Michael har været på Working Holiday i Australien

Michael har været på Working Holiday i Australien

Rejsekonsulent på Working Holiday i Australien

Her fortæller vores rejsekonsulent Michael om hans fede oplevelser med Working Holiday i Australien.

"I 2003 bestemte jeg mig for at tage 1 år ud af kalenderen og rejse Australien tyndt. Jeg havde hørt om Working Holiday Visa, hvilket i mine øjne gav god mulighed for at rejse, uden det skulle komme til at koste alt for mange penge. Gennem KILROY fik jeg arrangeret at jeg ved ankomst til Perth kunne kontakte de involverede myndigheder og få dette magiske bevis der gav mig tilladelse til at arbejde Down Under.

Efter nogle dage med papirnusseri var alt på plads. Jeg havde nu en konto i ANZ Bank, "skatte-kort" og i mit pas var der nu indskrevet bevis for at jeg gerne måtte arbejde under mit ophold i Australien. Jeg købte en bil og satte kursen mod vinmarkerne i Swan Valley nord for Perth.

Jeg arbejdede med alt fra frugtplukning til at styre en campingplads på Great Ocean Road og et hostel i Albany. Det var en fed måde at arbejde og samtidig rejse rundt i Australien, uden at bruge for mange af penge.Ni måneder senere var jeg tilbage i Perth efter en køretur fra Perth over Adelaide, Melbourne, Østkysten, Darwin og tilbage ned til Perth via de øde strækninger i Western Australia.

Jeg havde haft fede oplevelser og mødt mange sjove mennesker. Turen tilbage til Danmark var først med et stop på New Zealand, hvor jeg rejste rundt som turist i camper, og herefter et kort stop på Hawaii.

Sammenlagt var jeg afsted i 10 måneder og hvilket i snit kostede mig 7.500 kr om måneden alt i alt inkl flybilletter, forsikringer, vaccinationer og camperleje på New Zealand. Det er i mine øjne ret billigt sluppet når jeg som tommelfingerregel altid siger at man skal regne med ca. 10.000 kr. pr. måned ud over flybilletter og alt det sjove...

Det var alt i alt en fed måde at opleve dette kæmpe land på og samtidig lære de lokale at kende på. Prøv det af hvis du drømmer om en længere rejse til Australien, men husk at det som udgangspunkt kun er muligt en gang i livet at få dette visum, så undlad at spilde chancen på en kort rejse Down Under."

Vil du vide mere om hvordan det er at være på Working Holiday ophold? Klik her!

Vil du vide mere?
Læs mere
Relaterede indlæg
Kontakt