Frivilligt arbejde med surfing i udlandet

Frivilligt arbejde med surfing i udlandet

Kan du lide kombinationen af surfing, børn og unge og følelsen af at gøre en forskel? 
Kunne du tænke dig at undervise udsatte børn og unge i surfing i udlandet (du behøver ikke kunne surfe i forvejen)? 
Så læs mere her.

Spred glæde med surfundervisning

Flere steder i verden bor der børn og unge der drømmer om at komme væk fra en barsk hverdag, og opleve glæde gennem sport. Det kan du være med til at påvirke, ved at undervise dem i en sportsgren som frivillig. Mange af børnene har, eller har haft, en hård barndom og for at holde dem væk fra ungdomskriminalitet, kan man tidligt i livet vise dem glæde og sammenhold gennem en sportsgren. Man kender det selv, man bliver glad og smiler når man får sved på panden, og denne glæde kan du være med til at give børn og unge på disse to frivillige projekter med surfing i Sydafrika. Læs mere om de to projekter forneden.

1: Frivilligt arbejde med surfing i Sydafrika:

"Adventure Surf Club"

På projektet "Adventure Surf Club" arbejder du med børn og unge fra Sydafrikas townships Dunoon og Site 5 hvor hverdagen kan være barsk og hård. Adventure Surf Club fokuserer på svømning og surfing, men der er også sportsgrene som hiking og cykling. Som frivillig får du 6 timers intensiv surfundervisning og derefter en times surfundervisning om ugen, hvilket du skal undervise børnene og de unge i. Du skal ikke kunne surfe i forvejen, det lærer du. Det eneste krav er, at du kan svømme.

De fleste børn er mellem 12 og 14 år gamle, og der er en fantastisk god stemning når de frivillige og børnene mødes for at dyrke sport sammen. Sportsundervisningen foregår efter skoletid 3 til 5 dage om ugen. Når børnene er i skole, hjælper man som frivillig på skolerne og i uddannelsescentrene i fx. computer- og matematiktimerne.

Hvad koster det og hvad er inkluderet i prisen?

Det koster fra 4800 DKK for 18 dage. Overnatning, mad og transport er inkluderet i prisen. Du bor og sover sammen med andre frivillige fra hele verden i et dorm værelse. Det er også muligt at opgradere til et privat værelse. Du bliver hentet i lufthavnen og med i prisen er der 3 daglige måltider. En KILROY rejsekonsulent vil hjælpe dig med at finde den billigste flybillet til Sydafrika.

Billeder fra "Adventure Surf Club":

Jeg vil gerne vide mere om "Adventure Surf Club"
Kontakt en rejsekonsulent

 

2: Frivilligt arbejde med surfing i Sydafrika:
"Making Waves"

"Making Waves" er et udviklingsprojekt med surfundervisning i fokus og med en klar vision om en bedre fremtid for de involverede børn og unge. Børnene skal opleve succesoplevelser gennem sport og fællesskab. Gennem surfing og support fra de frivillige, skal børn og unge fra de fattige townships, Strandfontein, Beyview, San Remo og 7 de Laan, opbygge færdigheder der giver dem blod på tanden, troen på at de har muligheder i livet, og kan overkomme barrierer på livets vej.  

Et eksempel på et ugeprogram kan være: 

Mandag: Fridag
Tirsdag: Surfundervisning om morgenen. Eftermiddag: undervisning/lektiehjælp
Onsdag: Surfundervisning om morgenen. Eftermiddag: idræt, bibliotek med børnene.
Torsdag: Fritid om morgenen. Eftermiddag: undervisningstimer/lektiehjælp for børnene
Fredag: Surfundervisning om morgenen. Eftermiddag: Vand- og svømmeundervisning og surfing med børnene
Lørdag: Morgenen fri. Eftermiddag: Surfing og livredder undervisning.
Søndag: Fridag

Du skal ikke have surf- eller undervisningserfaring i forvejen, det eneste krav, udover dit gå-på-mod, er at du skal kunne svømme og kunne tale engelsk på samtaleniveau. Alt det andet lærer du hen af vejen, samtidig med at du gør en forskel for børn og unge. 

Hvad koster det og hvad er inluderet i prisen?

"Making Waves" koster fra 6405 DKK for 18 dage og med i prisen får du: lufthavnstransfer, 3 dages introduktion og Cape Town sightseeing med information om alt hvad skal vide om at bo i Cape Town (alt fra transport til sikkerhed), en supervisor gennem hele perioden, bolig under hele opholdet, to måltider om dagen (morgenmad og aftensmad), donationer til projektet, et sydafrikansk sim-kort, sociale events, bevis for din deltagelse.

Billeder fra "Making Waves": 

making-waves-happy-surferkid

making-waves-kid-surfing

frivilligt arbejde med surfing i udlandet

frivilligt arbejde med surfing i Sydafrika

Jeg vil gerne vide mere om "Making Waves"
Kontakt en rejsekonsulent

 

Vil du af sted? 

Hvis du drømmer om at komme af sted, har et spørgsmål, eller kunne tænke dig at høre hvad det samlet koster at deltage i frivilligt arbejde med surfing, kan du altid kontakte en rejsekonsulent på telefon 70 15 40 15 eller sende os en mail her. Du kan også booke et personligt møde i en af vores butikker i Odense, Århus eller København.

Sammen kan I sammensætte et ophold som frivillig i udlandet. Vi lytter til dine drømme og tanker, og sammensætter din drømmerejse udfra det. KILROYs rejsekonsulenter er eksperter i billige flybilletter, da vi har særlige aftaler med flyselskaberne. 

 

Relaterede indlæg
Kontakt