The Perfect Mix

Fra DKK 13.766,-Pr. voksen

Inkluderer

  • Alle bookinggebyrer
  • ISIC Kort
  • Alle flybilletter
Denne rute har det perfekte mix af destinationer, hvor du både får jungle på Bali, smuk natur i New Zealand, kridhvide sandstrande på Cook Island og det fede storbyliv i L.A. Rejsen tager dig hele jorden rundt, hvor du undervejs besøger 3 kontinenter. Er du klar?

Hvis du drømmer om at rejse jorden rundt, sådan for alvor, så kast et blik på denne flybillet. Her kommer du forbi 3 kontinenter, der hver især byder på vidt forskellige oplevelser. Glæd dig til gæstfriheden og maden i Asien, den vanvittige natur og de kridhvide strande i Oceanien og storby- og road trip livet i USA. Det her er i sandhed 'the perfect mix'.

Flyruten:

København - Bali - Jakarta - Singapore - Fiji - New Zealand - Cook Island - Los Angeles - London - København

Husk på at denne Jordomrejse kun er et ruteforslag til din drømmerejse. Hvis du gerne vil besøge andre destinationer end dem, der er nævnt, er det naturligvis muligt. Du kan altid få personlig hjælp og vedledning til at designe din rejse ved at kontakte vores rejsekonsulenter. De elsker at designe rejser, og de giver dig fantastiske rejseråd med på vejen. 

Du kan også designe din rejse ved hjælp af vores ruteplanlægger.

 

Hvad kan jeg lave undervejs?

OBS: Dette er kun en flybillet, men nedenfor har vi inspiration til hvad du kan lave undervejs.

Bali

Turen starter på eksotiske Bali. Her kan du tage på surfcamp og lære at surfe som en pro, eller hvad med et eventyr til de smukke vandfald i junglen midt på øen? Du kan også nyde skønne Ubud, ligesom et smut til de nærliggende Gili-øer er oplagt. 

Jakarta

Indonesiens hovedstad, Jakarta, har masser at byde på, men er lige så oplagt som udspringspunkt, hvis du gerne vil opleve enten Sumatra eller Java. Udforsk de mange smukke templer som f.eks. Borobudur på Øst-java eller besøge strandene på den sydlige del af øen.

Singapore

Næste stop er storbyen Singapore, der er et mangfoldigt mix af asiatisk og europæisk kultur. Her kan du tage på eventyr i de mange forskellige lokalområder og snuppe en drink i områderne omkring floden, Clark Quay og Boat Quay. Tag desuden en tur i the Singapore Flyer og nyd udsigten over Formel 1-banen og havnen.     

Fiji

Bula! Nu er det tid til hængekøjer, bountystrande og kulørte drinks. Tag på et ø-hop og oplev de kridhvide strande, det krystalklare vand og den afslappede livsstil. Hvis du er i det aktive humør, kan du kaste dig ud i en omgang fitnesshovedøen Nadi

New Zealand

Velkommen til ét af verdens allersmukkeste lande. Som du sikkert ved, er New Zealand stedet, hvor Ringenes Herre blev optaget. Lej en camper og tag på opdagelse på både Nord- og Sydøen. Vi lover dig, at du får de vildeste naturoplevelser!

Cook Island

Fra New Zealand går turen til eksotiske Cook Islands. Et sted, der minder dig om de Robinson Crusoe-dagdrømme du tit sidder med. Jo, du gør så! Cook Islands består af 15 små paradisøer, som hver og én vil give dig de bedste forudsætninger for at koble af fra den travle hverdag. Pas på, måske tager du aldrig af sted herfra! 

Los Angeles

Så er det tid til USA og Los Angeles. Brug lidt tid i den travle og glamourøse storby, og besøg Hollywood, Santa Monica og de andre kendte områder. Derudover anbefaler vi, at du lejer en bil og tager på det vildeste road trip rundt i smukke Californien

London

Inden turen går hjem til Danmark, kan du gøre et sidste stop i London. Har du stadig penge tilbage på kontoen er det oplagt at give de mange shoppingområder et besøg. Ellers er byen fyldt med pubs, madmarkeder og livlige nabolag.

Få hjælp til din rejse

Hvis du er blevet inspireret af denne rute, og gerne vil høre mere, så kontakt en af vores rejsekonsulenter ved at skrive en mail. Husk, at ruten blot er til inspiration, så hvis du gerne vil tilføje eller fjerne nogle destinationer, så klarer vi naturligvis også den!

Jeg vil gerne høre mere!
Skriv til os
Kontakt