Hagukan Cave. Hold øje med de små jellyfish, som huserer i den rolige Tojoman Lagoon i visse sæsoner, hvilket gør denne oplevelse næsten overjordisk.

3. Naked Island og Daku Island: Dit ø-hop ved Siargao er ikke fuldendt uden et besøg på Naked Island, en ubeboet sandbanke med krystalklart vand og uberørte hvide strande. På den værliggende Daku Island kan du nyde en picnic ved stranden med friske skaldyr tilberedt af lokale øboere. Nyd smagene af Siargao og støt øens bæredygtige turismeinitiativer.

4. Opdag Marine Sanctuaries: Siargao er omgivet af alle mulige former for havliv, og ø-hop er din billet til at udforske den farverige verden under havoverfladen. Snorkl rundt om Guyam Island's koralhaver og oplev de mange forskellige fisk, som svømmer rundt mellem korallerne. Sørg for at tjekke de gældende retningslinjer for ansvarlig snorkling for at beskytte disse skrøbelige økosystemer.

5. Bæredygtighed og Bevaring: Siargaos engagement i økoturismen er tydeligt i deres bestræbelser på at bevare områdets naturlige skønhed. Men det afhænger af de lokale turismeoperatører fremmer miljøvenlige praksisser for at sikre, at rejser hertil har minimal indvirkning på miljøet. Deltag i disse initiativer ved at overholde lokale regler, minimere affald og støtte lokale bevarelsesorganisationer. Vi kan selvfølgelig hjælpe dig med at booke gennem ansvarlige lokale operatører, så du er sikker på, at dine penge ikke havner i de forkerte hænder.

Pristine sandy beach with traditional boats in Siargao in the Philippines

Bohol

Kendt for de berømte kalkstensformationer kaldet "Chocolate Hills" (som set på billedet øverst i denne rejseblog), står Bohol på mange rejsendes bucket liste, når de besøger Filippinerne. I stedet for bare at trække turister til området, bestræber regionen sig på at bevare deres naturskønhed ved at opretholde en balance mellem mennesker og miljø.

En af hovedindsatsene for bevarelse på Bohol er Tarsier Foundation. Tarsier er små primater med søde store øjne (som du kan se på billedet nedenfor) og er normalt sky og primært aktive om natten. Filippinerne er dog et af de få steder i verden, hvor du kan spotte disse nuttede primater i deres naturlige habitat. Desværre er der, ligesom med mange dyrebeskyttelsesområder, gode og dårlige eksempler, så vær forsigtig med, hvor du bruger dine penge. Et anerkendt Tarsier-reservat er Philippine Tarsier Sanctuary og er beliggende i Corella, lige uden for Tagbilaran City. I dette reservat kan dyrene bevæge sig frit (i modsætning til det i Loboc), og selvom det måske er sværere at få øje på dem, er det sådan, det bør være. Vi siger ikke, at der ikke er andre pålidelige reservater, men da denne rejseblog handler om økoturisme, opfordrer vi dig til lave lidt research, inden du går i gang, for at hjælpe de lokale, de vilde dyr og bevare Filippinerne som en attraktiv rejsedestination fremad.

Tarsier on a tree branch on the island of Bohol in the Philippines

Palaui Island ud fra Santa Anas kyst

Palaui Island skiller sig ud i økoturismens verden af flere grunde. For det første er øen relativt uberørt med betagende landskaber, uberørte strande og et mangfoldigt dyreliv. Hvad der gør det specielt, er måden, det forvaltes på. Øen begrænser antallet af besøgende for at beskytte sit skrøbelige miljø. Dette betyder, at du kan nyde øens skønhed uden at risikere at gøre skade miljøet. Palaui gør også en dyd ud af at fortælle rejsende om deres økosystemer og bevaringsindsatser, så din rejse handler ikke kun om at udforske øens skønhed, det er en chance for at komme tættere på naturen og lære mere om bæredygtig turisme. Derudover involverer lokal samfundet sig i bevaringsarbejdet, hvilket sikrer, at både miljøet og beboerne nyder godt af økoturismen. Palaui Island repræsenterer en fantastisk blanding af udforskning, bæredygtighed og bevaring af miljøet, hvilket gør det til en perfekt destination for rejsende, som gerne vil rejse mere bæredygtigt.

The green oasis that is Palaui island off the coast from Santa Ana

Rejs til Filippinerne

Du må efterhånden være med på, at Filippinerne er et område med fantastisk naturskønhed og dyreliv. Vil du gerne hjælpe med at bevare de naturskønne områder ved at rejse eller arbejde som frivillig her? Vi hjælper dig med at planlægge din drømmerejse.

SKRIV TIL OS!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.