Casper O.

Det Casper husker bedst fra Påskeøen var mødet med den lokale befolkning!
F  

Navn
Casper O.

Stilling
Rejsekonsulent

Butik
København

Telefon
70 15 40 15

Email >>

Min rejseplanlægning starter altid foran det store verdenskort i stuen. Jeg finder en verdensdel, zoomer ind på byer, jeg aldrig har hørt om, kigger på landegrænser, verdenshave og bjergkæder.

Jeg drømmer mig væk, mens jeg studerer kortet og jeg lader hele tiden øjnene finde nye spændende rejsedestinationer. Efter en rum tid zoomer jeg ud, før jeg starter forfra.

Igennem tiden har jeg besøgt 6 verdensdele og tilbragt mere end 2 år uden for landets grænser. Jeg har trekket i de chilenske andesbjerge, boet i japanske ryokans, røget vandpibe i iranske tehuse og danset med sydafrikanske zuluer. Jeg har også cyklet Bangkoks baggårde tynde, set morgenlyset over Yosemite Nationalpark, spejdet efter blåhvaler på Sri Lanka og klatret på islandske gletchere. - Og så har jeg boet 7 måneder i Peru, blandt Titicacasøens strikkende mænd og vævende kvinder.

Mine største oplevelser har jeg dog haft i mit møde med andre mennesker. På alle mine rejser har jeg mødt enorm gæstfrihed og når jeg kigger tilbage, har jeg bl.a. boet lokalt på 27. etage med udsigt over Shanghai skyline, været til bryllupsfest i det sydlige Mexico, snakket med Pablo Escobars bror i Colombia, drukket afternoon – tea på en farm i Australien, hørt om Fidel Castro på Hemmingways bar i Havana og set en nordkoreansk soldat i øjnene.

Sidste sommer tog jeg så min far med på backpackertur til Kirgisistan. Den næstsidste dag kørte vi mod basecamp til Peak Lenin og da vi undervejs fik serveret gæret hoppemælk ved en nomadefamilie, gik det hele op i en højere enhed.  Jeg udlevede pludselig én af de drømme, jeg havde visualiseret hjemme i stuen foran verdenskortet

Jeg følte mig zoomet ind i alt det, jeg forstår ved at rejse og jeg elskede, at mit arbejde hjemmefra havde båret frugt. Hvis du ønsker noget tilsvarende eller helt andet, så tag endelig fat i mig. Jeg vil elske at høre om dine rejsetanker og hjælpe dig med planlægningen af din drøm.

Mine favoritter
Contact