{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Road trip i Australien - Østkysten


Road trip Australien | Road trip på Østkysten | KILROY
Se hele rejseforslaget her

Anbefalet varighed

4-5 uger

Start

Sydney

Slut

Cairns

Hvornår skal du tage afsted?

September til November eller Februar til April/ Maj

Skriv til os
Highway A1 fra Sydney til Cairns er verdens længste kystvej. Den tager dig op langs den smukke Gold Coast til Fraser Island, Whitsundays og slutter i den charmerende by Cairns. Dette er blot nogle af stoppene på denne episke road trip ruten!

Hvis du er til svømning og vandsport, men ønsker at tage en tur i dit eget tempo, bør du hoppe ombord på en campervan og bruge en eller to måneder på at udforske Australiens østkyst. Du kan tage på dette road trip enten fra september til november eller fra februar til april (eller maj). Fra december til marts regner det meget i Cairns, så medmindre du har et specifikt ønske om at hænge ud under teltdugen, mens den ene oversvømmelse erstatter den næste, bør du undgå denne sæson.

Vi har inkluderet en bil i dette road trip, men du kan ændre den til en autocamper, hvis du vil, valget er dit! Det er også værd at nævne, at når du lejer en bil i udlandet, så sørg for at have din rejseforsikring i orden. Har du ikke en endnu? Bare rolig - det kan vi hjælpe dig med.

Road trip the KILROY Way!

Hvad er roadtrippin’ the KILROY Way? Vi opfordrer altid vores rejsende til at være nysgerrige. Til at åbne op og omfavne det uventede. Stop hvor du kan, gå ned ad den smalle sidegade og lad være med at sidde fast i autocamperen. Kør ikke kun for at køre bil. Mød nye mennesker. Find nye måder at gøre tingene på. Udforsk Australien og vær åben over for ændringer - det er her magien opstår.

*Prisen er en fra-pris pr. person og baseret på 2 personer over 25, der rejser sammen. Tag fat i os, hvis du er lidt yngre end det - det er ikke et problem!

Hvad er inkluderet?
  • Fly til Sydney
  • Ankomstpakke i Sydney (4 nætter)
  • Juicy Crib Campervan i 4 uger 
  • Mojo Surf & Stay (3 dage)
  • 3-dages tur til Fraser Island inkl. overnatning i Noosa før & efter 
  • 1-dags Whitsunday snorkling & strand adventure
  • 3-dages fundiving
  • Fly hjem fra Cairns
  • Alle bookinggebyrer
  • Din egen rejsespecialist
Hvad er ikke inkluderet?
  • Rejseforsikring (men det kan vi hjælpe dig med!)
  • Vaccinationer
  • Måltider
  • Valgfrie aktiviteter / tilføjelser 
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Ruteforslag Australiens Østkyst

Hjem - Sydney - Port Stephens - Coffs Harbour - Byron Bay - Gold Coast - Brisbane - Noosa Heads - Hervey Bay - Fraser Island - Rockhampton - Airlie Beach - Whitsunday Islands - Townsville - Cairns - Hjem

Husk, at dette road trip kun er et ruteforslag til din store tur. Hvis du ønsker at modtage personlig hjælp til at designe dit road trip, kan du kontakte vores eventyrlystne rejseeksperter. De elsker at designe drømmerejser, og de giver dig gode insider rejsetips.

Sydney

I Sydney er det et must at tage til de smukke strande. Bondi, Manly, Narrabeen og Congee er nogle af de bedste strande i området. Du bør også opleve udsigten ved havnen og det berømte Opera hus designet af den danske arkitekt Jørn Utzen!

Port Stephens

Port Stephens byder på noget for alle! Gode strande, en dejlig havnefront, sandklitter, vandsport og delfinsafari! Hvis du er ivrig efter at se noget dyreliv, så er du kommet til det rigtige sted. Svøm med vilde delfiner i havet, besøg sælerne på Broughton Island eller tag ud at dykke ved Fly Point. Du kan endda få lov at ride på kameler på klitterne ved Anna Bay.

Coffs Harbour

Coffs Harbour er kendt for sine bananplantager, resorter, dets milde klima og dets gode muligher for at komme ud at fiske.

Byron Bay

Du kommer helt sikkert til at elske Byron Bay! Byron er en kystsurfinglandsby med betagende strande, fantastiske surfmuligheder og masser af barer, klubber og butikker.

Gold Coast

Australiens Gold Coast byder på adventure, tema parker, natur and vilde strande. Vi anbefaler Surfers Paradise, Broadbeach, Burleigh Heads og Lamington Nationalpark.

Brisbane

Tag på shopping i Queens Street Mall, besøg koalaer i Lone Pine Sanctuary, slap af ved South Bank, se hvaler og delfiner ved Moreton Bay og klatre op på Story Bridge!

Noosa Heads

Noosa Heads er kendt for sine smukke strande og fede surfersteder. Det er et velkendt sted på verdens surferscene, så der er en god chance for, at du får et glimt af en professionel surfer på stranden.

Hervey Bay

Hervey Bay er en charmerende kystby, som er verdenskendt for at være "Verdens hovedstad for hvalsafari". Du vil kunne se pukkelhvalerne lige ud for Hervey Bays kyste i løbet af sæsonen, når de migrerer.

Fraser Island

Fraser Island byder på masser af adventure! Far vild på verdens største sand-ø og svøm i de smukke ferskvandssøer. Den eneste motorvej, du finder her, er kystlinjen, men du kan stadig have det sjovt med at køre gennem sandet i en 4-hjulstrækker.

Vi har inkluderet en 3-dages tag-along-tur her på Fraser Island - inklusiv en overnatning i Noosa både før og efter! Du får en kyndig guide, mens du kører rundt på øen, besøger regnskoven ved Pile Valley, kører 4- hjulstrækker på 75 Mile Beach til Indian Head, svømmer ved Champagne Pools, tager billeder ved The Maheno Shipwreck, besøger den hemmelige sø Allom og svømmer med skildpadder!

Rockhampton

Besøg Capricorn Caves, de smukke Kershaw Gardens og kør til toppen af ​​Mt Archer Nationalpark, hvor du kan nyde udsigten over byen. Hvis du er i Rockhampton på en varm dag, så køl ned i Rock Pool Water Park.

Airlie Beach

Airlie Beach er et super fedt backpackersted med en cool stemning! Fra dette smukke sted kan du se mange både, der sejler fra havnen til forskellige koraløer og dykkersteder, inklusive Whitsundays-øerne.

Whitsundays

Tag på bådtur fra Whitsundays! Se havskildpadder fra båden, slap af, hop i vandet for at snorkle og nyd udsigten over Whitehaven Beach. Du må absolut ikke gå glip af Whitsundays Islands på dit road trip på Østkysten.

Townsville

Tag færgen fra Townsville til Magnetic Island og nyd de solrige strande i et par nætter!

Cairns

Cairns er regionens bankende backpackerhjerte, så du vil finde masser af fantastiske ture og aktiviteter, der tager dig helt tæt på alle dets attraktioner, inklusiv Great Barrier Reef og verdens ældste regnskov. Her er der også liv og glade dage med bunkevis af hostels, barer og natklubber.

Vi har inkluderet en 3-dages fundive-pakke her i Cairns. Dette er den ultimative Great Barriere Reef-oplevelse, hvor du bor på et specialbygget multimillion dollar liveaboard dykkerfartøj! Hvis du ikke kan lide at dykke, kan du i stedet tilvælge et 3-dages snorkeleventyr. Bare spørg os!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.