{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Adventurerejsen


Flybilletter jorden rundt | Adventurerejsen
Se hele rejseforslaget her

Anbefalet varighed

3-6 mdr.

Antal lande

9

Gyldighed

12 måneder

Billettype

For studerende under 30 & unge under 25

Skriv til os
Du starter eventyret med et klassisk road trip i Florida, inden du sigter mod Sydamerika, og udforsker inkariget fra Peru til Bolivia. Kryds Stillehavet, og pludselig sidder du i en fed campervan i New Zealand - og senere Australien. Lær at surfe som en pro på Bali, inden du rejser igennem Indonesien, Singapore og Indien på vej hjemad.

Flyrute:
✈️ Hjem – Miami – Lima //* La Paz - Santiago – Auckland //* Christchurch – Sydney //* Melbourne – Bali //* Jakarta – Singapore – Delhi – Hjem

*// = Disse rejser er på egen hånd, og er ikke inkluderet i flybilletten. Husk på, at denne rejse blot er et forslag, og kan skræddersyes til lige nøjagtig dit behov. Du kan få hjælp til dette af vores rejsekonsulenter, eller planlægge din egen rute gennem vores ruteplanlægger.

Hvad er inkluderet?
  • Flybilletter
  • ISIC-kort
  • Alle bookinggebyrer
  • Egen rejsekonsulent
Hvad er ikke inkluderet?
  • Overnatning
  • Måltider
  • Oplevelsesrejser, udflugter og aktiviteter på destinationerne
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Overblik over flyruten

Her får du et overblik over flyruten, og du kan klikke videre i galleriet for at læse mere om hver enkelt stop. Husk at denne rejse blot er et forslag, og kan skræddersyes til lige nøjagtig dit behov. Du kan få hjælp af vores rejsekonsulenter, eller planlægge din helt egen rute fra bunden ved at designe din egen rejse. Den mulighed finder du længere nede på denne side.

Miami, USA

Miami er fyldt med lækre restauranter, forrygende strande og et pulserende natteliv. Nogle af højdepunkterne i byen er Miami Beach og gadekunsten i især Wynwood. Du bør også tage et smut i Everglades Nationalpark, hvor du kan opleve alligatorer og krokodiller på tæt hold.

Lima, Peru

Glæd dig til et fantastisk eventyr i Lima i Peru. Byen er beliggende bag den lange række af smukke klipper langs Stillehavskysten, og er en af de mest befolkningsrige byer i Sydamerika. Lima er desuden kendt for at være et af Sydamerikas gastronomiske hotspots. Inden du forlader landet, kan vi anbefale en rejse til Cuzco, hvor du kan trekke til et af verdens naturvidundere, Macchu Picchu eller hvis til Rainbow Mountain, hvis du kun er til mindre trekking turer. Herefter går turen til La Paz i Bolivia på egen hånd. Saltørkenen, Salar de Uyuni, er et must visit i Bolivia!

La Paz, Bolivia

La Paz er den højest beliggende hovedstad i verden, og ligger i en højde af 3650 meter. Tag en tur med Mi Teleférico, der er byens kabelvogn, udsigten fra toppen er vanvittig. Derudover bør du besøge heksemarkedet, Mercado de las Brujas, der er en oplevelse for sig.

Santiago, Chile

I Santiago kommer du til en storby, hvor du har mulighed for masser af fede aktiviteter! Tag f.eks. ud og surfe, lær at danse salsa, nyd god mad og vin på en af byens mange lækre restauranter, eller, hvis du timer dit ophold rigtigt, besøg de mange gode ski-pister lige uden for byen.

Auckland, New Zealand

Mange af Aucklands attraktioner er i og omkring byen, ved havnefronten og byens gamle parker som Albert Park og Victoria Park. På den vulkanske top One Tree Hill, får du en fantastisk udsigt over byen, havnene og de omkringliggende øer. Er du fan af højder, bør du tage glaselevatoren til toppen af Sky Tower, der er intet mindre end 318 meter højt. Lej en bil eller campervan i Auckland, og udforsk både Nord- og Sydøen på et road trip, inden du rammer Christchurch. Har du ikke lyst til at køre i venstre side af vejen findes der også buspas, der strækker sig over begge øer.

Christchurch, New Zealand

Dit New Zealand-eventyr slutter i Christchurch - en eklektisk by fyldt med elegance og moderne kultur. Nyd en cykeltur langs den smukke Avon River, tag på mountainbike ned af vejene i Port Hills eller besøg en af de mange hyggelige restauranter i centrum af byen.

Sydney, Australien

I Sydney skal du selvfølgelig dase på de lækre strande. Bondi, Manly, Narrabeen og Congee er vores favoritter. Tag på opdagelse i en af de mest chillern storbyer. Generelt er der bare den fedeste vibe i Australien, og det skinner også igennem i Sydney, selv om byen er stor. Tjek byens havneområde ud, og hvis du er frisk, så kan du klatre en tur op på Sydney Harbour Bridge. Fra Sydney skal du selv rejse til Melbourne, og du kan enten købe et buspass eller leje en bil, og køre ned langs sydøstkysten.

Melbourne, Australien

Melbourne er en fantastisk storby, der byder på en afslappet atmosfære, mange kulturelle seværdigheder og lækker mad. Især området, St. Kilda, er kendt for at tiltrække masser af backpackere. Nå ja, og så er der naturligvis også flere lækre strande, du kan besøge.

Bali, Indonesien

Bali er efterhånden ét af vores mest populære rejsemål, og det er ikke så svært at forstå. Øen har fest og farver i Canggu, charmerende små landsbyer, smukke templer, fantastiske surfspots, tropiske regnskove med smukke vandfald og naturligvis wellness i absolut topklasse omkring Ubud. Du rejser selv fra Bali og til Java som også er en ø i Indonesien, men vi hjælper dig naturligvis med den del også.

Jakarta, Indonesien

Med omkring 10 millioner indbyggere er Jakarta en gigantisk by. Brug et par dage på at udforske meget forskelige områder i byen. I Chinatown, Glodok og Kota finder du det gamle Jakarta, mens du i området Merdeka Square, finder den nye og moderne del af byen. Uanset hvad du er til, så er her masser af oplevelser i vente.

Singapore

I Singapore er alt rent og pænt, og det er svært ikke at holde af byen. Snup en drink i områderne omkring floden, Clark Quay og Boat Quay. Se solnedgangen over Singapore fra det berømte hotel Marina Bay Sands, udforsk Gardens by the Bay naturpark og se deres spektakulære lysshow og nyd udsigten over Formel 1-banen og havnen, eller gå på opdagelse i Chinatown.

Delhi, Indien

Delhi er så meget andet, end hvad du nogensinde har oplevet før. Byen er både stor og hektisk, men har, qua sin størrelse, meget at byde på. Du finder masser af store markeder, lækker mad og så er nabobyen Agra hjemsted for det legendariske Taj Mahal.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.