Udgifter under din rejse

Tommelfingerregel: Det er dobbelt så dyrt at rejse fra et sted til et andet, som det er at tilbringe en dag samme sted
Leveomkostninger under din rejse består af mad, logi, lokal transport og diverse andre udgifter på undervejs.

Det er langt vanskeligere at forudsige, hvor meget du vil bruge under selve rejsen. Det afhænger af destinationen, antallet af rejsende i din gruppe, personlige krav osv. Men der er dog et par tommelfinger regler, der kan hjælpe dig med at finde et niveau, der passer til dit behov.

Alene eller på egen hånd?

Det er altid billigere at rejse med andre end det er at rejse på egen hånd. Et pars udgifter er kun 50% procent højere end udgifterne til en person der rejser alene.

Leveomkostninger på rejsen

Leveomkostninger varierer enormt meget rundt omkring i verden. I Japan koster en appelsin ca. det samme som et billigt hotelværelse med morgenmad i Indien. Sørg for at adskille dyre destinationer (Nordamerika, Europa, Rusland, Japan, Australien, New Zealand, Stillehavsøerne og store dele af de Caribiske øer) fra billige destinationer (Sydøstasien, Indien, Kina, Sydamerika og Mexico). Afrika kan være både ekstremt billigt og latterligt dyrt - afhængigt af hvilket land og område, du er i.

I de billigste lande, kan du beregne et dagsbudget på omkring 120 kr. om dagen inklusive transport, mens der i de dyreste lande, og især i de større byer, skal beregnes minimum ca. 5-600 kr. om dagen.

Udgifter til transport

Det koster penge at rejse fra sted til sted - en god gammel KILROY tommelfingerregel er, det er dobbelt så dyrt at rejse fra et sted til et andet, som det er at tilbringe en dag på samme sted uden at flytte destination.

Tjen penge mens du rejser

Du kan også vælge at arbejde under din rejse, og dermed bidrage til dit budget.  Generelt er det dog mere fornuftigt for os nordeuropæere at arbejde og spare penge op hjemmefra end det er at arbejde på vores rejse, fordi lønningerne er lavere i udlandet kontra hjemme i Danmark. På den anden side, er det en selvfølge, at oplevelsen af at arbejde i udlandet er så meget større end at spare op penge derhjemme. Husk, det handler om at være Explordinary! Hvis du vil tjene penge mens du rejser kan du tage på Working Holiday i Australien, New Zealand eller Canada.

Samlet set fortæller vores rejseoplevelser os, at en backpackerrejse koster omkring 8-12.000 kr. pr måned. Disse priser omfatter alt - det er, dine udgifter før turen, samt leveomkostninger og aktiviteter i din rejse. Dette er naturligvis et generel skøn, da udvælgelsen af lande og personlige vaner og aktivitetsniveau varierer meget fra person til person og har en enorm indflydelse på det samlede budget. Men for disse beløb, bør du være i stand til at backpacke din vej komfortabelt rundt i verden og har en tur fyldt med gode og eventyrlig oplevelser.

Contact Contact