Hvornår er det bedst at rejse?

Hvornår er det bedst at rejse
Regn i øst og solskin i vest. Heldigvis er jorden rund og du kan have silende regn og bidende kulde på ét sted, mens solen skinner på et andet. Det er ikke altid til at regne med!

Uanset om du er afhængig af solskin eller er en skibums på udkig efter puddersne, er det absolut afgørende, at du er opmærksom på de forskellige årstider, så du kan udfolde dig under optimale betingelser.

Hvornår er det regnsæson?

På den nordlige halvkugle løber sommeren fra maj til oktober, mens det på den sydlige halvkugle er det modsatte - fra november til april. I tropiske områder på begge sider af ækvator er du nødt til at tage højde for regnsæsoner, der kan skylle en hel rejse i vasken.

Indien og Sydøstasien er normalt meget varme og regnfulde i sommermånederne, men virkelig gode destinationer om vinteren. I de meget sydlige dele af verden som New Zealand og Argentina, kan vejret være ret koldt i løbet af vores sommermåneder. Andre destinationer som Australien og de Caribiske øer, er velsignet med relativt godt vejr året rundt.

Ud vinter - hjem sommer

Hvis du er fra Danmark og har brug for et minimum antal timer af dagslys, og du i øvrigt er modtagelig for vinterdepressioner, så ville det være klogt at planlægge din backpackertur eller jordomrejse om efteråret og fortsætte vinteren igennem. På den måde kan du skrive julekort til alle dine venner fra en bagende varm strand!

En tommelfingerregel er, at du bør planlægge din rejse et halvt års tid i forvejen, men det kan naturligvis også lade sig gøre med kortere frist. Når du planlægger i god tid kan du forberede alle de praktiske ting uden stress og chancen for at få fat i de billige flybilletter er bedre.

Vil du have hjælp med din drømmerejse?
Kontakt en rejsekonsulent
Kontakt