Nødsituationer

uheld på rejsen
I tilfælde af en nødsituation under din rejse, bør du altid kende til de generelle forhold i en række forskellige situationer.

Rejseforsikring: Først og fremmest anbefaler vi altid en rejseforsikring. Du kan læse mere om rejseforsikring her. En rejseforsikring er din bedste ven på rejsen!

Sygdom og ulykker: Undersøg nummeret til alarmcentralen i de forskellige lande. Ved hastesager kan du ringe til dit forsikringsselskab for råd. Medbring et førstehjælpskit og hav det altid øverst i rygsækken.

Akutte tandproblemer: Hvis du får akut brug for en tandlæge, så ring til dit forsikringsselskab. De kan som regel henvise dig til en tandlæge i dit område.

Mistet pas: Hvis du mister dit pas, bør du melde det til politiet eller de lokale myndigheder. Derefter kontakte det nærmeste danske ambassade, som er i stand til at udstede et midlertidigt pas. Hvis Danmark ikke er repræsenteret i landet, bør du ringe til Foreign Service og bede om vejledning. Borgere i EU kan kontakte et andet EU-lands ambassade. Et midlertidigt pas er kun gældende for hjemrejser og ikke videre rundrejse.

Død: I det usandsynlige tilfælde af dødsfald under rejsen (et familiemedlem eller en rejsekammerat), skal du hurtigst muligt aflægge rapport til din rejseforsikring samt den danske ambassade.

Kreditkort/telefon: Hvis dit kreditkort eller mobiltelefon bliver stjålet, bør du spærre begge med det samme. Din bank og mobilselskab har som regel et 24-timers alarmnummer.

Penge: Mister du alle dine penge, skal du kontakte din rejseforsikring, og du kan overføre en sum penge fra venner eller familie via Western Union eller lign. Det er en god ide at have lidt ekstra valuta fordelt i din bagage til nødsituationer.

Rejsedokumenter: Hvis du mister dine rejsedokumenter, skal du ikke bekymre dig for meget. De fleste er elektronisk lagrede, og KILROY bør være i stand til at hjælpe dig med at skaffe nye. Vores bedste råd er at gemme dine rejsedokumenter på din mail eller USB.

Overfald: Hvis du har været udsat for overgreb, bør du kontakte politiet eller de lokale myndigheder og rapportere hændelsen. Søg læge, hvis nødvendigt, og ring til din rejseforsikring, der kan rådgive dig videre.

Tilbageholdelse og fængsel: I tilfælde af at du bliver fængslet i et fremmed land, skal du kontakte Foreign Service via ambassaden. De fleste lande tillader kontakt til ambassaden og en advokat, men vores bedste råd er at holde dig langt væk fra problemer på rejsen.

Ekstremt vejr og katastrofer: Hvis din rejse bliver afbrudt af oversvømmelser, tropiske storme, jordskælv, tsunamier og andre katastrofer skal du følge retningslinjerne fra de lokale myndigheder.

Kontakt