{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Los Angeles | KILROY
Rejser til Los Angeles | KILROY

Rejser til Los Angeles - En af de mest mangfoldige byer i USA

Los Angeles er først og fremmest  berømt for celebrities, Hollywood og den fantastiske vibe på strandene. Derudover er Los Angeles kendt for at være hjemsted for folk fra hele verden, så det er noget at en kulturgryde man havner i som besøgende. De etniske bydele er fx Chinatown, hvor du finder de bedste nudler, Koreatown, Little India, Little America, Thai Town og Little Ethiopia. Hver bydel har naturligvis sin egen atmosfære som er værd at udforske.

Skriv til os og hør mere!

Seværdigheder i L.A.

Som i flere andre storbyer, er LA et slaraffenland af fede klubber med cremen af den ypperste nutidige musik og man finder også udsøgte restauranter og museer i mange dele af byen. Museum of Contemporary Art er beliggende på 250 S Grand Avenue I Downtown. Her findes bl.a. nogle interessante pop art- og fotografi samlinger samt andre store samlinger. Den berømte Route 66 har sin endestation i bydelen Santa Monica. Her finder du en smuk waterfront og det fascinerende Akvariet på Ocean Front Walk. Hvis du er i området, så smut også forbi Pier & Pacific Park, som er ganske underholdende.

Shopping Los Angeles

Hvis du er vild med glødende kreditkort, så er shoppingmulighederne også fine. Tag til Robertson Boulevard og Melrose Avenue, og skal det være rigtig dyrt, bør du opsøge Rodeo Drive. Det er her stjernerne shopper tøj, solbriller, smykker og håndtasker. LA er generelt et godt sted at shoppe og der findes et utal af store og små shopping-centre.

Hvis du har indlogeret dig omkring Venice Beach, og gerne vil shoppe billigt, bør du derimod tage turen en times tid nordpå til Camarillo Outlet, hvor du kan få alle de klassiske mærkevarer til en noget billigere penge, end herhjemme. Det samme kan du i Desert Hill Outlet, der ligger 2 timers kørsel østpå.

Hollywood

Hollywood er faktisk en by i sig selv. Den er kendt for de store filmstudier og er er et spændende område med masser af filmhistorie og god sightseeing. Tag på en bustur med guide eller kør selv rundt i Hollywood Hills for at kigge på filmstjernernes velbevogtede hjem og det berømte Hollywood skilt på toppen af ”bakken”. Glem ikke en tur til fantastiske Griffith Observatory, hvor du kan se både Hollywood skiltet og Down Town L.A - udsigten er intet mindre end fantastisk.

Hvis du er en ægte filmtosse, så skal du naturligvis se det legendariske Kodak Theatre, hvor Oscar-showet finder sted. Det er også her du kan se filmstjernernes autografer og håndaftryk i fortovet, mens du på Hollywood Walk of Fame (Hollywood Boulevard) finder stjerner der er nedlagt i fortovet til ære for de mange nulevende og afdøde berømtheder, der har bidraget til underholdningsindustrien gennem tiderne.

Besøg også Universal Studios, en temapark, hvor du nemt kan tilbringe det meste af en dag med at se på optagelser og kulisser fra aktuelle og hedengangne film og tv-serier. Hvis du er heldig kan du endda spotte en ægte filmstjerne på vej ud af sin trailer eller se hvordan special effects bliver til.

Strandlivet omkring Los Angeles

De strandhungrende bør holde øje med Venice, Malibu og Zuma beach, hvor der er gode surfing- og body boarding muligheder. Malibu er den største strand i Los Angeles, mens du langs Venice Beachfront promenade ser alle slags mennesker - sjove og skøre. Tag del i løjerne og lej et par rulleskøjter eller spil med musklerne i de udendørs work-out parker. Manhattan Beach kan være overfyldt med Volleyball spillere og solbadende gæster - men det er også en af de bedste strande.

Fede aktiviteter i Los Angeles

Har du lyst til en rask hike, så er det bare på med støvlerne og af sted op i bjergene ved Santa Monica, Malibu State Park eller Griffith Park. Skiløb findes sågar også i nærheden af Los Angeles, nemlig i Bernardino National Forest og Big Bear Lake. Om foråret er det næsten muligt at stå på ski i bikini!

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.