Sandra M.

Togtur fra Ella til Nuwara Elyah i Sri Lanka
F  

Navn
Sandra M.

Stilling
Rejsekonsulent

Butik
København

Telefon
70 15 40 15

Email >>

Jeg lider af evig rejsefeber og kan slet ikke få nok af at opleve verden.

Jeg har, så længe jeg kan huske, haft en stor forkærlighed for Latinamerika, så for mig var det oplagt hvor turen skulle gå til, første gang jeg skulle afsted på egen hånd. Turen gik til Argentina hvor jeg skulle bo og arbejde i fire måneder. Min rejse til Argentina vil altid have en speciel plads i mit hjerte og lagde grund for min evige udlængsel. Det at rejse, er for mig lig med et kæmpe frirum og det er der jeg føler mig allermest i mit es.

Siden Argentina er det blevet til endnu flere spændende oplevelser. Jeg har danset salsa på Cuba, været helt tæt på savannens dyr på sydafrikansk safari, været på surfskole på sri lanka, trekket i inkaernes fodspor til Machu Picchu, sprunget faldskærm i Argentina, dykket med havskildpadder i Indonesien og en masse andet.

Jeg synes noget af det bedste ved at rejse er alle de uforudsete ting der opstår når man er på eventyr. Det er ofte sådanne ting der danner rammen for de bedste historier på rejsen. Selv har jeg, blandt andet, stået i Bolivia midt om natten i regn og mudder til op over anklerne og været vidne til at samtlige buschauffører gravede en ny "vej" på bjergsiden, så busserne kunne køre udenom den lastbil der var brudt sammen. Det var måske ikke specielt fedt i situationen, men det er blevet grint meget af siden.

Jeg har erfaret mig at når man først er ramt af rejsefeber, er det sjældent noget man slipper af med igen. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke drømmer mig væk til en ny destination. Jeg vil se hele verden og det kan derfor være svært at beslutte sig for hvilket verdenshjørne man skal besøge næste gang.

Mine favoritter
Contact