{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Oplevelsesrejsen


Flybilletter jorden rundt | Oplevelsesrejsen | KILROY
Se hele rejseforslaget her

Anbefalet varighed

3-6 mdr.

Antal lande

8

Gyldighed

12 måneder

Billettype

For studerende under 31 & unge under 31

Skriv til os
Glæd dig til en fantastisk oplevelsesrejse. Turen går til Sydamerika, hvor der venter dig masser af tropiske oplevelser i både Brasilien, Ecuador og Colombia. Herefter står der Mellemamerika på programmet, inden turen går til Californien på USA's vestkyst. Du flyver over Stillehavet og til Kina, hvor turen går fra Beijing i nord til Hong Kong i syd. Oplevelsesrejsen slutter af i Sydafrika, hvor der venter natur- og dyreoplevelser ud over det sædvanlige!

Flyrute:
✈️ Hjem – Rio de Janeiro //* Quito – Bogota - Panama City //* Cancun – Los Angeles //* San Francisco – Beijing //* Hong Kong – Cape Town //* Johannesburg – Hjem

*// = Disse rejser er på egen hånd, og er ikke inkluderet i flybilletten. Husk på, at denne rejse blot er et forslag, og kan skræddersyes til lige nøjagtig dit behov. Du kan få hjælp til dette af vores rejsekonsulenter, eller planlægge din egen rute gennem vores ruteplanlægger.

Hvad er inkluderet?
  • Flybilletter
  • ISIC-kort
  • Alle bookinggebyrer
  • Egen rejsekonsulent
Hvad er ikke inkluderet?
  • Overnatning
  • Måltider
  • Oplevelsesrejser, udflugter og aktiviteter på destinationerne
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Overblik over flyruten

Her får du et overblik over flyruten, og du kan klikke videre i galleriet for at læse mere om hver enkelt stop. Husk at denne rejse blot er et forslag, og kan skræddersyes til lige nøjagtig dit behov. Du kan få hjælp af vores rejsekonsulenter, eller planlægge din helt egen rute fra bunden ved at designe din egen rejse. Den mulighed finder du længere nede på denne side.

Rio de Janeiro, Brasilien

Start dit eventyr i Sydamerikas største land, Brasilien. Du kan glæde dig til regnskove, samba, storbyer og selvfølgelig fodbold. Vi kan anbefale, at du tager på en af vores rundrejser i Brasilien eller hopper på et sprogkursus i portugisisk.

Quito, Ecuador

Hovedstaden i Ecuador er fantastisk i sig selv, men det er naturligvis oplagt at gå på opdagelse i et land, der har så meget at byde på. Rejs rundt i fastlandet eller tag på et ø-hop til de legendariske Galapagos-øer, hvor der venter dig et af verdens meste mangfoldige og unikke dyreliv.

Bogota, Colombia

Colombia er upcoming, og en destination, vi anbefaler, at du besøger inden landet bliver overrendt at turister. En rundrejse i Colombia byder både på regnskove i syd og caribiske strande i nord. Et par forslag til aktiviteter er det ikoniske Lost City Trek, et besøg i kolonibyen, Cartagena, eller et smut til paradisøen, San Andrés.

Panama City, Panama

Panama er en forholdsvis billig destination for den aktive rejsende, og en i øvrigt glimrende destination for dem, som ikke er interesserede i at møde for mange turister (det er dig!). Tropiske Panama byder på øer, uberørte strande, koralrev og glimrende muligheder for at komme på sprogskole og lære spansk.

Cancun, Mexico

Cancun er den perfekte kombination af historie og strande. Byen har egentlig to bydele; den turistede med hotellerne og de polerede strande, og så den mere autentiske bydel med taco-joints på hvert gadehjørne. Står skydive på din bucketlist eller vil du udforske livet under vandet ved at tage et dykkercertifikat? Hvad du er mest til, er op til dig, og uanset hvad, kommer du ikke til at kede dig i Cancun.

Los Angeles, USA

California, baby! Så er det tid til at prøve kræfter med USA's vestkyst. Efter at have set Los Angeles' mange(!) seværdigheder, bør du kaste dig ud i et legendarisk road trip, og tage turen fra L.A. op til San Francisco. Besøg nationalparker som Yosemite og Sequoia samt ikoniske Las Vegas på vej nordpå.

San Francisco, USA

Hippier og forretningsmænd sidder side om side og slapper af på strandene om dagen, og fester sammen om natten. San Francisco giver dig både kultur, seværdigheder, restauranter, trekking og eventyr. Se søløverne ved Pier 39, tag en tur til Alcatraz eller på cykeltur over Golden Gate Bridge.

Beijing, Kina

Forskellen på San Francisco og Beijing vil være til at mærke, når du ankommer til denne gigantiske by. De millioner og atter millioner af mennesker i gaderne og de mange små hyggelige madboder, der alle kommer til at efterlade det indtryk, at kineserne går virkelig meget op i mad. Den Kinesiske Mur, Den Forbudte By og de mange fantastiske templer bør også være på din liste, inden du rejser videre.

Hong Kong

Glæd dig til en asiatisk storby med vestlige karaktertræk. Du får shopping, skyskrabere, trendy caféer, restauranter i verdensklasse og så er der mulighed for at opleve østens Las Vegas, Macau. Hong Kong er en fantastisk storby at tilbringe nogle dage i, inden turen går mod Sydafrika og Cape Town.

Cape Town, Sydafrika

Cape Town byder på fantastiske surfspots, og hvis du er til dykning, er her også masser af muligheder. Du kan endda dykke i et bur med hvidhajer, hvis du er modig. Besøg Table Mountain og få den vildeste udsigt over byen, eller brug tiden på et frivilligprojekt i en af byens townships. Vil du udforske byens kultur er det flere spændende markeder samt bydelen Bo-Kaap der er fyldt med farvede huse og lokal stemning. Du kan leje en bil, og tage på road trip op langs sydøstkysten, på den ikoniske Garden Route, inden du skærer ind i landet og ankommer til Johannesburg.

Johannesburg, Sydafrika

Sidste stop på denne rejse er Johannesburg, der har masser at byde på. Tag på nogle af de traditionelle markeder, besøg det moderne centrum eller tag på opdagelse i Soweto, der er én af flere townships rundt om i byen. Det er i øvrigt i Soweto, at Nelson Mandela voksede op. Derudover er det oplagt at tage en afstikker til Krüger Nationalpark, hvor du kan opleve the Big 5 på en safaritur.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.