Frankrig

Nyd livet som skibums i de Franske Alper
 

Rejser til Frankrig - Frankrigs fornøjelser

Frankrig - livsnyderens land - har alt hvad hjertet begærer: snedækkede alpetoppe, solrige strande, pulserende Paris, verdens bedste vine, ikke mindre gode oste og massevis af flotte landskaber og hyggelige landsbyer. Køb din rejse til Frankrig hos KILROY!

Kom hurtigt videre:

Andre destinationer i Frankrig:  Paris

Det kan varmt anbefales at leje en bil gennem KILROY og pakke den med et par venner og rygsække og så ellers sætte kursen mod Frankrig. Det tager en dags tid at køre til Paris i landets hjerte, og en bilrejse er den perfekte måde at opleve fascinerende Frankrig på. Alternativt kan man selvfølgelig booke sin flyrejse til en af de franske byer hos KILROY og så afhente sin KILROY-lejebil ved ankomsten. Én ting er sikker: Frankrig fortjener masser af tid og opmærksomhed, og en rejse til Frankrig er altid noget særligt.

Hvilke dele af Frankrig er et besøg værd?

Dem alle! Ja, hele Frankrig er fantastisk og fortjener at blive udforsket. De franske landskaber er varierede; de snedækkede Alper er kun nogle få timers kørsel fra Rivieraens solfyldte strande. Provence i det sydøstlige Frankrig byder på lavendel-marker og olivenlunde, og i det nordlige og vestlige Frankrig er landskaberne flere steder barske og forblæste med marskland og klippekyst. Det hele er fascinerende på sin egen måde. Selvfølgelig er der specifikke områder der bør opleves nærmere, for eksempel:

Paris

Læn dig tilbage og nyd livet i stil med de mange millioner stilfulde parisere. Gør som dem: slå dig ned på en fortovscafé med en café au lait og en croissant og sug stemningen af Paris til dig. Når du ikke gider det længere, kan du passende gå på vandring og nyde seværdighederne i byernes by: Eiffeltårnet, Champs-Élysées, Montmartre, udsigten over byens tage fra trapperne til den berømte Sacre Coeur, det storslåede Louvre Museum- ja, her er nok at tage sig til.

Chamonix

En yderst charmerende lille by med masser af aktivitetsmuligheder og fornøjelser: fantastisk after-skiing, blændende restauranter, god shopping og et sprudlende natteliv. Plus selve ski-oplevelserne, ikke at forglemme!

Korsika

Napoleons hjemstavns-ø i Middelhavet og et paradis for feriefolk og strandelskere - og et meget anbefalelsesværdigt stop på rejsen i Frankrig. Her er heldigvis også masser af historiske monumenter der bør udforskes - og smuk natur!

Cannes

Berømt for den årlige celebre og jet-set-belagte filmfestival i maj, men denne smukke by ved Rivieraen er et besøg værd året rundt - dog allerbedst sidst på sommeren og i det tidlige efterår, når vandet er varmt, luften behagelig og de fleste turister er taget hjem.

Nice

Denne klassiker må man ikke glemme når man rejser rundt i Frankrig. Nice er uden tvivl en af KILROYs store Frankrig-favoritter. Den gamle bydel er postkort-billedskøn med smalle stræder og små, hyggelige restauranter. Stranden er perfekt med store, bløde sten at ligge på i stedet for det sædvanlige sand - og så er vandet azurblåt og klart. Det kan vi li'! En tur langs den smukke Promenade d'Anglais, der løber mellem luksushotellerne og stranden, kan også varmt anbefales - her vil man befinde sig mellem rulleskøjtende galninge, funklende limousiner og indbydende restauranter.

Den Franske Riviera

Hvad enten du tager turen langs Den Franske Riviera i tog eller bus er udsigten fænomenal. Her hvor Middelhavet møder den franske sydkyst er scenerierne simpelthen smukke og indbydende. Snoede veje, stejle klipper, æsler i vejsiden og den azurblå kyst under dig. Hvad mere kan man forlange? Se hvor dagen tager dig hen og check ind på et af de hyggelige hoteller langs vejen når aftenen melder sig. Det vil blive en tur du ikke lige glemmer igen.

Aix-en-Provence

En lille og hyggelig studenter-by med lokale der spiller boules i parken og masser af hyggelige restauranter med lækre franske retter. Aix er kendt for at være 'Paris i Sydfrankrig' og det er med rette meget fransk, hyggeligt, og Aix-en-Provence har en masse charme som skal nydes og opleves. Aix ligger kun 30 minutters køretur fra Marseille i nordlig retning.

Det franske køkken

Apropos lækre franske retter: Det franske køkken - og de tilhørende vine - fortjener et lille afsnit for sig, og du kan ikke rejse til Frankrig uden at kaste dig ud i et ægte fransk madeventyr. Lad os starte bagfra - med desserterne og de søde brød: Frankrig er først og fremmest lig med croissanter i en klasse for sig - ingen andre steder i verden kan man lave så gode croissanter som her i deres hjemland. Pain au chocolat og crème brulée er andre af Frankrigs søde velsignelser, og så er der selvfølgelig de uundgåelige baguettes, som gør sig godt i mange sammenhænge - sødt eller surt. Skal det være en sandwich, er der ikke noget som en klassisk 'croquet monsieur' - så simpelt, men så godt!

Man kan bruge hele sin ferie på at udforske bare et enkelt af Frankrigs vinområder. Det samme gælder maden - hver region har sine egne delikatesser. Fx fiskesuppen bouillabaisse i det sydlige Frankrig og foie gras, der er en stor delikatesse andre steder i det madglade land. Og så er der selvfølgelig ostene, der hænger uløseligt sammen med Frankrig og mange steder i bogstaveligste forstand er hverdagskost. Og ja, de fleste af dem smager fantastisk! Hvor end i landet du går ud for at få dig en mad-oplevelse, kan det altid anbefales at søge mod de små restauranter i sidegaderne - undgå de dyre turistmagneter på hovedgaderne. Velbekomme og velkommen til Frankrig!

Studieture til Frankrig

KILROY har også stor ekspertise at sammensætte studieture til Frankrig for skoleklasser.

Skal vi hjælpe dig med din rejse til Frankrig?
Kontakt en rejsekonsulent

Kontakt