Majbrit A.

Happy Jumping foran smukke Angkor Wat i Cambodia
F  

Navn
Majbrit A.

Stilling
Rejsekonsulent

Butik
Odense

Telefon
70 15 40 15

Email >>

Uden for komfortzonen ligger de største opleveler og venter.

Jeg elsker at sidde på et fly på vej ud i verden, på vej til nye oplevelser.

Nogle gange rejser jeg alene og andre gange tager jeg på oplevelsesture med andre. Verden er rimelig stor, især hvis man gerne vil se det hele. Jeg prøver at rejse til et nyt land, eller i hvert fald et nyt sted, hver gang jeg er ude at rejse. Men nogle gange bliver jeg så forelsket i et sted, at jeg bare må tilbage dertil.

De fedeste oplevelser har jeg haft når jeg har bevæget mig lidt uden for min komfortzone, som f.eks. da jeg rejste helt alene til Sydney for at holde nytår uden at kende nogen dernede. Det var også en fed oplevelse at tage dykkercertifikat på Gili Trawangan nede ved Bali. Det mest nuttede jeg har prøvet på mine rejser var, da jeg fodrede kænguruer i Australien og holdt en koalabjørn, som gav mig en kæmpe krammer (samtidig med den satte sine fine kløer i min overarm).

Jeg har dykket med havskildpadder, sovet under åben himmel ved Ayers Rock og været fanget på en ø i Cambodia i 5 dage pga. regntiden.

Jeg elsker at se solnedgange når jeg er ude at rejse. De smukkeste solnedgange har jeg set på Key West, i Goa og i Thailand. Selvom jeg ikke er så glad for at stå alt for tidligt op – så var det også en helt speciel oplevelse at stå op midt om natten, da jeg var i Ubud på Bali – for at komme ud og bestige vulkanen Batar og se solen stige op smukt over bjergene.

Nogle af de mest grænseoverskridende ting jeg har oplevet har været at sove i telt i Grønland og riverrafte i Australien. Jeg vil helt sikkert anbefale, at man altid planlægger noget på sin rejse, som rykker ens grænse, det er der de største oplevelser venter – hvis du tør!

Selvom jeg har rejst rigtig meget og været mange steder, så er verden stadig fyldt med spændende destinationer, som jeg så snart som muligt skal have booket i kalenderen. Jeg tror min næste tur byder på Zipline ud over Chiang Mais største regnskov eller safari i Sydafrika for at se The Big 5.

Jeg elsker at rejse – og opleve verden – og jeg glæder mig meget til at hjælpe dig med din kommende drømmerejse.

Mine favoritter
Kontakt