Information om frivilligt arbejde

Undervisning af børn - Frivilligt arbejde i Thailand
Frivilligt arbejde kan være en udfordring både fysisk og mentalt. Hvis du ønsker at tage del i frivilligt arbejde på din rejse skal du forberede dig og interessere dig for at lære en ny kultur at kende. Mange spørgsmål dukker op og vi har her forsøgt at besvare de mest almindelige spørgsmål vedr. frivilligt arbejde i udlandet.

Hvorfor deltage i frivilligt arbejde?

Det første spørgsmål man bør stille sig selv når man overvejer at deltage i frivilligt arbejde i udlandet er hvorfor! Det er vigtigt at indse at det ikke er en ferie uden job, men at man forventes at deltage i arbejdet hver dag (normalt ikke i weekender) og vise interesse for det arbejde der udføres. Til gengæld får du et stort udbytte fra projekterne i form af nye venner, oplevelser og følelsen af at have gjort noget særligt på din rejse.

Hvor længe skal jeg være frivillig?

Vores projekter strækker sig fra 2 uger helt op til ca. 30 uger, og vi plejer at opfordre folk til at deltage i mindst 4 uger, for at kunne gøre en forskel. Arbejder man f.eks. frivilligt med børn er det vigtigt at man deltager over en længere periode, idet det kan være svært for børnene at opleve stor udskiftning. Vi anbefaler at man, ved deltagelse i frivilligt arbejde med børn, opholder sig i mellem 6-8 uger på projektet. Når det kommer til deltagelse i frivillige projekter med dyr og natur eller konstruktion er længden af opholdet ikke det vigtigste, dog skal du være opmærksom på at den første uge, på de fleste projekter, indeholder en eller anden form for introduktion.

Hvilke egenskaber bør jeg have som frivillig på projekter i udlandet?

Vi tilbyder en bred vifte af forskellige frivillige projekter over hele verden, og der er derfor noget for en hver smag. Det vigtigste er at man er "open minded" og fleksibel. Langt de fleste projekter drives af lokale "non profit" organisationer og disse projekter er mere eller mindre organiserede. Få projekter er afhængige af lokale forhold og kan i sjældne tilfælde blive opløst fra dag til dag, hvilket betyder at du som frivilligt kan blive tvunget til at skulle skifte projekt. På de projekter der omhandler frivilligt arbejde med syge eller forladte børn, er det vigtigt at du er følelsesmæssig stærk og man bør altid vide at den hjælp man kan give i visse tilfælde er yderst begrænset. Du bør vide at livet er langt hårdere end i Danmark, samt at man ikke kan ændre verden på et par uger...

Hvorfor skal jeg betale for at være frivillig?

Omkostningerne for dit ophold dækker:

  • Bolig
  • Mad
  • 24 timers assistance
  • Koordinering af projektet
  • Transport til og fra projektet
  • Donation til projektet
  • Tilstand og administration af projektet med lokale myndigheder

Hvad indgår i vores frivillige projekter?

Bolig er altid inklusiv og tilknyttet det projektet du er på. Ofte bor du hos en værtsfamilie og/eller deler værelse med andre frivillige. Der er også mulighed for at betale for at få sit eget private værelse. I Australien bor man på visse miljøprojekter i telt, som en del af hele oplevelsen.

Mad indgår næsten altid. Nogle gange omfatter det alle måltider og andre gange kun et enkelt om dagen. Lider du af nogen former for allergier eller lignende skal du selv ofte stå for din mad.

Transport mellem bolig og projekt indgår oftest (der findes få undtagelser). I Asien indgår transport fra lufthavnen til projektet også ofte.

Eftersom projekterne er forskellige fra land til land er det vigtigt at du spørger din rejsekonsulent om detaljerne for netop dit projekt.

Hvad kræves der for at deltage på et frivilligt projekt?

For at vi bedre kan hjælpe dig med at finde det rette projekt, er det vigtigt at du fortæller os hvilken type ophold du ønsker og evt. beskriver hvilken uddannelse eller arbejdserfaring du har. På den måde kan vi sammen sikre at du får et meningsfyldt ophold, både personligt og professionelt. Der findes få projekter med mere komplicerede opgaver, som kan have krav til uddannelse såsom arbejde indenfor sundhedssektoren og pasning af dyr. Hvis dette er et krav vil vores rejsekonsulenter informere dig omkring dette.

Bør jeg medbringe penge eller gaver til projektet?

Undgå at tage pengegaver med til projekterne, da det kan være svært at vide hvad pengene i sidste ende går til. Hvis du ønsker at medbringe gaver til f.eks. lokale børn eller unge så er tøj, blyanter og bøger (på engelsk) gode gaver, der vil falde i god jord og nytte.

Kan jeg ikke selve rejse til Asien og booke mig på projekter?

Det kan du sikkert godt gøre, men vi anbefaler det ikke. Dels er der en risiko forbundet med at arbejde i et andet land og du har ingen garanti for at få hjælp, hvis der skulle ske dig noget. Du har samtidig ingen garanti for at det projekt du arbejder for er seriøst, organisationen kan sågar ende med at stoppe pengene i egen lomme. Hvis du er utilfreds med visse omstændigheder under opholdet kan du heller ikke skifte projekt, som du altid har mulighed for hos os.

Se nedenstående film fra et af vores projekter på Sri Lanka

 

Contact Contact