1 måneds unik adventurerejse i Kina, Burma og Thailand

1 måneds unik adventurerejse i Kina, Burma og Thailand

På denne fantastiske rejse får du dyb indsigt i tre meget forskellige lande, kulturen, lokalbefolkning og naturen.

Kort om rejsen gennem Kina, Burma (Myanmar) & Thailand

Din rejse starter i de tropiske egne af det sydlige Kina, hvor du oplever et unikt mix af historie, mennesker og landskaber. Du besøger ubeskriveligt smukke templer og slapper af i byen Dali, inden rejsen fortsætter ind i Burma (også kendt som Myanmar). I Burma kan du opleve Sydøstasien som det var for cirka 20 år siden. Men med påvirkning fra Vesten skal man opleve Burma mens man kan.

I Burma rejser du gennem små landsbyer med lokale stammer i Burmas Shan stat, udforsker arkæologi i Pagan, slapper af på Irrawaddy River og oplever den sidste royale hovedstad i byen Mandalay. Du besøger flydende landsbyer på Inle Lake og den fascinerende guldbeklædte Buddha i Yangon, inden du joiner lokale pilgrimme og ser solnedgangen fra Mount Kyaiktiyo. Sammen rejser I videre gennem Burmas Mon stat inden I sætter næsen mod dynamiske Bangkok i Thailand, hvor rejsen slutter efter 28 dage på farten og en gigantisk oplevelse rigere!

OBS: flybilletter er ikke inkluderet i den anførte pris, men vi hjælper dig naturligvis med at finde den billigste. Vores rejsekonsulenter står altid klar til at hjælpe dig med din rejse.

Vil du vide mere?
Kontakt os!

Rejseprogrammet dag for dag

Bemærk venligst: der tages forbehold for små ændringer i programmet.

Dag 1: Ankomst til Kumning - KINA 
KILROY hjælper dig med at finde den billigste flybillet til Kumning. Overnatning i Kumning denne nat er inkluderet i prisen. Du møder din gruppe klokken 18 på dagen og får en intro til hvad der venter Jer af eventyr den næste måned (!)

Dag 2: Kunming - KINA
Denne dag er fri til at udforske Kunming på egen hånd.

Dag 3: Dali - KINA
Køretur til den smukke flodby Dali. I har to nætter i Dali og bor på et lokalt hotel.

Dag 4: Dali - KINA
Frihed til at udforske Dali fx. bådtur på floden eller gåtur i de hyggelige brostensgader.

Dag 5: Tengchong - KINA

Marked i Kina - rejser rundt i Kina - rejser rundt i Asien
Denne morgen går turen til Baoshan området. Baoshan er kendt for sine hotsprings og vulkaner og vandfald. Natten foregår i et campingområde tæt på Tengchong.

Dag 6: Ruili - KINA
Oplevelser i Boashan provinsen. Om eftermiddagen går turen mod Ruili og der gøres klar til at krydse grænsen til Burma næste dag. Natten foregår i et lokalt guesthouse. 

Dag 7: Muse - BURMA (MYANMAR)
Du forlader Kina og fortsætter adventurerejsen i Burma ved byen Muse. Dagen tilbringes i grænsebyen Muse og du overnatter i et lokalt guesthouse.

Dag 8: Hsipaw - BURMA (MYANMAR)
Turen går til den afslappede by Hsipaw. Eftermiddagen er fri til at udforske dette smukke område. Om natten camperer I tæt på byen.

Dag 9: Pyin U Lwin - BURMA (MYANMAR)
I skal opleve Hspipaw om morgenen hvorefter turen fortsætter mod den smukke by Pyin U Kwin der ligger i det unikke Shan Highlands. Natten foregår på et campingområde.

Dag 10 & 11: Mandalay - BURMA (MYANMAR)

U Bain Bridge i Burma - rejser rundt i Burma med guide
Morgenen er til fri afbenyttelse og man kan gå rundt og fornemme stemningen, duftene og smagene i denne smukke bym, eller tage en tur i den botaniske have. Om eftermiddagen kører I cirka 75 km. til den tidligere royale hovedstad Mandalay hvor I har to dage til fantastiske oplevelser. På anden dagen er der en guidet tur til Mandalay Hill, verdens største bog, the Golden Palace og til Mahamuni Pagoda inden dagen slutter med solnedgang ved U Bin Bridge. Natten foregår på et hotel. 

Dag 12: Monywa - BURMA (MYANMAR)
Turen går mod Monywa hvor I besøger Thanboddhay Pagoda og Hpo Win Daung grotte templerne. I overnatter på et lokalt hotel i Monywa.

Dag 13: Pakkoku - BURMA (MYANMAR)
Efter morgenmaden fortsætter adventurerejsen til den gamle by Pakhangyu og den unikke by Pakokku hvor I sejler ned ad Ayeyarwaddy River til Bagan. I overnatter på hotel.

Dag 14 & 15: Bagan - BURMA (MYANMAR)
Bagan er hjem til nogle af de største pagodas, buddhist templer, stupas (det ældste buddhistiske religiøse monument) og ruiner. Dette sted skal ses før du tror på det!!! Der er en guidet tur gennem templerne i Bagan og rig mulighed for at købe lokale souvenirs.

Dag 16: Kalaw - BURMA (MYANMAR)
Denne morgen er der en kort køretur til Kalaw, det perfekte område til trekking og mulighed for at komme op i højderne og væk fra varmen. Besøg byens marked og gå på udforskning i de små hyggelige stræder.

Dag 17 & 18: Inle Lake - BURMA (MYANMAR)

Sunset At Inle Lake - rejser rundt i burma - rejser i burma

Denne morgen tager I på vandretur i Kalaw hvor I besøger de lokale markeder inden turen fortsætter til den smukke Inle Lake flod, et unikt syn på din rejse rundt i Burma. Området er fyldt med smukke flydende haver og kan opleves enten på cykel eller båd. I har en dagstur på Inle Lake med en 'long tail boat' til de flydende haver og markeder. Natten foregår på et lokalt guesthouse.

Dag 19: Bago - BURMA (MYANMAR)
Denne dag går turen til Bago hvor der venter de smukkeste templer.

Dag 20 & 21: Yangon - BURMA (MYANMAR)

Swedanagong Pagoda i Yangon i Burma
Guidet tur i Bago i de smukkeste templer. Derefter er der mulighed for at besøge Scott Market i Yangon. På andendagen i Yangon er der en guidet tur i gamle Yangon, ved Kandaqgyi Lake, Pagoda Chaukhtatgyi og den berømte Schwedagon Pagoda. Natten er på hotel eller camping.

Dag 22: Mt Kyaiktiyo - BURMA (MYANMAR)
Besøg på kirkegården udenfor Yangon hvor mange fra krigen ligger begravet. Derefter går turen videre til en af Burmas mest berømte seværdigheder, Mt Kyaiktiyo, et af de mest hellige og smukke buddhistiske monumenter.

Dag 23-25: Hpa An - BURMA (MYANMAR)
Disse dage står på fed overlanding i Burmas Mon og Kayin stat. I besøger Mawlamyine hvis der er tid til det samt de smukke Kawgun grotter, inden I krydser grænsen til Thailand. 

Dag 26: Kanchanaburi - BURMA & THAILAND
I kommer ind i Mae Sot i Thailand og kører til Kanchanaburi og overnatter i et lokalt guesthouse.

Dag 27: Bangkok - THAILAND
Rejser til Bangkok - Rejser rundt i Thailand
Om morgenen besøger I Thailand-Burma Railway Centre og den berømte bro over River Kwai i Kanchanaburi. Om eftermiddagen fortsætter turen mod Thailands vilde hovedstad Bangkok. Om aftenen kan I dufte til Bangkok og det vilde byliv.

Dag 28: Bangkok - THAILAND
Dagen er fri til at opleve og udforske Bangkok og du kan fortsætte din rejse ud på Thailands smukke øer eller nyde et par dage mere i Bangkok.

Vil du på eventyr i Kina, Burma & Thailand?
Kontakt KILROY
Vil du designe din egen Jordomrejse?
Din Jordomrejse starter her!

 

De smukke billeder er taget af en tidligere KILROY rejsende: Susanne Bokelund.

Kontakt