Road trip i det østlige Canada

Et road trip i det østlige Canada er perfekt for dig, som elsker livet tæt på havet. Her får du hyggeligt kystbyer og skønne madoplevelser. Turen tager udgangspunkt i Nova Scotia, og langs det maritime road trip kan du udforske uberørte kystlinjer, se berømte fyrtårn og blive dus med den ekstremt venlige og gæstfri lokalbefolkning.

Det er mest optimalt at tage på dette storslåede road trip i sommersæsonen fra maj til september, hvor vejret er lunt og godt. Halifax er en oplagt start- og slutdestination, men Saint John i New Brunwick er et udmærket alternativ. Om sommeren kan du nemlig campere, og det er meget populært i Canada. Der findes flere små hoteller og bed & breakfasts langs ruten, og det er også muligt at bo på hostels i de større byer. 

Rejserute:

Halifax - Peggy's Cove - Lunenburg - Kejimakujik - Annapolis Royal - Saint John - Hopewell Cape - Charlottetown - Cape Breton - Baddeck - Louisebourg - Halifax

Billeder fra road trip i det østlige Canada:


Halifax, Nova Scotia

Gør klar til ankomst i Halifax, hvor eventyret begynder! Hent lejebilen i lufthavnen og giv dig tid til at nyde bylivet i et par dage. Det Maritime Musem kan klart anbefales, og Halifax byder også på et farverigt natteliv og gode forhold til kajaksejlads. 

Peggy's Cove, Nova Scotia

Følg vejen ud til kysten og gå på opdagelse i den lille fiskerlandsby Peggy's Cove. Byen er mest kendt for fyrtårnet, som står solidt placeret ved klipperne langs kysten. Få vind i håret og nyd udsigten over Atlanterhavet. 

Lunenburg, Nova Scotia

Byen Lunenburg har en lang og stolt tradition for skibsbyggeri og er især kendt for det berømte fiskerskib Bluenose. Tag på slentretur gennem de hyggelige gader og kig i de små butikker, gallerier og restauranter med alt godt fra havet. Besøg Bluenose Museum og tjek de mange majestætiske sejlskibe langs havnepromenaden. 

Kejimkujik National Park, Nova Scotia

Gør som Mi'kmaq indianerne og udforsk Kejimkujik parken i kano. Vandreture i nationalparken er meget populære, og ruterne har åbent året rundt. Du kan leje en hytte ved en af søerne eller slå telt op på en af de mange campingpladser. 

Bemærk: Ifølge Parks Canada har alle Canadas nationalparker og historiske landemærker gratis adgang i 2017 for at markere The Canadian Confederation's 150 års jubilæum. 

Annapolis Royal, Nova Scotia

Den maritime by Annapolis Royal er idyllisk placeret mellem fjelde og søer. Den romantiske havnefront har flere lokale butikker, og Annapolis Royal har en særlig plads i områdets historie. Længe før europæierne indtog Canada, var byen anset som det vigtigste sted for Mi'kamaq indianerne, som i årtusinder var de eneste beboere i Nova Scotia. 

Saint John, New Brunswick

Hop på en kort færgetur til Saint John, som er hovedstaden i provinsen New Brunswick. Udforsk de charmerende gader, hvor en blanding af gammelt og nyt skaber en interessant atmosfære. Tag på hvalsafari ved Grand Manan Island før du rejser videre - det er en kæmpe oplevelse. Der er størst chance for at se hvaler i august måned. 

Hopewell Cape, New Brunswick

Et af de absolut mest imponerende naturfænomener i Canada er det spektakulære tidevand, som rammer Bay of Fundy to gange dagligt - særligt omkring Hopewell Rocks Tidal. Ved nymåne og højvande kan bølgerne blive op til 14 meter høje!

Charlottetown and Prince Edward Island

Det næste stop er Prince Edward Island, den mindste provins i Canada. Tilbring nogle dage med at udforske Charlottetown og få en autentisk ø-oplevelse med grønne dale, idylliske landsbyer og en imødekommende befokning. Efter opholdet kan du nemt tage færgen tilbage til Nova Scotia-provinsen.   

Cape Breton Highlands National Park, Nova Scotia

Det imponerede nordlige område er populært om sommeren. Sydney er den største by på øen, og stedets lufthavn har gentagne gange modtaget forvirrende rejsende, som er landet i 'Sydney Airport, Nova Scotia' i stedet for 'Sydney Airport, Australia'. 

Baddeck, Nova Scotia

I den lille by Baddeck kan du tage den flotte vandrerute Cabot Trail. Det er et favoritsted for både langtidschauffører, sejlere og dig på road trip, for det er perfekt til at slappe af og strække benene i den rolige natur. 

Louisbourg, Nova Scotia

Fortet i Louisbourg tager dig tilbage til en af de travleste havne i det 18. århundrede. Tilbring en dag ved denne mægtige historiske fæstning, før du vender snuden tilbage mod fastlandet og Halifax. 

Halifax, Nova Scotia

Back to the beginning! Det er blevet tid til at returnere bilen. Måske er du ikke helt færdig med Canada, og så kan du vælge at tilbringe et par ekstra dage i Halifax, før det er tid til at rejse hjem - eller måske videre til en helt anden destination? 

Samlet distance: 1900 km

Billeje hvis du er under 25?

Billeje hvis du er under 25?
For rejsende op til 25 år, tilbyder KILROY specielle aftaler gennem Alamo. Når du lejer din bil i USA og Canada hos os, betaler du ikke ekstratillægget for at være under 25, ligesom du har alle forsikringer inkluderet i billejen.
Skriv til en rejsekonsulent Søg og book

 

Kort: Dit road trip gennem det østlige Canada

 

 

 

Contact