De 8 fedeste aktiviteter på Fiji

De 8 fedeste aktiviteter på Fiji

Prøv at luk dine øjne og smag på ordet Fiji. Hvad tænker du så på?

Er det hvide sandstrande, palmer, krystalklart hav, dykning, ø-hop, tropiske vandfald og paraplydrinks? Så har du helt ret. Fiji er et tropisk paradis med over 300 øer. Fiji har mere end bare afslapning på stranden og byder også på adventure oplevelser. KILROY giver dig en liste over de 8 bedste aktiviteter du kan lave på din ferie på Fiji.

1. Ø-hop på Fiji

local houses on fiji - waya lailai - island hopping

Fiji består af over 300 øer, så det er vist ikke nødvendigt at sige at ø-hop er en fantastisk aktivitet. Vi kan anbefale et 'Bula pass' som er det pas du køber for at 'springe' fra ø til ø. Du kan selv mixe og matche dit Bula Pass så du selv vælger de øer du vil besøge. Hver ø har sin personlighed og særlige præg og der er alt fra afslapning, lansbybesøg, skolebesøg, hygge omkring bål, trekking, dykning, snorkel, sjove aktiviteter og hængekøjer i massevis. Tal mere med vores rejsekonsulent om et Bula Pass og din ønskede rute på Fiji.

2. Snorkel i det krystalklare hav

Fiji Yasawa Islands Snorkeling Mantaray Resort

Det er et must at snorkle under dit besøg på Fiji. Du skal ikke særligt langt ud før de farverige fisk hilser på dig, og det er en helt ubeskrivelig oplevelse. Korallerne og det smukke farverige marineliv er virkelig det hele værd. Vi kan særligt anbefale Yasawa Islands hvor du også kan være heldig at se reefsharks, rokker og wrasser. Vandet er så blåt at det nærmest blænder. Du kan afslutte dagen med en lækker massage på stranden.

3. Drik Kava på Fiji

Fiji - Taste the kava

Du må love os at du ikke forlader Fiji uden at have smagt på nationaldrikken 'Kava'. Kava er lavet af vand og rødderne fra kava, og er et vigtigt element af Fijis sociale liv. Det kan føles som om du drikker muddervand og det får din tunge til at føles bedøvet MEN DU SKAL PRØVE DET. Nyd ceremonien og kavaen. Hvis du vil have et godt samtaleemne med de lokale skal du bare nævne 'rugby', de lokale elsker at tale om sport.

4. Dykning i Fiji

diving-somewhere

Det er et must at dykke under dit ophold på Fiji. Vandet er så klart og marinelivet er lige til at knibe sig selv i armen over. Fiskene hilser på dig og du får de smukkeste oplevelser hvad enten du vil tage dit dykkerbevis eller blot prøve et fun dive. Vi har samlet mere information om dykning på Fiji.

5. Tag i kirke

Fiji Inside Church

Måske ligger det ikke øverst på din liste over aktiviteter på Fiji, men kirken spiller en vigtig rolle i hverdagen hos de lokale på Fiji. Søndag er dedikeret til kirken og hele samfundet mødes her for at bede og synge sange som er smukkere end du umiddelbart kan forestille dig. Folk fra Fiji kan virkelig synge!
Efter kirken mødes man til mad og hygge. Hvis du er heldig kan det være at du bliver inviteret indenfor. De lokale på Fiji er nemlig kendt for at være nogle af de mest venlige i verden, så chancerne er høje.

6. Svøm i et tropisk vandfald

Couple Posing In Waterfall

Indrøm det nu bare, vi har allesammen set shampoo reklamer hvor vandet daler smukt ned over ansigtet med den smukkeste natur af smukke grønne buske og farverige blomster - nu er det din tur! Fiji har massevis af smukke vandfald, men intet kan sammenlignes med smukke Tavoro. Dette 24-meter høje vandfald er omringet af farverige orkideer og ældgamle træer og ligger i Bouma National Heritage Park - et område der ofte kaldes 'Fiji's Garden of Eden." Der er en masse ting at se og opleve i parken og vandfaldene kan nemt nåes til fods via en sti.

7. Vær vidne til en traditionel Meke ceremony

Fiji Tourism Warriors Dancing

Sang og dans, 'Meke', er en integreret og social del af livet på Fiji. Når du deltager i en Meke forstår du hvorfor. De optrædende har blomsterkranse på mens de danser i traditionelt tøj. Kvinderne bærer smukke farvede kjoler der dufter af kokosnødder mens mændene har krigsuniformer på. Sangen og dansen fortæller en historie og spørgsmålet er om du kan forstå historien?

8. Drik en kokosnød mens du ser solnedgangen

Fiji Nadi Sunset

Ja, det er måske lidt kliché men solnedgangene på Fiji er virkelig smukke og ubeskrivelige. Tag plads under en palme, få en kokosnød i hånden og nyd solen gå ned over vandet og tænk på alle dem derhjemme - på den HELT anden side af jorden. Lad din hjerne huske dette fantastiske øjeblik og knib dig selv i armen - dette øjeblik kan du tænke tilbage på når du pludselig er hjemme i kolde Danmark i vintermånederne.

Vil du opleve Fiji?
Kontakt en rejsekonsulent
Relaterede indlæg
Contact