Rejseledsager?

Rejs Jorden rundt med venner, kærester - eller med din mor!
Hvem vil du have den bedste rejseoplevelse med? Her er en liste over fordele og ulemper, når det kommer til de forskellige typer af rejsefæller.

På egen hånd

At rejse alene er en stor udfordring. Det bliver dig der skal tage alle beslutninger på egen hånd, og hvis der sker ulykker har du ingen, kun dig selv til at læne sig op ad. På den anden side, behøver du aldrig gå på kompromis, og du kommer til at opleve en følelse af absolut frihed. Desuden vil du møde en masse andre mennesker der rejser på egen hånd, der alle er "tvunget" til at være mere åbne over for andre enlige rejsende. 

Kvindelige rejsende

Intet forhindrer en kvinde i at backpacke sin vej rundt i verden alene. Men hvis du vælger at gøre det, skal du være opmærksom og tage forbehold for lokale traditioner. Nogle steder betragtes kvinder der drikker alene på en bar eller ryger offentlige steder, som uset. Vær sikker på du ikke skiller dig for meget ud og forsøg ikke at fornærme befolkningen. 

Venner

At rejse jorden rundt med din bedste ven er en enestående mulighed for at dele oplevelser. Når du rejser med andre, er du nødt til at dele ansvaret. En af ​​jer ved, hvordan man håndterer et kort, og den anden kan være mere udadvendt og bedre til at spørge om vej. Men hvis du og din bedste ven rejser sammen i lang tid, risikerer dit venskab en klaustrofobisk drejning - det bliver dog nok en oplevelse, I vil dele resten af livet.

Kærestepar

Kærestepar elsker hinanden den ene dag, og skændes med hinanden den næste. Dette er også tilfældet, når du er ude i den store verden. Men hvis det lykkes dig at fokusere på den kærlighed, der lyser mellem jer, vil I få en fantastisk fælles oplevelse ud af jeres rejse. For at sikre mere kærlighed og mindre kamp er det altid en god idé at snakke tingene igennem hjemmefra. Planlæg budget, individuelle ansvar og ruter i detaljer. 

Børn

Backpacking med små børn er en udfordring, som kræver en del mere planlægning. Backpacking handler om at opleve mange forskellige steder på et stramt budget og være fleksibel. Dette er ikke altid lige nemt med små børn i bagagen. Hvis du har børn med på din store rejse, så sørg for at have mulighed for lange pauser på hoteller, hvor dine børns ønsker og behov kan indfries.

Andre kammeratskaber på rejsen

Ikke alle bekendtskaber er nødt til at være fastlagt på forhånd. Der er altid masser af muligheder for at møde nye mennesker, mens du er på farten. Verden er fuld af venlige rejsende. Busser, vandrerhjem, rejsecaféer og andre klassiske hæng-ud steder for backpackere er indlysende steder at møde nye venner. En anden god måde at møde nye rejsefæller på er at deltage i grupperejser. 

Kontakt