Hvis jeg rejser med en baby?

Børn under 2 år har ikke ret til at medbringe fribagage, og derfor skal bagage til barnet fordeles mellem andre medrejsendes (fri)vægt.

Bemærk at når du rejser med et spædbarn under 2 år, får barnet ikke sit eget sæde, men skal sidde hos en voksen. Hos de fleste flyselskaber kan man forespørge på at låne en vugge under flyrejsen, hvis barnet er under 6 måneder. Da der kun er plads til et begrænset antal vugger på et fly, bør du reservere denne i så god tid som muligt.

Hvis du har købt din flybillet online og har en servicepakke, kan du reservere både en vugge samt babymad hos KILROY. Hvis du har købt din billet i en af vore butikker kan du kontakte en rejserådgiver for reservation.

Vær specielt opmærksom på at i langt de fleste tilfælde er det nødvendigt at barnet har sit eget pas, og det er dermed ikke tilstrækkeligt at være indskrevet i en forælders pas.

Se også:
Servicepakke - hvad hvis jeg har købt en med min online flybestilling, og hvad hvis jeg ikke har?

« Tilbage til liste
Kontakt