Thomas L.

Kota Kinabalu, Borneo.
F  

Navn
Thomas L.

Stilling
Rejsekonsulent

Butik
Odense

Telefon
70154015

Email >>

Da jeg var barn, fortalte min far mig altid om hans jordomrejse og hvor fantastisk det havde været. Så da jeg selv blev gammel nok, tog jeg min rygsæk på ryggen og rejste ud i verden på min egen rejse, og jeg har været afhængig lige siden.

Jeg lever og ånder for at rejse og jeg elsker den udvikling man kommer igennem når man rejser.

Den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, var da jeg valgte at sige min lejlighed og mit job op, tog min kæreste i hånden, og begav mig afsted på min første rejse.

Vi rejste til Venezuela – Peru – Mexico og USA. Jeg tog afsted som et menneske som var kørt træt i den trivielle hverdag og som så negativt på livet. Jeg kom hjem som et nyt menneske som elsker udfordringer og altid ser muligheder frem for begrænsninger. Det er dét som rejser kan.

Nogle af de fedeste oplevelser som jeg har haft er: bungy jump i New Zealand, skydive i Las Vegas, rafting på det højeste vandfald, snorklet ved Great Barrier Reef, boet hos lokale i Peru og meget mere.

Min næste rejse går til Afrika på et Kilimanjaro trek, til Nepal på et base camp trek, og på en rundrejse i Sydamerika.

Hvis du går med drømmen om at udforske verden og udvikle dig personligt, så vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at få dig sendt afsted på DIN drømmerejse. Om det så er et road trip i New Zealand, safari i Afrika eller en rundrejse i Asien, så kontakt mig på telefon, mail eller kom ned i butikken så vi sammen kan finde den perfekte rejse.

Mine favoritter
Kontakt