Hangover Hostel Colombo

Colombo Ocean Front
Fra DKK 420

Højdepunkter

  • Nyt og moderne hostel
  • Perfekt beliggenhed
  • Colombo cykel tour (valgfri)

Inkluderer

  • Lufthavnstransfer
  • Minimum 2 overnatninger
  • Let morgenmad (frugt og kaffe)
Drømmer du også om at opleve Sri Lankas smukke kystlinje, lækre strande, flotte seværdigheder og utallige krydderi plantager? Så kan du få den perfekte start på dit eventyr med denne ankomstpakke, der inkluderer lufthavnstransfer, morgenmad og 3 overnatninger på Hangover Hostel i Colombo.

Colombo ankomstpakke - 3 nætter inkluderet

Efter en lang flyvetur ankommer du til Sri Lanka, hvor vi henter dig i lufthavnen og kører dig direkte til Hangover Hostel i Colombo.

Du kan selv vælge, hvor mange nætter du vil booke på Hangover Hostel, så længe du som minimum er der to nætter, hvilket også er nødvendigt for at udforske Colombo til fulde. 

Beliggenhed

Hangover Hostel Colombo ligger lige syd for Colombo centrum, og du vil komme til at bo midt i det livlige og backpackervenlige nabolag mellem Saint Peter's College og Ocean Drive. Dette betyder også, at du i gåafstand kan finde alt fra festlige barer, lækre restauranter, gode butikker og spændende templer. Den tætteste togstation ligger kun 5 minutter væk, så du kan nemt komme på toget rundt i byen eller afsted langs Sri Lankas flotte vestkyst.  

Værd at vide om Hangover Hostel Colombo

På Hangover Hostel kan du vælge mellem at bo på sovesal eller på privat værelse. Der er et fuldt udstyret fælles køkken og flere hyggelige fælles omårder til den sociale rejsende. Der er gratis WIFI på hele Hangover Hostel. 

Hangover Hostel er desuden et af de nyere og mere moderne hostels, der er at finde i Sri Lanka. 

Overnatningsmuligheder

Hangover Hostel Colombo tilbyder sovesale med enten 6, 8 eller 10 senge, og der er også mulighed for at bo på et rent pigeværelse med 10 senge. Alle senge har deres egen læselampe, strømstik, skab og mulighed for afskærmning. 

Hvis du foretrækker et privat værelse er der desuden mulighed for det, hvor der også er privat badeværelse. 

Alle værelser har air conditioning. 

Valgfri tour - Udforsk Colombo på cykel

Som del af KILROYs ankomstpakke kan du også vælge at tage med på en tour rundt i byen på cykel, som giver dig en god mulighed for at opleve Colombo på en lokal og autentisk måde.

Her cykler du rundt med andre rejsende i 3-4 timer, hvor I vil få en introduktion til byen. I vil bl.a. besøge nationalmuseumet, det gamle rådhus og Galle Face Green, som er en park midt i byen, der strækker sig langs kysten.   

Denne tour er valgfri, og du skal huske at nævne, om du vil have den inkluderet i pakken, når du booker. 

Map 

 

Kontakt