Se alle kategorier

Turbestilling

Personlige detaljer

Rejsende 1

Afbestillingsbeskyttelse

Vi anbefaler, at du tilføjer afbestillingsforsikring til din ordre. Så vil du være garanteret fuld refundering i tilfælde af sygdom. Læs mere her
Du kan tilføje afbestillingsforsikring for kun DKK 380,- per person:

Afbestillingsbeskyttelse

Denne afbestillingsbeskyttelse sikrer dig refundering i tilfælde af akut sygdom før afrejse, hvad enten det er dig selv, en rejsepartner booket i den samme reservation eller en person i din nærmeste familie (bedsteforældre, forældre, søskende, ægtefælle/samlever og børn). Akut sygdom defineres som sygdom, der kræver hospitalsindlæggelse eller død. Beskyttelsen dækker ikke sygdom i forbindelse med eksisterende eller kroniske lidelser/sygdomme, som var til stede ved tegning af afbestillingsbeskyttelsen. Du kan ikke købe denne afbestillingsbeskyttelse på et senere tidspunkt, når først din billet/rejse er betalt. Ved benyttelse af afbestillingsbeskyttelsen skal der altid indhentes lægeerklæring, som rekvireres ved henvendelse til KILROY. Kontakt KILROY så snart sygdom opstår og ikke senere end 24 timer inden afrejse.

Bemærk: Afbestillingsbeskyttelse er kun gældende for borgere med bopæl i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Belgien og Holland, og hvis turen er købt via hjemmesiden i det pågældende land. 

Deltager 1
Betaling
Western Wonder (Antal rejsende: 2) DKK 6.295,-
Samlet pris (ekskl. fly) DKK 6.295,-

Vigtig information om din tur

Ekstra udgifter på destinationen: Fra We run a Food Kitty on this trip - you will need to contribute US$10 a day which covers all your meals whilst camping.

Bekræftelse

Betingelserne nedenfor gælder ved køb fra en rejsekonsulent hos KILROY. Generelle vilkår vedr. køb af flybilletter foretaget online kan læses her

1. Aftaleindgåelse, tilmelding og betaling

Ved indbetaling af delbetaling, eller ethvert andet beløb der måtte fremgå af din ordrebekræftelse/faktura, betragtes tidspunktet for den første indbetaling, som aftaleindgåelse med KILROY og en accept af alle de i arrangementet inkluderede ydelser.

Betalingsfristen vil fremgå af din ordrebekræftelse/faktura. Rest betaling for et arrangement er senest 60 dage før afrejse.

I forbindelse med aftaleindgåelsen, bør du kontrollere at for- og efternavn på dit tilbud, står nøjagtigt som i dit pas. Er dette ikke tilfældet bør du straks kontakte KILROY.

For rejsende med Explorers’ Club er endvidere korrekt udfyldt sign up formular påkrævet.

KILROY er kun bundet af fremsendte tilbud indtil den angivne frist på ordrebekræftelsen/fakturaen. Overskrides betalingsfristen, betragtes dette som et nyt tilbud som det vil stå for KILROY frit, at acceptere eller afvise.

Kontakt derfor altid KILROY hvis betalingsfristen ikke overholdes.

2. Priser

KILROY kan forhøje den aftalte pris på pakkerejsen under de i Lov om Pakkerejser § 13 anførte årsager.

Sådan en ændring kan kun forekomme mere end 20 dage før afrejse.

Regneeksempel:

Fuel Surcharge (Oliepris)    

Valuta

Skatter & afgifter

Pris: 2.000 kr.
Olieprisen stiger 100 kr.

 

 

Pris: USD 500 til kurs 5 = 2.500   kr.
Ny kurs: 5,5

       

Pris: 2.000 kr.
Lufthavnsskatter: 100 kr.
Lufthavnsskatten stiger til 150 kr.

 

Ny pris: 2.100 kr. Ny pris: 2.750 kr. Ny pris: 2.150 kr.

 

3. Rejsedokumenter

Efter udstedelse vil rejseplanen blive påført billetnumre og udgøre den elektroniske flybillet. Med mindre andet er aftalt, fremsendes billetter og øvrige rejsedokumenter via email senest 10 dage før afrejse. Dette sker i form af elektroniske rejsedokumenter. Kontrollér venligst alle dine rejsedokumenter straks efter modtagelse. Især er det vigtigt, at rejseplanen, som samtidig er den elektroniske flybillet, kontrolleres grundigt. For- og efternavnpådine rejsedokumenter skal stå nøjagtigt som i dit pas. Rute, flynummer, rejsedage og tidspunkter skal være korrekte, og er dit ansvar. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem rejsedokumenterne og det bestilte, skal KILROY straks kontaktes.

For rejsende med Explorers’ Club vil rejsedokumenter blive udleveret på et pre-departure møde, der finder sted umiddelbart før afrejse.

4. Skatter og afgifter

En del skatter skal påføres selve flybilletten og betales hjemmefra. Der er imidlertid en del lufthavns- eller andre turistmæssige skatter, der skal betales kontant ved afrejsen fra den pågældende lufthavn. Bemærk at det som oftest skal være i lokal valuta. Disse lufthavnsskatter kan derfor ikke opkræves hjemmefra. Du kan hos KILROY få oplyst de skatter og afgifter, som er os bekendte på dette tidspunkt. Der er dog en tendens til, at flere og flere lande jævnligt indfører og forhøjer deres afgifter. For rejser uden for Europa og Nordamerika tilrådes det derfor, at man forhører sig hos flyselskabet eller i lufthavnen, om der evt. bliver opkrævet skatter, som ikke allerede er betalt hjemmefra og påført billetten.

For rejsende med Explorers’ Club vil lokale afrejseskatter være påført turprogrammet.

5. Fremmøde og genbekræftelse

Fremmøde i lufthavnen bør være senest 2 timer før afrejse (bemærk; til/fra Usa 3 timer).

Desuden bør du holde dig opdateret om afgangstider og eventuelle ændringer af disse. Dette kan gøres via flyselskabernes hjemmeside eller via http://www.tripcase.com Til sidstnævnte skal du bruge din bookingreference, som består af 6 bogstaver og som fremgår af din elektroniske flybillet, samt din mailadresse.

Visse flyselskaber kræver fortsat at du genbekræfter din flybillet. Tjek det pågældende flyselskabs hjemmeside for information.

Manglende genbekræftelse kan resultere i at du mister din reservation.

6. Pas/visum/vaccinationer

Du bedes selv sørge for, at alle ind-, ud- og transitrejseformaliteter er i orden. Det drejer sig primært om visa, pas og vaccinationsattester. I visse lande er også en billet ud af landet vigtig at kunne fremvise.  Når det drejer sig om studie-, arbejds- eller længerevarende ophold, provisorisk eller flygtningepas og ikke-danske statsborgere, bør relevante ambassader kontaktes direkte. På rejser uden for EU-lande skal pas normalt have gyldighed i mindst 6 måneder efter sidste rejsedato. OBS: Vær opmærksom på, at der ofte kræves visum i forbindelse med transit. Visumformaliteterne skal være i orden inden afrejse og kunne dokumenteres ved check-in i lufthavnen i Danmark. I øvrigt henvises til Udenrigsministeriets anbefalinger og rejsevejledninger på www.um.dk, ligesom information om vaccination kan ses på www.sikkerrejse.dk.

For rejsende med Explorers’ Club vil påkrævede visa formaliteter være påført turprogrammet.

Specielt for indrejse til USA:

Alle rejsende til eller via USA, skal mindst 72 timer inden rejsen påbegyndes søge om forhåndsgodkendelse til indrejse eller transit. Dette foregår på internettet via systemet ESTA https://esta.cbp.dhs.gov/esta. Man får oftest et elektronisk svar på ansøgningen inden for ganske kort tid (typisk med det samme). Godkendelsen er gyldig for indrejse i 2 år med mindre passet udskiftes. Bemærk at forhåndsgodkendelsen også er påkrævet ved mellemlanding eller transit i USA. Fra d. 8 september 2010 koster denne forhåndsgodkendelse et mindre gebyr.

Ved indrejse i USA skal du endvidere kunne dokumentere hvor du skal bo de første nætter ved fremvisning af f.eks. hotelreservation. Hvis du ikke kan fremlægge sådan dokumentation kan du risikere at blive afvist ved check-in eller ved ankomst til USA. KILROY gør opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at sørge for, at alle formalia er bragt i orden før afrejse.

OBS! Nye sikkerhedsforanstaltninger ved ind- og udrejser i USA:Den Den amerikanske sikkerhedstjeneste TSA kræver nu, at alt elektronisk udstyr - herunder mobiltelefoner, kameraer osv. – skal kunne tændes og fremvises ved sikkerhedstjek. Kan du ikke vise at dit elektroniske udstyr fungerer, gives der ikke tilladelse til at tage det med ombord på flyet. Det er derfor vigtigt at du sikrer dig, at alt dit elektroniske udstyr er opladet inden afrejse.

7. Rejseforsikringer

I henhold til dansk lovgivning er KILROY pålagt at oplyse alle kunder, at den almindelige danske sygesikring (Det gule kort) ikke længere dækker ferierejser uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

Pr. 1 august skal danskere derfor rejse med det blå sygesikringskort i stedet for det gule. Dermed sidestilles danskere med andre EU-borgere og de behandlingsmuligheder og tilbud der er tilgængelige i det pågældende land. Læs mere her

Hos KILROY kan du endvidere rekvirere oplysninger og brochurer om rejseforsikring. Vi anbefaler at forsikringen bør tegnes gennem KILROY, så dækningen stemmer overens med det bestilte rejsearrangement.

Vær opmærksom på, at ændres hjemrejsen til en senere dato end den oprindelige, så skal rejseforsikringen forlænges tilsvarende.

Dette er den rejsendes ansvar alene.

For rejsende med Explorers’ Club er rejseforsikring obligatorisk. Se turprogram for yderligere information.

8. Afbestillingsforsikring

Jf. Lov om Pakkerejser § 11 skal KILROY gøre opmærksom på muligheden for at tegne afbestillingsforsikring, der dækker hvis kunden bliver forhindret i at deltage i pakkerejsen grundet sygdom eller lignende. Afbestillingsforsikringen skal tegnes senest ved betaling/delbetaling af rejsen.

9. Flight only

Hvad er en flight only?

Flight only er når du alene har købt en flybillet hvorved du ikke er dækket af Lov om Pakkerejser. KILROY er alene formidler af flybilletter på vegne af luftfartsselskaberne. Det er luftfartsselskabet du som kunde indgår aftale med, ligesom det er luftfartsselskabet, der er ansvarlig for aftalens korrekte opfyldelse og har det transporterende ansvar. Dette jf. Warszawa- og Montreal konventionerne, EU Forordning 889/202 samt Luftfartsloven.

10. Pakkerejser

Hvad er en pakkerejse?

Ved en pakkerejse forstås en kombination af mindst to af følgende elementer, såfremt de er udbudt samlet eller har været udbudt på forhånd og sælges samlet og såfremt den samlede ydelse har en varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning:

  1. Transport
  2. Indkvartering
  3. Anden turistmæssig ydelse, der ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af pakkerejsen.

Rejser med Explorers’ Club er pr definition en pakkerejse idet flere af ovenstående elementer indgår

11. Ændring / afbestilling

For Pakkerejser er følgende gældende;
For pakkerejser samt rejser hvor kun billeje, hotelophold eller oplevelsestur, er arrangeret gennem KILROY, og som er helt eller delvist betalt, skal der betales gebyr for annullering og ændring. Gebyrets størrelse afhænger af vores underleverandørs regler ligesom også KILROY opkræver et gebyr. Kontakt KILROY for nærmere oplysninger om lige præcis din pakkerejse.

  • Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse mistes den indbetalte delbetaling (dog min.1500 kr.)
  • Ved afbestilling mellem 60-30 dage før afrejse mistes min. 50 % - 75 % af rejsens pris.
  • Ved afbestilling mindre end 30 dage før afrejse mistes hele rejsens pris.

Vi gør dog opmærksom på at der ved enkelte rejser, herunder rejser til Machu Picchu, Antarktis og Kilimanjaro, samt flere kan være ekstraordinære omkostninger forbundet med annullering. Dette vil fremgå tydeligt af din bestilling.

For rejsende med Explorers’ Club gælder følgende;

  • Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse mistes den indbetalte delbetaling (dog min.2500 kr.)
  • Ved afbestilling mellem 60-30 dage før afrejse mistes min. 50 % - 75 % af rejsens pris.
  • Ved afbestilling mindre end 30 dage før afrejse mistes hele rejsens pris.

For Flight only er følgende gældende;
Ændring af en flybillet er mulig så længe billetten ikke er betalt. Efter betaling – og dermed udstedelse – er flybilletten ikke mulig at ændre og ej heller mulig at refundere. Undtaget herfor er studie-/ungdomsbilletter.  Forhør dig hos din rejsekonsulent om hvorvidt du er i besiddelse af en sådan.

En studie- /ungdomsbillet som er købt som en returbillet med samme flyselskab, har som udgangspunkt en gyldighed på 12 måneder. Datoændring af en studie-/ungdomsbillet er mulig mod et ændringsgebyr på 750 kr. pr billet + et eventuelt gebyr til flyselskabet. Ruteændring er ligeledes mulig for visse studie-/ungdomsbilletter. Gebyret herfor er 1.000 kr. pr billet + et eventuelt gebyr til flyselskabet.

For datoændring såvel som ruteændring er det en forudsætning at der er plads på den ønskede flyafgang, herunder i samme kabine og prisklasse som den oprindelige billet.

For afbestilling før afrejse gælder det, at der på en studie-/ungdomsbillet opkræves et gebyr på kr. 1.500 + et eventuelt gebyr til luftfartsselskabet.

Alle andre billettyper er som udgangspunkt ikke mulige at refundere, med mindre andet fremgår af dit tilbud og din faktura.

12. Specielt omkring flybilletter

For flybilletter gælder følgende: har du købt en rejse sammensat af to eller flere individuelle billetter med egne billetnumre, betragtes disse uafhængigt af hinanden. Det betyder, at du ved skift mellem selskab(er) i én billet til selskab(er) i en anden billet, selv bærer det fulde ansvar for mistede forbindelser og/eller forsinkelser. Hverken KILROY eller de pågældende luftfartsselskaber kan påtage sig noget ansvar for de omkostninger for nye billetter, overnatninger mv., der kan opstå af den grund.

KILROY kan være behjælpelig med tegning af forsikring, som dækker udgifter forårsaget af disse forsinkelser.

Jf. punkt 9 gør vi opmærksom på, at KILROY alene agerer som agent for de på rejseplanen anførte luftfartsselskaber. Disse er alene ansvarlige for eventuelle forsinkelser, ændringer, aflysninger el. lign. Eventuel reklamation herom bedes rettet til det pågældende luftfartsselskab. Undtaget herfor er pakkerejser.

13. Vigtigt om benyttelsen af flybilletter

Afgangene på flybilletten skal benyttes i den rækkefølge det anvises – benyttes en enkelt afgang ikke, vil alle efterfølgende afgange blive annulleret af luftfartsselskabet på baggrund af manglende fremmøde ved den ubenyttede afgang.

KILROY har intet ansvar for eventuelle tab, herunder omkostninger til nye billetter, som en ikke korrekt benyttelse af flybilletter medfører.

Eks: Afrejse: København - London; Hjemrejse; London – København. Benyttes København – London ikke, vil den efterfølgende hjemrejse London – København blive annulleret af luftfartsselskabet.

14. Særskilt for rejsende med Explorers’ Club:

Deltagerantal:

Såfremt rejsens gennemførelse betinges af et minimum antal deltagere, vil dette fremgå af KILROY’s udbudsmateriale. Det vil samtidig fremgå, hvor mange antal deltagere der minimum skal være, førend rejsen gennemføres, samt hvornår dette antal senest skal være opnået inden rejsens påbegyndelse. Hvis det nødvendige antal deltagere ikke opnås inden det angivne tidspunkt, kan KILROY ansvarsfrit aflyse rejsen. Kunden får i sådanne tilfælde alle indbetalte beløb refunderet.

Afbrydelse af pakkerejse eller fravalg af aktiviteter:

Vælger du af afbryde din Explorer’s Club pakkerejse før tid, refunderes ubrugte dage eller aktiviteter ikke.  Ej heller kompenseres for ekstra udgifter til eventuel transport, indkvartering e.l.

15. Kundens pligter – udeblivelse og ubenyttede ydelser m.m.

Det er dit ansvar, at oplysninger givet til KILROY, er korrekte. Oplysninger om alder og studieforhold skal altid kunne dokumenteres. Det er yderst vigtigt, at for- og efternavn på billetter stemmer overens med passet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal KILROY kontaktes STRAKS. Ukorrekte oplysninger kan medføre afvisning ved check-in til fly, accept af vouchers på hoteller eller hos andre operatører. Du bærer selv ansvaret for de følger og evt. omkostninger, de ukorrekte oplysninger kan medføre.

Får du ikke gennemført rejsen pga. ugyldigt pas, manglende visum, vaccinationer eller andre påkrævede dokumenter, opnås ingen refundering eller kompensation ligesom KILROY ikke kan blive draget til ansvar for eventuelle meromkostninger.

Det samme gælder ved bortvisning pga. gentagen grov tilsidesættelse af transportørens, hotellets eller andre leverandørers ordensregler. Alle dokumenter er personlige og kan ikke overdrages til andre.

16. Reklamation

Konstateres en mangel efter rejsens begyndelse - undervejs eller på rejsemålet – skal du straks efter konstateringen, reklamere over manglen til KILROY, eller vores repræsentant på stedet. Sidstnævnte kan være den underleverandør som manglen angår. Hvis KILROY’s repræsentant eller underleverandør ikke kan eller vil afhjælpe eller ikke efter din opfattelse afhjælper tilfredsstillende, skal du reklamere direkte over for KILROY. Du skal sikre dig, at reklamationen bliver noteret af en repræsentant og/eller en underleverandør på stedet – f.eks.
gennem en notits i en hotelbog eller i anden skriftlig form. Herudover bør du sørge for at få udleveret en kvittering for reklamationen jf. Lov om Pakkerejsers § 26. Sker en sådan reklamation ikke, vil du som kunde miste din ret til, at påberåbe dig manglen med henblik på en eventuel kompensation/refusion, jf. Lov om Pakkerejser § 26, 2. pkt.

Ønsker du at rette en klage til KILROY efter endt rejse skal dette ske senest 6 uger efter hjemkomst.

Skulle du ikke være enig i afgørelsen i denne forbindelse, skal vi gøre dig opmærksom på, at du har mulighed for at gå videre med sagen hos The European Commission’s Online Dispute Resolution.

KILROY kan kontaktes på:

Tlf: +45 70 15 40 15

Mandag til fredag fra 09:00-17:30
Lørdag fra 10:00-14:00

E-mail: [email protected]

I tilfælde hvor bagage ikke er fremkommet til destinationen, skal du straks, og før du forlader lufthavnen, få optaget en PIR (Property Irregularity Report) hos det pågældende luftfartsselskab.

17. Klageinstans Flight only

Klager over flight only og dermed din flyrejse, skal indgives til enten Forbrugernævnet eller trafikstyrelsen

18. Klageinstans Pakkerejser

Kan der i en tvist ikke opnås enighed med KILROY, kan du indbringe en klage for Pakkerejse-ankenævnet eller hos The European Commission’s Online Dispute Resolution.

19. Tavshedspligt

KILROY har tavshedspligt om din rejse og du bør derfor oplyse din bookingreference samt efterlade eventuelle kopier af rejseplan mm til dem, du ønsker skal kende til din rejse. Uden bookingreference vil hverken forældre (medmindre du er under 18år), venner eller andre få udleveret oplysninger om din rejse. Dette er for din egen sikkerheds skyld.

20. Øvrige betingelser

KILROY er – som følge af sit medlemskab af Danmarks Rejsebureau Forening –forpligtet til at opfylde kendelser fra Pakkerejseankenævnet, med mindre foreningens bestyrelse giver dispensation fra dette krav, fordi kendelsen ønskes indbragt for en dansk domstol, jf. foreningens vedtægter.

21. Ordensbestemmelser

Her refereres til Lov om Pakkerejser, paragraf 29, stk 2;

Kunden skal rette sig efter gældende ordensbestemmelser og de anvisninger, der gives af rejseledere, transportører og andre, der har forbindelse med pakkerejsens gennemførelse. Gentagne eller grove overtrædelser af disse, kan medføre bortvisning uden mulighed for refusion eller kompensation for de i arrangementet indeholdte ydelser.

22. Diverse

Det danske udenrigsministerium anbefaler alle rejsende at registre sig på Danskerlisten – uafhængigt af rejsemål, rejselængde og formål med rejsen. Det gør det lettere for Udenrigsministeriets borgerservice at kontakte dig, såfremt der opstår krisesituationer i det område, du befinder dig.

KILROY anbefaler endvidere at du downloader Udenrigsministeriets rejse app, ”UM rejseklar”, som med få tast giver hurtig og nem adgang til ministeriets råd og vejledning. App’en kan downloades fra app store på telefoner og tablets.

Bemærk venligst at bookingen ikke er bekræftet før du har modtaget en endelig bekræftelse - typisk indenfor 24 timer efter betaling.

Ups - vi beklager! Du har valgt en afgang, der kun kan bestilles på forespørgsel. Det betyder at vi først kan bekræfte din tur ved at kontakte vores turoperatør.

Hvis du er sikker på at afrejsedatoen er korrekt, kan du roligt trykke på den grønne knap - så løber vi så hurtigt som muligt for at sikre din plads på turen! En af vores dygtige rejsekonsulenter vender tilbage så hurtigt som muligt.

Send forespørgselVælg anden dato

Hovsa! Du er nødt til at vælge en afrejsedato for turen, så vi ved, hvornår du ønsker at rejse. Vælg din ønskede afrejsedato fra menuen, og så giver vi dig besked, når din plads er sikret.

Vælg anden dato
DKK
Kontakt