{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Las Vegas | Oplevelser i Las Vegas | KILROY
Rejser til Las Vegas | Oplevelser i Las Vegas | KILROY

Rejser til Las Vegas - gamblermekkaet i ørkenen

Når man ser Las Vegas, denne hypnotiserende og underlige by, kan man have svært ved at tro sine egne øjne. Det virker surrealistisk med denne glitrende by midt i ørkenen. De mange blinkende lys og larmende enarmede tyveknægte kan virke overvældende når man første gang oplever byen, og samtidig opdager man hurtigt, at det her er stedet, hvor man kan gøre lige hvad man vil - "the sky is the limit", som de siger på disse kanter.

Skriv til os og hør mere!

Las Vegas er både surrealistisk og sanseligt

Las Vegas ligger i den sydvestlige del af Nevada-ørkenen, mellem Californien og Arizona. Her finder man de vanvittigste kasinoer, hoteller i oversize, alle former for underholdning, kunstgallerier, museer, virkelig gode restauranter, hippe natklubber med berømte DJ's og liveoptrædener, stand-up shows og alt muligt andet. Der er mange måder at opleve Las Vegas på: Man kan slå sig løs og nyde byen på dens famøse champagne-drikkende jetset-måde med limousiner og cabaret shows, eller man kan gøre det næsten stik modsatte: sætte kurs mod de naturlige omgivelser og give sig i kast med de udendørs aktiviteter, området indbyder til.

Las Vegas’ ”The Strip” - Det rene galimatias!

The Strip er gaden i Las Vegas med blinkende neonlys i giga-størrelse og fancy kasinohoteller overalt. Typisk for byens glitrede, kunstige præg byder denne gade også på en række kunstige kilder og man kan sågar se et kunstigt vulkanudbrud! Se det berømte hotel Mirage Casino og oplev dets eksotiske regnskov i baghaven. Også Adventuredome Amusement Park og The Flamingo Wildlife Habitat ligger på The Strip, og begge disse steder er lidt opmærksomhed værd.

Et absolut must på The Strip er Stratosphere Tower Casino Hotel. Her kan man lægge alle bekymringer bag sig og more sig med de mange underholdningstilbud, nyde de flotte udsigter og spise middag i en transportabel restaurant. For romantikere kan det anbefales at tage hele vejen til toppen i tårnet og nyde en cocktail i den såkaldte Romance Top of The World Lounge.

Byer i Las Vegas

Las Vegas er også berømt for sine mindre og kunstige udgaver af virkelige byer. Prøv for eksempel The Venetian Casino Hotel eller bestig Eiffeltårnet i Paris, Las Vegas - det er næsten som 'the real stuff'! Du kan også bo billigt i Las Vegas og spilel dine penge op i stedet! Noget af det fabelagtige ved Vegas er, at man kan bo overraskende billigt på selv de vildeste luksushoteller, da de regner med at man så spiller alle sine penge op på de mange casinoer i stedet.

Aktiviteter i Las Vegas og den omkransende ørken

Der er masser af aktivitetsmuligheder i nærheden af Las Vegas. Cirka 80 kilometer herfra ligger Humboldt-Toiyabe National Forest og Lee Canyon Ski Ressort, hvor du på den rette tid af året kan nyde sneen. Vest for Vegas finder man Red Rock Canyon National Conservation Area med fremragende trekking og smukke sandstensklipper. Dette sted er også et virkelig godt klatrested. Øst for Las Vegas ligger Lake Mead, der er et populært sted at stå på vandski. Dykning er også en mulighed her, det samme er afslapning på en af de gode strande, der omkranser søen. Der er selvfølgelig også verdensberømte Grand Canyon, der ligger i nabostaten Arizona, og næsten lige så berømte Monument Valley i det sydligste Utah.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.