{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Cook Islands

Rejser til Cook Islands | Backpacking i paradis | KILROY
Rejser til Cook Islands | Backpacking i paradis | KILROY

Cook Islands

Midt i Stillehavet, så langt væk fra alt man overhovedet kan forestille sig og spredt over et område på størrelse med Vesteuropa, ligger Paradis. I hvert fald hvis man er af den opfattelse, at Paradis er lig med krystalklart havvand, palmeklædte strande, blå himmel, masser af fred og ro og den ene utrolige udsigt efter den anden. Sådan er der på Cook Islands, disse 15 øer, hvis nærmeste nabo af en vis størrelse og betydning er New Zealand, under hvis administration øerne også er.

Skriv til os og hør mere!

Rejsen til Cook Islands er en rejse til en anden verden

Når man er på sit livs rejse til Cook Islands og slapper af i en hængekøje i palmernes skygge med udsigt til det krystalklare, turkisgrønne hav og kan skimte korallernes formationer under overfladen et lille stykke ude i havet, opdager man hurtigt, hvor langt væk hverdagen og den verden man kender, er. Man føler sig simpelthen lykkeligt isoleret fra resten af verden. Her er kun himlen, havet, sandet, palmerne og de frodige bjergkamme. 

Når man før eller siden trænger til at komme lidt op af hængekøjen, kan man f.eks. snorkle eller dykke blandt smukke koraller og farvestrålende fisk i store stimer. Man kan ride på hest over de frodige bjerge. Tage et hike gennem junglen. Nyde de lokale specialiteter, f.eks. ika mata - rå tun med kokosmælk og små stykker af grøntsager, meget, meget lækkert. Cook Islands minder på mange måder om Hawaii, ikke mindst hvad den polynesiske kultur angår, og begge ø-grupper ligger da også på samme breddegrad i Stillehavet. Læs mere om et par af Cook Islands' hovedøer nedenunder.

Rarotonga

Rejsen til Cook Islands starter for manges vedkommende på hovedøen, Rarotonga. Her finder man både banker, restauranter og forskellige former for underholdning - bl.a. i form af den lokale maori-kultur og danse-optrædener. Hvorfor ikke gøre som de lokale: stå tidligt op søndag morgen og hør smuk a cappella-sang i kirkerne, der som regel er fyldt til randen med mennesker. I den modsatte ende af døgnet, omkring midnat, mødes mange ved havet for at se fly lande i den lokale lufthavn tæt ved byen. 

Aitutaki

Aitutaki har ikke oplevet samme turistboom som Rarotonga, men øen rummer et par fantastiske højdepunkter. Der er bl.a. den vidunderlige turkise lagune midt på øen, med den lillebitte palme-ø Tapuetai som et fata morgana-lignende midtpunkt midt i det gennemsigtige, fortryllende vandspejl. Andre steder på Aitutaki kan man se øens berømte kæmpetræer, og ellers kan man selvfølgelig - som så mange andre steder på Cook Islands - nyde det omgivende koralrev, der løber rundt om det meste af øen. Her kan du falde i svime over gigantiske muslinger og fisk i alle tænkelige farver. I bogstavelig forstand utroligt!

Atiu, Mitiaro og Mangaia

Disse tre øer er blot nogle få af Cook Islands mange paradisøer. På Atiu kan du bl.a. se limstensklipper og kaffeplantager i stor stil, mens Mitiaro og Mangaia byder på traditionelt, uspoleret landsbyliv og massevis af smukke naturscenerier. Endnu mere afsides og besøgt af meget få rejsende er de smukke øer Penrhyn og Manihiki.

Husk!

Husk at man altid skal betale 55 new zealandske dollars når man rejser fra Cook Islands. Desuden skal man være opmærksom på, at man skal have reserveret overnatning før ankomsten til Rarotonga.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.