Inkastien & Machu Picchu - Dit livs trek

Inkastien & Machu Picchu - Dit livs trek

En trekking tur ad Inkastien til Machu Picchu står højt på listen over drømmerejser hos mange. KILROY tilbyder rejser til Machu Picchu i samarbejde med G Adventures, og sikrer dig en helt uforglemmelig oplevelse til en pris, hvor alle kan være med!

Trekking til Machu Picchu

Trekket til inkaernes glemte by Machu Picchu i Peru er et af verdens mest kendte treks, og Machu Picchu blev i 2007 udnævnt til et af verdens "New7Wonders of the World". Trekket starter i byen Cuzco og strækker sig over 44 kilometer. Det tager typisk 4 dage at gennemføre, og er du i almindelig god form bør du snildt kunne klare det.

peru-inca-trail-trek.jpg

Trekket på Inkastien foregår i mindre grupper på max. 16 personer, og I får følgeskab af engelsktalende guider, bærere og kokke - og måske et par lamaer. I får også rig lejlighed for at nyde den storslåede natur og møde lokalbefolkningen. G Adventures' egen non-profit organisation Planeterra støtter flere projekter på Inkastien - bl.a. et projekt for kvindelige væversker og en restaurant i et lille indiansk lokalsamfund. Desuden bruger I håndlavet sæbe på turen, som er naturligt nedbrydeligt og derfor skåner miljøet.

I overnatter i små camps undervejs, hvor kokkene sørger for maden. Turen starter i enten 2600 eller 2800 meters højde afhængig af startstedet og på vejen mod Machu Picchu passerer I 3 bjergpas, hvoraf det højeste ligger i 4200 meters højde.

G Adventures har lavet en glimrende infografik, der viser mere om trekket og inkluderer en masse "fun facts". Se G Adventures' infografik om Inkastien nederst på denne side.

peru-inca-trail-natives.jpg

På turen mod Machu Picchu passerer I flere andre ruiner - heriblandt Phuyupatamarca - "byen over skyerne". Hvis vejret er klart vil I også kunne beundre sneklædte tinder og frodige dale undervejs. På sidste dag starter I tidligt for at nå solporten og det fantastiske syn af solen, der står op over Machu Picchu. Herefter er der en gåtur på ca. 45 minutter ned til selve Machu Picchu, hvor I får en guidet tur og selvfølgelig rig lejlighed til at udforske ruinen selv.

Fra byen Aguas Calientes 15 min fra Machu Picchu tager I toget tilbage til Cuzco. Et uforglemmeligt trek er ved vejs ende, og I vil være helt i ekstase over at have nået jeres mål. Et Machu Picchu Trek på Inkastien er en oplevelse for livet, som du ikke må gå glip af!

peru-inca-trail-finally-there.jpg

G Adventures ture til Machu Picchu

Her kan du se en række af vores mest populære ture på Inkastien til Machu Picchu. Du har også mulighed for at få en anderledes oplevelse ved at tage toget derop. Under turene er der desuden et link til endnu flere ture til Machu til dig der slet ikke kan få nok.

Se flere ture til Machu Picchu og rundt i Peru

Har du mere tid og mod på endnu flere oplevelser?

Hvis du har mere tid eller er på en større rundrejse i Sydamerika kan turen til Machu Picchu kombineres med en masse andre spændende aktiviteter. Du kan f.eks. tage en tur ud i Amazonas til G Lodge Amazon eller til Galápagosøerne

 

Værd at bemærke om Inkastien

For at bevare Inkastien for fremtidige generationer udstedes der kun 500 tilladelser pr. dag til at gå på den: 200 til folk, der ønsker at trekke til Machu Picchu og de resterende 300 går til bærere, guider og kokke. Tilladelserne sælges gennem det peruvianske kulturministeries officielle Machu Picchu side og koster ca. 250 kroner stykket (2014 priser) og bliver hurtigt udsolgt mange måneder forud. Hvis Inkastien er udsolgt kan I tage på Lares Trek i stedet som en del af jeres Machu Picchu oplevelse. Inkastien er lukket hele februar hvert år for rengøring og reparation, så den er klar til den nye sæson. Tilladelserne for marts til december sættes til salg i januar hvert år.

Vil du tilMachu Picchu?
Kontakt KILROY

 

Om KILROY & G Adventures

KILROY samarbejder med G Adventures, der er verdens største operatør af adventure ture. Siden starten i 1990 har G Adventures haft et mål: at opleve og dele storslåede eventyr med andre mennesker over hele verden på den mest autentiske og bæredygtige måde.

G Adventures tilbyder over 1000 adventure ture på alle verdens seks kontinenter og har mere end 100.000 rejsende pr. år. Men det betyder ikke, at du blot bliver en ligegyldig rejsende, der fragtes rundt i turistbus. G Adventures fokuserer udelukkende på ture i mindre grupper, og der er altid en af G's egne engelsktalende CEOs (chief experience officers) med stort lokalkendskab med på turen.

G Adventures tilbyder:

  • Høj "value for money"
  • 100% sikkerhed for at turen ikke aflyses, når du har betalt den
  • Fleksibilitet til at afvige fra den angivne rute, hvis CEOen skønner det og gode muligheder for også at tage på opdagelse på egen hånd
  • Et stort udvalg af turtyper - fra de helt simple til de mere luksuriøse
  • Samarbejde med G Adventures' egen non-profit organisation Planeterra omkring bæredygtig turisme

G Adventures infografik om Inkastien

Nedenfor kan du se, hvordan G Adventures' Sean Russo oplevede Inkastien. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

 inca-trail-infographics.jpg

© 2012 - Attit Patel, G Adventures.

Relaterede indlæg
Kontakt