8 eksotiske steder i Europa du bare MÅ opleve

8 eksotiske steder i Europa du bare MÅ opleve

Vi drømmer os væk til fjerne, eksotiske destinationer, men skal man virkelig jorden rundt for at få paradisoplevelsen? Nej, slet ikke! Krystalklart vand, hvide sandstrande og spændende aktiviteter venter - her er vores top 8 over eksotiske favoritter i Europa.

1. Zakynthos, Hellas

Shipwreck Beach er et af mange "must see" steder på øenZakynthos er den største af de Joniske øer ud for vestkysten af Hellas. Omgivelserne ser utrolig photoshoppet ud med vand som er unaturligt blåt og usandsynligt lækre strande, men bare rolig, den er god nok! Her kan du altså virkelig nyde moder natur i alt sin uberørte pragt, både over og under vandet. 

2. Lagos, Portugal

I Lagos står de 3 S'er stærk: sol, surf og sandPå den dragende Algarvekyst i Portugal ligger Lagos. Her finder du et hav af muligheder når det kommer til vandsport. Perfekt til en aktiv ferie i spændende omgivelser. 

3. Pamukkale, Tyrkiet

Tag en dukkert i de varme kilder i bomuldsslottet Pamukkale ligger i Tyrkiet og ligner næsten (som navnet på tyrkisk antyder) et bomuldsslot. Tag afsted om vinteren for at få ekstra spektakulær oplevelse og tag en afslappende tur i de varme kilder efterfølgende.

4. Cassis, Frankrig

Calanques er karakteristisk for Cassis og ligger 1 times gang fra centrumCassis ligger på Frankrigs sydkyst og er det perfekte "hideout" for dig, der gerne vil styre udenom de største turistområder i de mere kendte nabobyer Marseilles og Toulon. Udover den fantastiske atmosfære og den friske fisk og skalddyr, som udbydes på byens restauranter, får du den herlige oplevelse af fransk kyst og charmerende småbyliv.

5. Jökulsárlón, Island

Sorte strande og blå laguner? Ja takIsland er et land med meget store kontraster. Jökulsárlón er en gletscherlagune sydøst i landet og den fascinerende kombination af sort strandsand og hvide isblokke, som flyder rundt på overfladen af vandet, gør området til et spektakulært syn, der kun kan opleves på Island. 

6. Santorini, Hellas

Santorini har et specielt særpræg med sine hvide og blå bygningerDen anden græske ø på vores liste er naturligvis Santorini, som ligger sydøst for det græske fastland. Byen kan sammenlignes med en gigantisk lagkage, der hviler på farverige klipper formet af et massivt vulkanudbrud. Øen er perfekt for romantiske getaways eller som en del af øhopping i middelhavet med sejlbåd

7. Dubrovnik, Kroatien

Bymurene som indrammer havnen har en lang historieDubrovnik er en charmerende by i Kroatien, kendt for sine karakteristiske gader i marmor, bygninger fra barokken og det endeløse Adriaterhav. Lad dig inspirere af byens spændende historier, som sidder i de gamle bymure, der har beskyttet denne civiliserede og sofistikerede by i århundrer.

8. Procida, Italien

Procida er et ideelt sted at udforske til fods på smalle baggader og farverige bygningerProcida er den minste af Campano-øerne i Napolibugten ud for vestkysten af Italien. Den særprægede blanding af citronlunde og pastelfarvede bygninger gør enhver tur i de smalle gader til en berigende oplevelse.

Check denne liste over sjove, actionfyldte og spændende ture og aktiviteter i Europa. God tur!

Kunne du tænke dig at rejse i Europa?
Kontakt os
Relaterede indlæg
Contact