Et anderledes road trip i USA - US Route 83

Et anderledes road trip i USA - US Route 83

Kan du godt lide tanken om at opleve et helt anderledes road trip i USA? Er du lidt imod alt hvad der er mainstream? Så er dette edgy road trip måske noget for dig.

Ruten vi beskriver forneden, er også kendt som "Ruten Mod Ingenmandsland" eller på engelsk "The Road to Nowhere", men lad dig ikke forvirre af navnet, der venter dig masser af fede oplevelser.

Route 83 - fra nord til syd

Route 83 er en af de længste strækninger fra nord til syd i USA og den tager dig hele vejen fra den canadiske grænse, lige nord for byen Minot i staten North Dakota, og ned til Brownsville i staten Texas. I alt er det en køretur på lidt over 3.000 km - wow!

Route 83 byder på smuk natur, charmerende små lokale byer, indianerstammer og regioner som ikke mange andre rejsende kommer til.

Rejsen starter i North Dakota

Eventyret starter i byen Minot i North Dakota i det nordlige USA. Byen rummer kun omkring 40.000 indbyggere (det samme som hele Bornholm), og er nok mest kendt for sin Air Force base der ligger lige nord for byen. Byen opstod i forbindelse med ruten Great Northern Railway i 1886, og huser også den skandinaviske park som er bygget for at hylde og fejre statens skandinaviske aner med kopier af fx danske vindmøller, en finsk sauna og en H.C. Andersen statue.

Derudover kan vi anbefale et besøg i Theodore Roosevelt National Park, som ligger sydvest for Minot. Det er et smukt område, hvor Roosevelt mindes da han kom til området for at fange bisoner tilbage i 1883. Hvis vejret er godt, kan du tage til Lake Sakakawea eller Lake Audubon, hvor du kan køle heeeelt af. Der kan nemlig blive langt over 30 grader om sommeren i Minot.

Inden du daffer videre, skal du besøge Knife River Indian Village for at lære historien om Hidatsa folket, indianerne, der boede her i over 500 år.

Næste stop: South Dakota

Når du alligevel kører igennem South Dakota, kan det anbefales at tage en lille omvej af Route 12 for at se Sitting Bull. Han blev bygget for at ære mindet om lederen af Sioux stammen. Fortsæt gennem South Dakota, hvor du finder Pierre som er statens charmerende og historiske hovedstad. I Pierre skal du nyde det lokale liv og besøge byens Discovery Centre. Pierre er i øvrigt den anden mindst befolkede hovedstad i en amerikansk stat.

Nebraska - staten hvor man ikke må fiske efter hvaler (!)

road trip i det centrale usa

Køreturen gennem staten Nebraska er en smuk tur på 360 km, hvor du kommer gennem Nebraskas smukke prærieland. Du vil uden tvivl lægge mærke til at der er kvæg og marker i lange baner. Dyrene har masser af plads og man tænker nærmest at hvis man var en ko, ja så skulle man være det i Nebraska.

I Nebraska kommer du også til den lille by Valentine. Syd for byen skal du besøge den smukke Niobrara National Scenic River som huser et fantastisk dyreliv. Husk også smukke Bryan Bridge på vejen, hvorfra du får de perfekte road trip shots.

Kansas - staten hvor det engang var ulovligt at sælge is!

Kansas er staten hvor du oplever brede majsmarker, smukke floder og idylliske amerikanske byer. Nyd de travle gader i Oberlin og oplev Last Indian Raid Museum. Byen Oakley byder også på spændende historier og muligheden for at se fossiler.

Når du er i Kansas, skal du huske at besøge Monument Rocks som er kridt og kalk formationer fyldt med dyreliv og dannet for millioner af år siden.

Oklahoma & Brad Pitt

Næste stop er staten Oklahoma som måske ikke er kendt for så meget i Danmark, men faktisk er det her at Brad Pitt er født. Der tales over 25 indianersprog i staten og Oklahoma er ligeledes kendt for at have flere hovedkvarterer for indianerstammer end noget andet sted i USA.
I den lille bitte by Turpin kan du nyde en kaffe på byens café og 'browse' i antikvitetsbutikkerne inden turen går videre sydover.

Texas - den anden største stat i USA

En af dine første stop i staten Texas er i byen Canadien, hvor du kan holde picnic ved den smukke flod. Fortsæt sydover til Shamrock og byen Abilene og lær om Texas' historie og se smuk kunst på byens Grace Museum. I området omkring South Llano River State Park venter der fantastisk camping og hiking muligheder, måske du kan fange dagens aftensmad i en søerne?

Den sidste del af 'Road to Nowhere' går mod Brownsville, også kendt som Rio Grande Valley. Inden du rammer Brownsville skal du dog huske at besøge Sabal Palm Grove Sanctuary og gå på de 8 km. lange stier gennem naturen.

Brownsville - grænsen til Mexico

Route 83 slutter i Brownsville ved floden Rio Grande som udgør grænsen mellem USA og Mexico. Route 83 er en anderledes og unik rejse fra grænsen til Canada og helt ned til Mexicos grænse, med alle USAs highlights der i mellem. 

Hvordan kan KILROY hjælpe mig?

anderledes road trip i usa

Hos KILROY kan du leje bil, campervan eller motorhome billigt og vi vil med glæde fortælle dig flere detaljer om, hvordan det er at road trippe i 'det anderledes USA' og hvad der er godt at vide inden du daffer af sted. Vores rejsekonsulenter har selv været på adskillelige road trips i USA, og de elsker at hjælpe andre af sted på eventyr.

Læs mere om billig billeje i USA.

Hvis du er til de mere klassiske amerikanske road trips, anbefaler vi disse ruter og forslag. 

Artiklen er inspireret af Alamo.

Contact