Road trip på vestkysten

Road trip på vestkysten i USA
Tag på oplevelser på USAs vestkyst og se hvilke legendariske højdepunkter denne rute tilbyder.

Mange har hørt om den legendariske Highway 1, og på denne rute får du vestkystens største højdepunkter som Yosemite, Las Vegas og Grand Canyon, OG disse uundgålige seværdigheder langs Highway 1.

Los Angeles - San Francisco - Yosemite National Park - Death Valley - Las Vegas - Grand Canyon - Phoenix - San Diego - Los Angeles

Anbefalet rejsetid: 3-4 uger 

Billeder fra road trip på Vestkysten i USA

1. Los Angeles

Du starter selvfølgelig med lidt celebrity spotting i Hollywood og et besøg i Universal Studios, inden du deltager som publikum i indspilningen af et TV-show. Du kan blandt andet se Jimmy Kimmel i Hollywood, men skynd dig, billetterne bliver hurtigt udsolgt. Når du har besøgt Rodeo Drive, Walk of Fame og Hollywood Hills, er det tid til at hente din bil eller campervan og køre af sted.

2. San Francisco

San Francisco er modsætningernes by, hvor hippier og businessmen bor side om side med hinanden. San Francisco skuffer aldrig, og du vil møde en masse farverige personligheder, opleve en fed stemning og kultur, spise på hyggelige restauranter i venlige nabolag. Poser foran Golden Gate Bridge og besøg Alcatraz inden du kører videre.

3. Yosemite National Park

Yosemite er en af de mest velbevarede nationalparker, så tag på vandretur og nyd udsigten over de smukke fjelde og nogle af Nordamerikas højeste vandfald. Tag turen til toppen af Half Dome og få den aller bedste udsigt. Yosemite er et must for enhver naturelsker.

4. Death Valley

Turn up the heat og besøg en af klodens varmeste steder. Et besøg til Death Valley er en virkelig unik oplevelse som ikke kan beskrives, du skal mærke det på din egen krop. Lær om stednavnet Devil's Golf Course og besøg den lavtliggende saltslette Badwater Basin.

5. Las Vegas

Viva Las Vegas! Nu er du ankommet til den vildeste by nogensinde, vi kan dog ikke garantere at din aften slutter som i 'Tømmermænd i Vegas', men nu er tiden inde til gambling, natklubber og spektakulære shows hvad enten du vil se Cirque du SoleilBritney Spears eller Chippendales.

6. Grand Canyon

Med sit fantastiske og enestående landskab er den 1900 meter dybe Grand Canyon virkelig et ægte naturvidunder. Omgivelserne er ikke bare smukke, men stedet indeholder også en spændende kulturhistorie og er et absolut besøg værd - du kommer aldrig til at se noget lignende.

7. Phoenix

Phoenix er USAs 6. største by og er propfyldt med smukke gamle bygninger og moderne arkitektur. Byen er omgivet af smuk natur og i nærheden af naturskønne områder som McDowell Mountain Range, hvilket gør Phoenix til et Mekka for gåture. På ruten videre til San Diego bør du sætte tid af til at stoppe i de enorme sanddunes i Imperial Sand Dunes Recreation Area.

8. San Diego

San Diego ligger tæt på grænsen mellem USA og Mexico, og  byen har et spændende mix af amerikansk og mexicansk kultur. Hvis du drømmer om at lære at surfe i USA, så er det her det sker. Tilmeld dig den fede surf camp i San Diego og kast dig ud i bølgerne.

9. Los Angeles

Du afslutter dit road trip i Los Angeles hvor du skal nå alt det du ikke nåede sidste gang du besøgte byen. Tag til Venice Beach og afsæt tid til at slappe af på stranden efter køreturen. Og glem endelig ikke det obligatoriske selfie foran Hollywood skiltet inden du rejser hjem igen.

Kan jeg leje bil hvis jeg er under 25 år?

Kan jeg leje bil hvis jeg er under 25 år?
Hvis du er under 25 år kan KILROY tilbyde særlige lejeaftaler med Alamo. Ofte er der stramme regler for billeje hvis man er ung, men ikke med KILROY. Du betaler ikke ekstra gebyr for at "være ung lejer", og alle forsikringer er inkluderet.
Læs mere Kontakt KILROY

* Klik på "flere alternativer" på kortet for at se ruten

Hvornår kan man leje bil i USA?

Hvornår kan man leje bil i USA?
Den normale aldersgrænse for at leje bil i USA er 25 år, men KILROY har specialaftaler der gør det muligt at leje bil fra du er 18 (i nogle stater) eller 20 i andre stater. Kontakt en af vores rejsekonsulenter for at høre om dine muligheder.
Kontakt os
Vil du på road trip i USA?
Kontakt KILROY
Contact