Instagram konkurrence: Vind surfophold til Portugal

Instagram konkurrence: Vind surfophold til Portugal

Sidder du og sveder over eksaminerne eller hiver dig i håret over alle dine ekstra vagter på studiejobbet? Vi føler med dig. Du fortjener at chille under skyggen fra en palme, drikke kolde øl med solnedgangen som bagtæppe og kaste dig i bølgerne med et surfboard under armen og din bedste ven ved din side. Men bare rolig, vi har hørt dine bønner, og hvad kan være mere chill end 1 uges surfophold for to i Portugal?

Lige nu har du derfor muligheden for at vinde en uges surfophold for to personer til Ericeira, Portugal, inklusiv 1 uges ophold i privat bungalow, morgenmad og surf lektioner med Lapoint og den prisvindende danske surfer chick Emilie Uttrup på KILROY Danmarks Instagram

Hvordan kan jeg deltage i konkurrencen?

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at dele dit mest chilleren ferieminde med os på Instagram og tagge det med #kilroysurfandchill og @kilroydenmark.

Sådan gør du:

  1. Følg @kilroydenmark på Instagram.
  2. Upload et kreativt/sjovt/inspirerende/fedt billede, hvor du viser os dit mest chilleren ferieminde
  3. Del dit billede på Instagram og tag billedet med #kilroysurfandchill og @kilroydenmark inden d. 11. maj 2017 klokken 12.00.

Vær opmærksom på, at det er et krav, at du har en åben (offentlig) Instagram-profil for at kunne deltage, således at vi kan se dine billeder. 

Vi vælger vores favoritbillede blandt alle de taggede billeder (maks. 3 per deltager) senest d. 18. maj 2017. Afrejse er d. 18. juni – 25. juni 2017. Læs venligst alle vilkår for konkurrencen nedenfor!

Hvad kan jeg vinde?

Skulle du være så heldig at vinde, kan du forberede dig på dit livs fedeste surf ferie i Portugal. Dig og din ven får:

  • Flybilletter tur/retur til Lissabon
  • 7 overnatninger på Lapoints Camp Lizandro i Ericeira fra d. 18. juni – 25. juni (datoerne er faste og kan ikke ændres)
  • 7 x morgenmad
  • 5 x 2 timers surf undervisning med andre unge
  • 7 dage med surf udstyr, så du på egen hånd kan udforske bølgerne
  • 2 yoga timer så du kan strække de ømme muskler ud

Held og lykke til jer alle!

 

Regler og vilkår

Konkurrencens varighed: Konkurrencen løber fra den 20. april – den 11. maj klokken 12.00.

Hvem kan deltage? Konkurrencen er åben for folk, der bor i Danmark med undtagelse af ansatte i KILROY, deres familie, samt alle andre med tilknytning til enten virksomheden eller konkurrencen. Deltagerne skal være mellem 18 og 30 år og være bosat i Danmark.

Billeder til konkurrencen på Instagram: Deltagerne må udelukkende deltage i konkurrencen med deres egne billeder. Det er konkurrencedeltagernes eget ansvar at sikre sig, at de har de fulde rettigheder til billederne, og at enhver, der er til stede på billederne, accepterer at billedet bliver brugt til konkurrencens formål.

Vi vil desuden have ægte billeder. Photoshoppede, manipulerede eller over-redigerede billeder vil blive sorteret fra.

Hvor mange vinder? Der findes én vinder af konkurrencen, som må medbringe en ven på rejsen.

Hvordan findes vinderen? Det bedste billede, der er blevet uploadet på Instagram og tagget med #kilroysurfandchill og @kilroydenmark, bliver udvalgt af en jury bestående af ansatte hos KILROY. Alle deltagere kan deltage med op til 3 billeder per person. Vinderen bliver kontaktet gennem Instagram, når konkurrencen er afsluttet. Vinderen bliver også annonceret med navn og Instagramprofil på KILROY's hjemmeside.

Præmien: Konkurrencens præmie gælder for vinderen + én ven, og inkluderer:

  • 2 flybilletter på økonomiklasse (t/r) 
  • 7 overnatninger på Lapoints Camp Lizandro i Ericeira fra d. 18. juni – 25. juni (Bemærk at datoerne er faste og ikke kan ændres).
  • 7 x morgenmad på Lapoints camp
  • 5 x 2 timers surf undervisning med andre unge (fastlagte datoer og tidspunkt, kan ikke ændres)
  • 7 dage med fri adgang til surf udstyr
  • 2 yoga timer (fastlagte datoer og tidspunkt, kan ikke ændres)

Værdi og regler: Præmien har en samlet værdi af ca. 18.000 kr., og kan ikke ombyttes til kontanter eller andre produkter eller services. Præmien er personlig for vinderen plus én ledsager, og kan ikke blive overført eller videresolgt til nogen anden. Præmien inkluderer ikke lufthavnstransfer, benzin og øvrige udgifter for opholdet end nævnt ovenfor. Lommepenge og andre udgifter står på præmievinderens egen regning.

Hvornår skal vinderen afsted? Vinderen skal kunne rejse d. 18. juni – 25. juni 2017. Hvis det ikke er muligt for vinderen at rejse i ovenstående periode, vil juryen vælge en ny vinder af konkurrencen.

Promotion: KILROY forbeholder sig retten til at promovere vinderbilledet på Facebook, Instagram og KILROY's hjemmesider. Derudover forbeholder KILROY sig retten til at bruge alle billeder, der er tagget med #kilroysurfandchill i konkurrencerelaterede aktiviteter samt på KILROY Danmarks Instagram. Billederne vil blive krediteret med navn eller Instagram tag. KILROY skal desuden have mulighed for at modtage vinderbilledet i højest mulige opløsning til marketingbrug. 

Det er af præmievinderen forventet, at vedkommende poster billedeopdateringer på Instagram med brug af følgende to hashtags: #kilroydk og #lapoint.

Det er desuden forventet af præmievinderen at deltage og medvirke aktivt i på forhånd aftalte sociale medie tiltag på opfodring af KILROY undervejs på rejsen, så som Snapchat video, Instagram og Instagram live, Facebook Live video, fotografi og videooptagelser. Optagelser, billeder og sociale medie posts vil udelukkende blive brugt som marketing promotion af konkurrencen, KILROY og Lapoints surfcamp og kan blive brugt og vist på KILROYs og Lapoints hjemmeside og sociale medie kanaler. 

Accept af regler og vilkår: Ved at deltage i Instagram konkurrencen accepterer deltagerne disse regler og vilkår.

Konkurrencen er på ingen måde sponsoreret, administreret af eller associeret med Instagram Inc.  

Konkurrencepartnere:

Lapoint logo

 

Contact