{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Quito | Rundrejse i Sydamerika | KILROY
Rejser til Quito | Rundrejse i Sydamerika | KILROY

Rejser til Quito - velkommen til Ækvator!

Går du og overvejer at tage på rundrejse i Sydamerika, men ved ikke helt, hvor turen skal gå hen? Til Quito! Snyd ikke dit backpackerhjerte for et ophold i Quito i Ecuador, der er en oplagt destination på rejsen! Quito er Ecuadors fascinerende hovedstad, smukt beliggende i Andesbjergene og fuld af farverige markeder og en spændende indiansk befolkning. Her er man bogstaveligt talt på Ækvator, og tæt på både junglen, højlandet og de eventyrlige Galapagosøer.

Skriv til os og hør mere!

Hovedstaden i højlandet

Quito ligger i næsten 3.000 meters højde i Ecuadors Andesbjerge, og er dermed Sydamerikas og verdens næsthøjest beliggende hovedstad, kun overgået af La Paz i Bolivia (som dog ikke er officiel hovedstad). På den ene side gør byens høje beliggenhed besøget i Quito til en fascinerende oplevelse takket være de smukke udsigter og stejle gader, men samtidig også til en lille udfordring, da den tynde luft heroppe i højderne kan få en almindelig vandretur til at føles som et halvmaraton!

Quitos historiske bydel

Går du på opdagelse i Quitos gamle bydel finder du et fascinerende udvalg af smukke bygninger fra kolonitiden, ikke mindst en række smukke kirker. Faktisk er hele den gamle del af Quito, som er en by i sig selv, på UNESCOs Verdensarvliste. Et godt tip er at gå en tur i de hyggelige, stejle, charmerende gader om aftenen, når alle kirkerne er smukt oplyst. Se også den smalle Calle La Ronda, en vigtig historisk gade med massevis af betagende huse fra kolonitiden.

I Quito får du rig mulighed for at opleve lokalbefolkningen og suge stemningen fra fortiden til dig – særligt i den gamle del af Quito. Bydelen er utrolig fascinerende, og det er også her, du finder masser af restauranter og caféer.

Før du forlader Quito, skal du slå et smut forbi ækvatorlinjen, der ligger lidt nord for byen. Det er en mærkelig og speciel oplevelse at stå med det ene ben på den sydlige halvkugle og det andet på den nordlige!

La Mariscal og Avenida Amazonas

En rejse til Quito vil garanteret også bringe dig til den nye bydel i shoppingområdet La Mariscal og hovedfærdselsåren Avenida Amazonas, der har masser af butikker i både den billige og dyre ende. Her får du et andet, men stadig ganske interessant billede af Ecuador og Quito.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.